Anden Krønikebog
26 Hele Judas befolkning gjorde så Uzzija,+ der var 16 år, til konge efter hans far, Amasja.+ 2 Han erobrede Elot*+ tilbage til Juda og genopbyggede byen efter at kongen* var blevet lagt til hvile hos sine forfædre.+ 3 Uzzija+ var 16 år da han blev konge, og han regerede 52 år i Jerusalem. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem.+ 4 Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, ligesom sin far, Amasja.+ 5 Og han blev ved med at søge Gud så længe Zekarja levede, for Zekarja lærte ham at frygte den sande Gud. Så længe han søgte Jehova, lod den sande Gud tingene lykkes for ham.+
6 Han drog ud og kæmpede mod filistrene,+ og han brød igennem bymuren i Gat,+ Jabne+ og Ashdod.+ Derefter byggede han byer i området omkring Ashdod og blandt filistrene. 7 Den sande Gud blev ved med at hjælpe ham mod filistrene, mod araberne+ i Gur-Baal og mod meunitterne. 8 Ammonitterne+ begyndte at betale afgift til Uzzija. Rygtet om ham nåede helt til Egypten, for han blev usædvanligt stærk. 9 Uzzija byggede desuden tårne+ i Jerusalem ved Hjørneporten,+ Dalporten+ og Vinkelmuren og forstærkede dem. 10 I ørkenen byggede han også tårne,+ og han gravede* mange cisterner (for han havde meget kvæg). Han gjorde det samme i Shefela* og på sletten.* Han havde også folk til at dyrke jorden og passe vingårdene i bjergene og på Karmel, for han elskede landbrug.
11 Uzzija opbyggede desuden en kampklar hær. Den drog ud på felttog organiseret i tropper. De blev registreret og mønstret+ af sekretæren+ Jeiel og embedsmanden Maaseja, under befaling af Hananja, en af kongens fyrster. 12 De overhoveder for slægterne* der var sat over de dygtige krigere, udgjorde i alt 2.600. 13 De væbnede styrker under deres ledelse udgjorde 307.500 kampklare mænd, en mægtig militærstyrke der kunne hjælpe kongen mod fjenden.+ 14 Uzzija udrustede hele hæren med skjolde, lanser,+ hjelme, brynjer,+ buer og slyngesten.+ 15 Og i Jerusalem fik han lavet krigsmaskiner som var konstrueret af ingeniører. De blev placeret på tårnene+ og på hjørnerne af muren og kunne afskyde pile og store sten. Rygtet om ham nåede vidt omkring, for han blev hjulpet på alle måder og blev stærk.
16 Men så snart han var blevet stærk, blev hans hjerte stolt, og det førte til hans fald. Han var illoyal mod sin Gud Jehova og gik ind i Jehovas tempel for at brænde røgelse på røgelsesaltret.+ 17 Præsten Azarja og 80 andre af Jehovas modige præster gik straks ind efter ham. 18 De stillede sig op foran kong Uzzija og sagde til ham: “Uzzija, du har ikke ret til at brænde røgelse foran Jehova!+ Det er kun præsterne der må brænde røgelse, for de er efterkommere af Aron,+ og de er blevet helliget. Gå ud af helligdommen, for du har været illoyal, og Jehova Gud vil ikke vise dig ære for det.”
19 Uzzija, der stod med et røgelseskar i hånden for at brænde røgelse, blev rasende.+ Men under hans raserianfald brød der spedalskhed+ frem på hans pande foran præsterne inde i Jehovas hus ved siden af røgelsesaltret. 20 Da ypperstepræsten Azarja og alle de andre præster vendte sig om mod ham, så de at han var blevet ramt af spedalskhed i panden! Så de skyndte sig at få ham ud derfra, og han skyndte sig også selv ud fordi Jehova havde ramt ham.
21 Kong Uzzija var spedalsk til den dag han døde, og han boede i et separat hus som spedalsk,+ for han var blevet udelukket fra Jehovas hus. Hans søn Jotam stod for kongens palads* og dømte folket i landet.+
22 Resten af Uzzijas historie, fra først til sidst, er nedskrevet af profeten Esajas,+ Amos’ søn. 23 Så lagde Uzzija sig til hvile hos sine forfædre, og han blev begravet hos sine forfædre, men på en begravelsesmark der tilhørte kongerne, for man sagde: “Han er spedalsk.” Hans søn Jotam+ blev konge efter ham.