Ezekiel
7 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig, og det lød: 2 „Og du, menneskesøn, således har den suveræne Herre Jehova sagt til Israels jord: ’En ende, enden, er kommet over landets* fire hjørner.*+ 3 Nu er enden over dig,*+ og jeg vil sende min vrede imod dig, og jeg vil dømme dig efter din adfærd+ og bringe alle dine vederstyggeligheder over dig. 4 Og mit øje vil ikke ynkes over dig,+ og jeg vil ikke have medlidenhed, for jeg vil bringe din adfærd over dig, og dine vederstyggeligheder vil være i din midte;+ og I skal vide at jeg er Jehova.’+
5 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’En ulykke, en enestående ulykke, se, den kommer.+ 6 En ende, den skal komme.+ Enden skal komme; den vågner for dig.* Se, den kommer.+ 7 Kransen* skal komme til dig,* du landets* indbygger; tiden vil komme, dagen er nær.+ Der er forvirring, og intet vinperserråb fra bjergene.
8 Nu udøser jeg snart min forbitrelse over dig,+ og jeg vil udtømme min vrede mod dig,+ og jeg vil dømme dig efter din adfærd+ og bringe alle dine vederstyggeligheder over dig. 9 Og mit øje vil ikke ynkes,+ og jeg vil ikke have medlidenhed.+ Efter din adfærd vil jeg bringe [det] over dig, og dine vederstyggeligheder vil være i din midte;+ og I skal vide at det er mig, Jehova, der slår.+
10 Se! Dagen! Se! Den kommer.+ Kransen er kommet frem.+ Staven blomstrer.+ Overmodet spirer.+ 11 Vold har rejst sig som en ugudeligheds stav.+ Der er intet ved dem, og intet ved deres velstand; nej, der er intet ved* dem selv, og der er intet ypperligt* i dem. 12 Tiden er kommet, dagen er indtruffet. Lad ikke den der køber, fryde sig,+ og lad ikke den der sælger, sørge, for den brændende [vrede] er mod hele [landets] folkemængde. 13 For den der sælger, vender ikke tilbage til det der er solgt, selv om deres liv stadig er blandt de levende; for synet gælder hele [landets] folkemængde. Ingen vender tilbage, og ingen* af dem vinder sig sit liv ved sin brøde.
14 Man har blæst i trompeten,+ og alle har gjort sig rede, men der er ingen der går i kamp, for min brændende [vrede] er imod hele dets folkemængde.+ 15 Udenfor er sværdet,+ og indenfor er pesten og hungersnøden.+ Den der er på marken, skal dø for sværdet, og de der er i byen, skal fortæres af hungersnød og pest.+ 16 Og deres undslupne skal undslippe+ og i bjergene blive som dalenes duer+ der alle stønner, hver over sin egen brøde. 17 Alle hænder synker,+ og alle knæ drypper af vand.*+ 18 Og de har bundet sækkelærred om sig,+ og en gysen har dækket dem;+ og alle ansigter er fyldt med skam,+ og alle deres hoveder er raget skaldede.+
19 Deres sølv kaster de på gaderne, og deres guld bliver noget de afskyr. Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.+ De kan ikke mætte deres sjæle, og de kan ikke fylde deres indvolde [med det], for det er blevet en snublesten som er årsag til deres brøde.+ 20 Og sin smukke prydelse har man gjort til [sin] stolthed; og deres vederstyggelige billeder,+ deres afskyeligheder,+ har de lavet af det.* Af den grund vil jeg gøre det til noget de afskyr.+ 21 Og jeg vil give det i fremmedes hånd som rov og til jordens ugudelige som bytte,+ og de skal vanhellige det.
22 Og jeg vil vende mit ansigt bort fra dem,+ og de vil vanhellige mit skjulte sted,* og røvere skal komme ind i [byen]* og vanhellige den.+
23 Lav lænken,*+ for landet* er fuldt af blodplettet dom,*+ og byen er fuld af vold.+ 24 Og jeg vil lade de værste af nationerne komme,+ og de vil tage deres huse i besiddelse,+ og jeg vil bringe de stærkes stolthed til ophør,+ og deres helligdomme skal vanhelliges.+ 25 Der kommer angst, og de vil søge fred, men der er ingen.+ 26 Der kommer modgang på modgang,+ og der vil være rygte efter rygte, og man søger [forgæves] syner hos profeten,+ og med loven er det slut hos præsten, og med råd fra de ældste.+ 27 Kongen sørger;+ høvdingen klæder sig i trøstesløshed,+ og landets folk* [vrider] deres hænder i forfærdelse. Efter deres adfærd vil jeg handle mod dem,+ og med deres domme vil jeg dømme dem;+ og de skal vide at jeg er Jehova.’“+