Første Krønikebog
16 De bar så den sande Guds ark ind og stillede den inde i det telt David havde rejst til den.+ Og de ofrede brændofre og fællesskabsofre foran den sande Gud.+ 2 Efter at David havde ofret brændofrene+ og fællesskabsofrene,+ velsignede han folket i Jehovas navn. 3 Desuden uddelte han et rundt brød, en daddelkage og en rosinkage til alle israelitterne, til hver mand og kvinde. 4 Så udnævnte han nogle af levitterne til at tjene foran Jehovas ark,+ til at ære,* takke og lovprise Jehova, Israels Gud. 5 Asaf+ var overhoved, og under ham var Zekarja. Jeiel, Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel+ spillede på harper+ og andre strengeinstrumenter. Asaf spillede på cymbler,+ 6 og præsterne Benaja og Jahaziel blæste regelmæssigt i trompeter foran den sande Guds pagts ark.
7 Det var den dag David for første gang bidrog med en takkesang til Jehova som Asaf+ og hans brødre fremførte:
10 Tal med stolthed om hans hellige navn.+
Lad dem der søger Jehova, glæde sig i hjertet.+
11 Søg Jehova+ og den styrke han giver.
12 Husk på de vidunderlige ting han har gjort,+
hans mirakler og de domme han har udtalt,
13 I efterkommere af hans tjener Israel+
og sønner af Jakob, I som han har udvalgt.+
Hans domme gælder på hele jorden.+
15 Husk for evigt hans pagt,
i tusind generationer hans løfte,*+
16 pagten han indgik med Abraham,+
og eden han sværgede over for Isak,+
17 den han lod gælde som en lov for Jakob,+
en varig pagt for Israel.
18 Han sagde: ‘Jeg vil give dig Kanaan+
som jeres tildelte arv.’+
21 Han tillod ikke nogen at undertrykke dem;+
for deres skyld satte han konger på plads+
22 og sagde: ‘Rør ikke mine salvede,
gør ikke mine profeter noget ondt.’+
23 Syng for Jehova, hele jorden!
Fortæl dag efter dag om at han giver frelse!+
24 Forkynd om hans herlighed blandt nationerne,
om hans vidunderlige gerninger blandt alle folkeslagene.
25 For Jehova er stor og fortjener at blive lovprist.
Han er mere ærefrygtindgydende end alle andre guder.+
28 Giv Jehova det der tilkommer ham, alle I folkeslagenes slægter,
giv Jehova det der tilkommer ham for hans herlighed og styrke.+
Bøj jer for* Jehova iført jeres hellige klæder.*+
30 Hele jorden, skælv for ham i ærefrygt!
Jorden står fast, den kan ikke rokkes.*+
32 Lad havet og alt hvad det rummer, tordne af begejstring;
lad markerne og alt hvad der vokser på dem, juble.
35 Og sig: ‘Red os, du vores frelses Gud,+
saml os ind og udfri os fra nationerne
så vi kan takke dit hellige navn+
og begejstret lovprise dig.+
Og hele folket sagde: “Amen!”* og lovpriste Jehova.
37 Så efterlod David Asaf+ og hans brødre foran Jehovas pagts ark så de fortsat kunne tjene foran arken+ og udføre det der hver dag skulle gøres.+ 38 Obed-Edom og hans brødre, i alt 68, og Obed-Edom, Jedutuns søn, og Hosa var portvagter. 39 Præsten Sadok+ og hans medpræster var foran Jehovas telthelligdom på offerhøjen i Gibeon+ 40 så de regelmæssigt, morgen og aften, kunne bringe brændofre til Jehova på brændofferaltret og gøre alt det der er nedskrevet i den Lov Jehova gav Israel.+ 41 Sammen med dem var Heman og Jedutun+ og resten af de mænd der var blevet udpeget ved navn til at takke Jehova+ fordi “hans loyale kærlighed varer evigt”.+ 42 Heman+ og Jedutun var sammen med dem for at spille på trompeter, cymbler og andre instrumenter der blev brugt til at lovprise* den sande Gud. Og Jedutuns sønner+ var ved porten. 43 Så gik hele folket hjem, og David gik hjem for at velsigne sin husstand.