Masʹkil. Af ezraitten Eʹtan.+
89 Om al Jehovas loyale hengivenhed vil jeg synge til fjerne tider.+
Generation efter generation gør jeg din trofasthed kendt med min mund.+
2 For jeg har sagt: „Til fjerne tider bygges loyal hengivenhed;+
i himmelen grundfæster du din trofasthed.“+
3 „Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte;+
jeg har tilsvoret David, min tjener:+
4 ’Til fjerne tider grundfæster jeg dit afkom,+
og jeg vil bygge din trone+ generation efter generation.’“ Seʹla.
5 Og himmelen vil prise din underfulde gerning, Jehova,+
ja, din trofasthed i de helliges menighed.
6 For hvem i skyen kan sidestilles med Jehova?+
Hvem kan sammenlignes med Jehova blandt Guds sønner?+
7 Man fyldes med ærefrygt for Gud i de helliges fortrolige kreds;+
han er større og mere frygtindgydende end alle omkring ham.+
8 Jehova, Hærstyrkers Gud,+
hvem er kraftfuld som du, Jah?+
Og din trofasthed omgiver dig.+
9 Du hersker over havets frembrusen;+
når det løfter sine bølger, dæmper du dem ned.+
10 Du er den der knuste Raʹhab;+ [det er] som en slagen.+
Med din stærke arm har du spredt dine fjender.+
11 Din er himmelen,+ og din er jorden;+
det frugtbare land og det som fylder det+ — du er den der grundlagde dem.+
12 Norden og syden — du har skabt dem;+
Taʹbor+ og Herʹmon+ — ved dit navn råber de af glæde.+
13 Du har en arm med styrke;+
din hånd er stærk;+
din højre er løftet.+
14 Retfærdighed og ret er din trones fundament;+
loyal hengivenhed og sandhed træder frem for dit ansigt.+
15 Lykkeligt er det folk som er kendt med jubelråbet.+
Jehova, i dit ansigts lys vandrer de.+
16 Ved dit navn jubler de dagen lang,+
og ved din retfærdighed ophøjes de.+
17 For du er deres styrkes hæder;+
og ved din velvilje løftes vort horn.+
18 For vort skjold tilhører Jehova,+
og vor konge tilhører Israels Hellige.+
19 Dengang talte du i et syn til dine loyale,+
og du sagde:
„Jeg har skænket [min] hjælp til en vældig kriger;+
jeg har ophøjet en udvalgt blandt folket.+
20 Jeg har fundet David, min tjener;+
med min hellige olie har jeg salvet ham;+
21 min hånd vil være fast og stå ham bi,+
ja, min arm vil gøre ham stærk.+
22 Ingen fjende skal udsuge ham,+
og ingen uretfærdighedens søn skal mishandle ham.+
23 Og foran ham knuste jeg hans modstandere,+
og dem der hadede ham blev jeg ved med at tilføje slag.+
24 Og min trofasthed og min loyale hengivenhed er med ham,+
og ved mit navn løftes hans horn.+
25 Og på havet har jeg lagt hans hånd,+
og på floderne hans højre.+
26 Han råber selv til mig: ’Du er min Fader,+
min Gud+ og min frelses klippe.’+
27 Og jeg indsætter ham som førstefødt,+
den højeste af jordens konger.+
28 Evindelig bevarer jeg min loyale hengivenhed mod ham,+
og min pagt vil være trofast mod ham.+
29 Jeg vil lade hans afkom bestå for evigt+
og hans trone som himmelens dage.+
30 Hvis hans sønner forlader min lov+
og ikke vandrer efter mine lovbud,+
31 hvis de vanhelliger mine forskrifter
og ikke holder mine bud,
32 da vil jeg hjemsøge deres overtrædelse med kæp+
og deres misgerning med slag;+
33 men min loyale hengivenhed river jeg ikke fra ham,+
og jeg vil ikke være falsk i min trofasthed.+
34 Jeg vanhelliger ikke min pagt,+
og hvad der udgår fra mine læber ændrer jeg ikke.+
35 Én gang har jeg svoret i min hellighed+ —
for David lyver jeg ikke.+
36 Hans afkom forbliver evindelig,+
og hans trone som solen foran mig.+
37 Som månen vil den være grundfæstet evindelig,
og [som] et trofast vidne i skyen.“ Seʹla.
38 Men du har forstødt og forkaster;+
du er grebet af heftig vrede mod din salvede.+
39 Du har kastet vrag på din tjeners pagt;
du har vanhelliget hans diadem [og slængt det] til jorden.+
40 Du har nedbrudt alle hans folde;+
du har lagt hans befæstede byer i ruiner.+
41 Alle der kommer forbi på vejen har udplyndret ham;+
han er blevet til forsmædelse blandt sine naboer.+
42 Du har løftet hans modstanderes højre;+
du har fået alle hans fjender til at fryde sig.+
43 Ja, du modstår igen hans sværd+
og har ikke ladet ham vinde frem i kampen.+
44 Du har bragt hans glans til ophør,+
og hans trone har du kastet til jorden.+
45 Du har afkortet hans ungdomsdage;
du har hyllet ham i skam.+ Seʹla.
46 Hvor længe, Jehova, vil du holde dig skjult? For bestandig?+
Vil din forbitrelse blive ved med at brænde som ild?+
47 Husk på min levetid.+
Er det til ingen nytte du har skabt alle menneskesønnerne?+
48 Hvilken våbenfør mand kan leve og ikke se døden?+
Kan han bringe sin sjæl i sikkerhed for Sheʹols hånd?+ Seʹla.
49 Hvor er al din loyale hengivenhed fra tidligere, Jehova,
som du tilsvor David i din trofasthed?+
50 Husk, Jehova, forsmædelsen af dine tjenere,+
at jeg i min favn bærer [forsmædelsen fra] alle de mange folkeslag,+
51 hvormed dine fjender, Jehova, har smædet,+
hvormed de har smædet din salvedes spor.+
52 Velsignet være Jehova evindelig. Amen og amen.+