Fjerde Mosebog

15 Jehova sagde videre til Moses: 2 “Sig til israelitterne: ‘Når I kommer ind i det land som jeg giver jer at bo i,+ 3 og I bringer en okse, et får eller en ged som ildoffer til Jehova for at frembringe en behagelig* duft for Jehova+ – hvad enten det er et brændoffer+ eller et offer for at opfylde et særligt løfte eller en frivillig gave+ eller et offer ved jeres højtider+ – 4 så skal den der kommer med offergaven, også komme med et kornoffer af fint mel+ til Jehova, en tiendedel efa,* tilsat en fjerdedel hin* olie. 5 Sammen med brændofret+ eller slagtofret skal du også ofre vin som et drikoffer, en fjerdedel hin for hvert vædderlam. 6 Sammen med en vædder skal du bringe et kornoffer af to tiendedele efa fint mel tilsat en tredjedel hin olie. 7 Og du skal frembære vin som et drikoffer, en tredjedel hin, som en behagelig* duft for Jehova.

8 Men hvis du ofrer en tyr som et brændoffer+ eller som et offer for at opfylde et særligt løfte+ eller som et fællesskabsoffer til Jehova,+ 9 skal du sammen med tyren også bringe et kornoffer+ af tre tiendedele efa fint mel tilsat en halv hin olie. 10 Du skal også frembære vin som et drikoffer,+ en halv hin, som et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova. 11 Det er hvad man skal gøre med hver tyr eller vædder eller med hvert vædderlam eller hver gedebuk. 12 Uanset hvor mange dyr I ofrer, skal I gøre sådan med hvert enkelt dyr. 13 Sådan skal alle indfødte israelitter gøre når de bringer et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova.

14 Hvis en udlænding der bor hos jer eller har boet iblandt jer gennem flere generationer, også vil bringe et ildoffer med en behagelig* duft for Jehova, skal han gøre sådan som I gør.+ 15 For jer der tilhører menigheden, og for udlændingen der bor hos jer, gælder samme ordning. Det er en varig ordning i kommende generationer. Udlændingen vil være ligestillet med jer for Jehova.+ 16 Samme lov og ret skal gælde for jer og for udlændingen der bor hos jer.’”

17 Jehova sagde videre til Moses: 18 “Sig til israelitterne: ‘Når I kommer ind i det land som jeg fører jer til, 19 og I spiser noget af brødet* i landet,+ skal I give et bidrag til Jehova. 20 Af det første+ groftmalede mel skal I give ringformede brød som bidrag. I skal give det på samme måde som I giver bidraget fra tærskepladsen. 21 I generation efter generation skal I give noget af det første groftmalede mel som bidrag til Jehova.

22 Hvis I begår en overtrædelse og ikke følger alle disse bud som Jehova har givet Moses, 23 alt hvad Jehova har befalet jer gennem Moses, det som gælder fra den dag Jehova gav befalingen, og fremefter, i generation efter generation, 24 og hvis det ikke var med vilje og forsamlingen ikke kendte til det, skal hele forsamlingen bringe en ungtyr som et brændoffer med en behagelig* duft for Jehova. Sammen med det skal de ofre det tilhørende kornoffer og drikoffer på den sædvanlige måde+ og også en gedebuk som et syndoffer.+ 25 Præsten skal skaffe hele Israels folk soning, og de vil blive tilgivet,+ for det var ikke med vilje, og som offergave har de bragt et ildoffer til Jehova og et syndoffer foran Jehova for deres overtrædelse. 26 Hele Israels folk og udlændingen der bor iblandt dem, vil blive tilgivet, for hele folket var ansvarligt for overtrædelsen.

27 Hvis et menneske synder og det ikke er med vilje, skal han bringe en ged der er højst et år gammel, som et syndoffer.+ 28 Og præsten skal skaffe soning for den som uforsætligt har begået en synd foran Jehova. Der skal skaffes soning for synden, og han vil blive tilgivet.+ 29 Samme lov skal gælde for jer uanset om den der synder uforsætligt, er en indfødt israelit eller en udlænding der bor hos jer.+

30 Men den der gør noget med vilje,+ håner Jehova, og han skal udryddes fra sit folk, uanset om han er indfødt eller udlænding. 31 Eftersom han har foragtet Jehovas ord og overtrådt hans bud, skal han udryddes.+ Han bærer selv skylden for sin synd.’”+

32 Mens israelitterne var i ørkenen, var der en mand der samlede brænde på sabbatsdagen.+ 33 De der så ham samle brænde, førte ham hen til Moses og Aron og hele forsamlingen. 34 De satte ham i forvaring,+ for der var ikke udtrykkeligt blevet sagt hvad der skulle gøres med ham.

35 Og Jehova sagde til Moses: “Manden skal dø,+ og hele forsamlingen skal stene ham uden for lejren.”+ 36 Så førte hele forsamlingen ham uden for lejren og stenede ham så han døde, sådan som Jehova havde befalet Moses.

37 Jehova sagde videre til Moses: 38 “Sig til israelitterne at de skal lave frynser på sømmene af deres tøj i generation efter generation, og oven over frynsen på sømmen skal de sætte en blå snor.+ 39 ‘I skal have denne frynse så I kan se den og huske alle Jehovas bud og holde dem.+ I må ikke følge jeres hjerte og jeres øjne, som får jer til at bedrive åndelig prostitution.+ 40 Det vil hjælpe jer til at huske alle mine bud og holde dem og være hellige for jeres Gud.+ 41 Jeg er Jehova jeres Gud, som har ført jer ud af Egypten for at vise at jeg er jeres Gud.+ Jeg er Jehova jeres Gud.’”+