Jeremias

32 Det ord der kom til Jeremias fra Jehova i Judas konge Sidkijas 10. år, det vil sige Nebukadnesars*+ 18. år. 2 På det tidspunkt belejrede Babylons konges hære Jerusalem, og profeten Jeremias var indespærret i Vagtforgården+ i Judas konges palads.* 3 Sidkija, Judas konge, havde nemlig spærret ham inde+ og sagt: “Hvorfor profeterer du sådan? Du siger: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg vil overgive denne by til Babylons konge, og han skal indtage den,+ 4 og Sidkija, Judas konge, vil ikke undslippe kaldæerne, for han vil blive overgivet til Babylons konge, og han skal tale med ham ansigt til ansigt og se ham i øjnene.”’+ 5 ‘Han vil føre Sidkija til Babylon, og der skal han blive indtil jeg vender min opmærksomhed mod ham,’ erklærer Jehova. ‘Selvom I bliver ved med at kæmpe mod kaldæerne, vil I ikke få noget ud af det.’”+

6 Jeremias sagde: “Jehovas ord er kommet til mig, og det lyder: 7 ‘Hanamel, din farbror Shallums søn, vil komme til dig og sige: “Køb min mark i Anatot,+ for du har førsteretten til at løskøbe den.”’”+

8 Som Jehova havde sagt, kom Hanamel, min farbrors søn, til mig i Vagtforgården, og han sagde til mig: “Køb min mark i Anatot i Benjamins land, for du har ret til at arve den og løskøbe den. Køb den.” Så blev jeg klar over at det kom fra Jehova.

9 Så købte jeg marken i Anatot af min farbrors søn Hanamel. Jeg vejede pengene af+ til ham, syv sekel* og ti sølvstykker. 10 Jeg skrev det i en kontrakt,+ forseglede den, tilkaldte vidner+ og vejede pengene af på en vægt. 11 Så tog jeg købekontrakten, både den der var forseglet i overensstemmelse med buddet og de juridiske krav, og den der ikke var forseglet, 12 og gav kontrakten til Baruk,+ søn af Nerija,+ Maksejas søn, mens min farbrors søn Hanamel så på sammen med de vidner der havde skrevet under på købekontrakten, og alle de jøder der sad i Vagtforgården.+

13 For øjnene af dem befalede jeg Baruk: 14 “Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Tag kontrakterne, denne købekontrakt, både den der er forseglet, og den der ikke er forseglet, og læg dem i et lerkar så de kan blive opbevaret i lang tid.’ 15 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: ‘Der skal igen købes huse og marker og vingårde her i landet.’”+

16 Efter at jeg havde givet købekontrakten til Baruk, Nerijas søn, bad jeg til Jehova: 17 “Suveræne Herre Jehova! Du skabte himlen og jorden med din store kraft+ og med din udstrakte arm. Intet er umuligt for dig. 18 Du viser loyal kærlighed mod tusinder, men lader sønnerne mærke konsekvenserne af deres fædres synd,+ du, den sande Gud, den store og mægtige, hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud. 19 Du træffer store beslutninger* og er mægtig i handling.+ Du holder øje med alle menneskers veje+ for at give enhver løn efter hans veje og efter hans handlinger.+ 20 I Egypten udførte du tegn og mirakler som man taler om den dag i dag, og på den måde har du gjort dit navn kendt i Israel og blandt alle mennesker,+ som det er i dag. 21 Og du førte dit folk, Israel, ud af Egypten, med tegn, med mirakler, med stærk hånd, med udstrakt arm og med skrækindjagende gerninger.+

22 Senere gav du dem dette land som du havde sværget at give til deres forfædre,+ et land der flyder med mælk og honning.+ 23 Og de kom og tog det i eje, men de adlød dig ikke og fulgte ikke din lov. De gjorde ikke noget af det du befalede dem, og derfor lod du al denne ulykke ramme dem.+ 24 Kaldæerne er kommet med angrebsramper for at indtage byen,+ og på grund af sværd,+ hungersnød og pest*+ vil byen falde i hænderne på dem der kæmper mod den. Det du har sagt, er alt sammen sket, som du nu ser. 25 Men du sagde til mig, Suveræne Herre Jehova: ‘Køb marken for penge og tilkald vidner’, selvom byen vil blive overgivet til kaldæerne.”

26 Så kom Jehovas ord til Jeremias: 27 “Jeg er Jehova, alle menneskers Gud. Findes der noget som er umuligt for mig? 28 Derfor siger Jehova: ‘Jeg overgiver byen her til kaldæerne og til Babylons kong Nebukadnesar,* og han skal indtage den.+ 29 Og kaldæerne der kæmper mod byen, skal komme ind og sætte ild til byen og brænde den ned+ sammen med de huse på hvis tage folket ofrede til Baal og bragte drikofre til andre guder for at krænke mig.’+

30 ‘For helt fra deres ungdom har folket i Israel og Juda kun gjort det der er ondt i mine øjne.+ Israels folk bliver ved med at krænke mig med deres handlinger,’ erklærer Jehova. 31 ‘For fra den dag man byggede denne by, og helt frem til i dag har den ikke været andet end årsag til min vrede og harme.+ Jeg må fjerne den fra mine øjne+ 32 på grund af alt det onde som folket i Israel og Juda har gjort for at krænke mig – de og deres konger+ og fyrster,+ deres præster og profeter,+ mændene i Juda og indbyggerne i Jerusalem. 33 De blev ved med at vende ryggen til mig, og ikke ansigtet.+ Selvom jeg prøvede at undervise dem igen og igen,* ville ingen af dem lytte til retledning.+ 34 Og de anbragte deres ækle afguder i det hus der bærer mit navn, og besmittede det.+ 35 Desuden byggede de Baals offerhøje i Hinnoms Søns Dal*+ for at ofre deres sønner og døtre i ilden* til Molek.+ Det har jeg ikke befalet dem,+ og jeg har aldrig haft i tanke* at de skulle gøre noget så afskyeligt og få Juda til at synde.’

36 Derfor siger Jehova, Israels Gud, om denne by, som I siger vil blive overgivet til Babylons konge ved sværd, hungersnød og pest: 37 ‘Jeg vil samle dem fra alle de lande som jeg i min vrede og harme og i stor forbitrelse har fordrevet dem til,+ og jeg vil føre dem tilbage til stedet her og lade dem bo trygt.+ 38 Og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.+ 39 Jeg vil give dem ét hjerte+ og én vej så de altid vil have ærefrygt for mig, til gavn for dem selv og deres børn efter dem.+ 40 Og jeg vil indgå en evig pagt med dem+ om at jeg aldrig vil holde op med at gøre godt mod dem,+ og jeg vil lægge ærefrygten for mig i deres hjerter så de ikke vender sig væk fra mig.+ 41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre godt imod dem,+ og jeg vil plante dem her i landet,+ af hele mit hjerte og af hele min sjæl.’”*

42 “For Jehova siger: ‘Ligesom jeg har bragt hele denne store ulykke over dette folk, bringer jeg alt det gode* over dem som jeg lover dem.+ 43 Der skal igen købes marker her i landet,+ selvom I siger: “Det er en ødemark uden mennesker og dyr, og det er blevet overgivet til kaldæerne.”’

44 ‘Man vil købe marker for penge, underskrive kontrakter og forsegle dem og indkalde vidner i Benjamins land,+ i Jerusalems omegn, i Judas byer,+ i bjerglandets byer, i lavlandets byer+ og i Sydlandets byer, for jeg vil føre dem tilbage fra fangenskabet,’+ erklærer Jehova.”