4. Mosebog
3 Og dette var Arons og Moses’ slægtsfortegnelse* på den dag Jehova talte med Moses på Sinaj Bjerg.+ 2 Og dette var navnene på Arons sønner: Naʹdab, den førstefødte, og Aʹbihu,+ Eleaʹzar+ og Iʹtamar.+ 3 Dette var navnene på Arons sønner, de salvede præster hvis hænder var blevet fyldt med myndighed så de kunne virke som præster.+ 4 Men Naʹdab og Aʹbihu døde for Jehovas ansigt da de frembar ulovlig ild+ for Jehova i Sinaj Ørken, og de havde ingen sønner. Men Eleaʹzar+ og Iʹtamar+ fortsatte med at virke som præster sammen med deres fader Aron.
5 Jehova talte så til Moses og sagde: 6 „Før Leʹvis stamme+ frem og stil den foran præsten Aron, og de skal gøre tjeneste+ for ham. 7 Og de skal tage vare på deres pligter over for ham og deres pligter over for hele forsamlingen foran mødeteltet ved at udføre tjenesten ved teltboligen. 8 Og de skal tage vare på alle mødeteltets redskaber+ og Israels sønners pligter ved at udføre tjenesten ved teltboligen.+ 9 Og du skal overgive levitterne til Aron og hans sønner. Af Israels sønner er det dem der er givet* [til tjenesten], givet til ham.+ 10 Og du skal indsætte Aron og hans sønner, og de skal tage vare på deres præsteembede;+ og enhver uvedkommende* der nærmer sig [det], skal lide døden.“+
11 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 12 „Se, jeg udtager hermed selv levitterne af Israels sønner i stedet for alle de førstefødte+ der åbner moders liv blandt Israels sønner; og levitterne skal tilhøre mig. 13 For mig tilhører hver førstefødt.+ På den dag jeg slog hver førstefødt i Ægyptens land ihjel,+ helligede jeg mig hver førstefødt i Israel, både af mennesker og husdyr.+ De skulle tilhøre mig. Jeg er Jehova.“
14 Og Jehova talte videre til Moses i Sinaj Ørken+ idet han sagde: 15 „Du skal mønstre Leʹvis sønner efter deres fædrenehuse, efter deres slægter. Enhver af mandkøn fra en alder af en måned og opefter skal du mønstre.“+ 16 Og Moses gav sig til at mønstre dem på Jehovas befaling, sådan som han havde fået påbud om. 17 Og dette var så Leʹvis sønner+ efter deres navne: Gerʹsjon og Keʹhat og Meraʹri.+
18 Og dette var navnene på Gerʹsjons sønner efter deres slægter: Libʹni og Sjimʹi.+
19 Og Keʹhats sønner+ efter deres slægter var Amʹram og Jizʹhar,+ Heʹbron og Uzʹziel.
20 Og Meraʹris sønner+ efter deres slægter var Maʹli+ og Muʹsji.+
Dette var levitternes slægter efter deres fædrenehuse.
21 Til Gerʹsjon hørte libnitternes+ slægt og sjim’itternes+ slægt. Dette var gersjonitternes slægter. 22 De som mønstredes af dem blev optalt efter alle af mandkøn fra en alder af en måned og opefter;+ de som mønstredes af dem udgjorde syv tusind og fem hundrede.+ 23 Gersjonitternes slægter lå bag ved teltboligen.+ De lå lejrede mod vest. 24 Og høvdingen for gersjonitternes fædrenehus var Elʹjasaf, Laʹels søn. 25 Og Gerʹsjons sønners+ pligter i mødeteltet omfattede teltboligen og teltet,+ dens dække+ og afskærmningen+ for indgangen til mødeteltet, 26 og forgårdens omhæng+ og afskærmningen+ for indgangen til forgården som er rundt om teltboligen og alteret, og dens teltreb;+ [hvad der hørte] til hele tjenesten med det.
27 Og til Keʹhat hørte amramitternes slægt og jizharitternes slægt, samt hebronitternes slægt og uzzielitternes slægt. Dette var kehatitternes slægter.+ 28 Efter tallet på alle af mandkøn fra en alder af en måned og opefter var der otte tusind og seks* hundrede, som tog vare på pligterne ved helligdommen.+ 29 Keʹhats sønners slægter lå lejrede ved teltboligens sydside.+ 30 Og høvdingen for kehatitternes slægters fædrenehus var Elizaʹfan, Uzʹziels søn.+ 31 Og deres pligter+ omfattede arken+ og bordet+ og lampestanderen+ og altrene+ og helligdommens redskaber+ hvormed man skulle forrette tjenesten, og afskærmningen,+ og hele tjenesten med det.
32 Og høvdingen over levitternes høvdinger var Eleaʹzar,+ præsten Arons søn, som havde tilsyn med dem der tog vare på pligterne ved helligdommen.
33 Til Meraʹri hørte malitternes+ slægt og musjitternes+ slægt. Dette var Meraʹris+ slægter. 34 Og de som mønstredes af dem, efter tallet på alle af mandkøn fra en alder af en måned og opefter, udgjorde seks tusind og to hundrede.+ 35 Og høvdingen for Meraʹris slægters fædrenehus var Zuʹriel, Abihaʹjils søn. De lå lejrede ved teltboligens nordside.+ 36 Og det som Meraʹris sønner havde pligt til at føre tilsyn med, var panelrammerne+ til teltboligen og dens tværstænger+ og dens søjler+ og dens fodstykker og alle dens redskaber+ og hele tjenesten+ med det, 37 og søjlerne+ til forgården hele vejen rundt, og deres fodstykker+ og deres teltpløkke og deres teltreb.
38 Og foran teltboligen, mod øst, foran mødeteltet, mod solopgangen, lå Moses og Aron og hans sønner lejrede. Det var dem der tog vare på pligterne ved helligdommen,+ som pligter for Israels sønner. Og enhver uvedkommende* som nærmede sig, ville lide døden.+
39 Alle de mønstrede af levitterne, som Moses og Aron* havde mønstret på Jehovas befaling efter deres slægter, alle af mandkøn fra en alder af en måned og opefter, udgjorde toogtyve tusind.
40 Så sagde Jehova til Moses: „Du skal mønstre alle førstefødte af mandkøn af Israels sønner fra en alder af en måned og opefter,+ og tag tallet på deres navne. 41 Og du skal udtage levitterne til mig — jeg er Jehova — i stedet for alle de førstefødte blandt Israels sønner,+ og levitternes husdyr i stedet for alle de førstefødte blandt Israels sønners husdyr.“+ 42 Derpå mønstrede Moses alle de førstefødte blandt Israels sønner, sådan som Jehova havde påbudt ham. 43 Og alle de førstefødte af mandkøn, fra en alder af en måned og opefter, udgjorde da — efter antallet af navnene på dem der mønstredes af dem — toogtyve tusind to hundrede og treoghalvfjerds.
44 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 45 „Tag levitterne i stedet for alle de førstefødte blandt Israels sønner, og levitternes husdyr i stedet for deres husdyr; og levitterne skal tilhøre mig.+ Jeg er Jehova. 46 Og til løskøbelse+ af de to hundrede og treoghalvfjerds af Israels sønners førstefødte som er i overskud, [det vil sige] ud over levitterne,+ 47 skal du tage fem sekel for hver person.+ I helligdommens sekel skal du tage dem. En sekel er tyve gera.+ 48 Og du skal give pengene til Aron og hans sønner til løskøbelse af dem der er i overskud af dem.“ 49 Så tog Moses løsepengene fra dem der var i overskud, [det vil sige] ud over dem der var løskøbt med levitterne. 50 Af Israels sønners førstefødte modtog han pengene, et tusind tre hundrede og femogtres sekel,* i helligdommens sekel. 51 Derpå gav Moses pengene for dem der var blevet løskøbt, til Aron og hans sønner efter Jehovas befaling, sådan som Jehova havde påbudt Moses.