Jeremias
Så ville jeg græde dag og nat
over de dræbte blandt mit folk.
2 Gid jeg havde et overnatningssted for rejsende i ørkenen!
Så ville jeg forlade mit folk og gå fra dem,
for de er alle sammen ægteskabsbrydere+
og en flok forrædere.
“De begår den ene onde handling efter den anden,
og de hører ikke på mig,”+ erklærer Jehova.
4 “Vær alle på vagt over for hinanden,
og stol ikke engang på jeres bror.
5 Alle bedrager hinanden,
og ingen taler sandt.
De har trænet deres tunge i at tale løgn.+
De slider sig selv op ved at gøre det der er forkert.
6 Du bor midt blandt bedragere.
I deres bedrag nægtede de at kende mig,” erklærer Jehova.
7 Derfor siger Jehova, Hærstyrkers Gud:
“Jeg vil udsmelte dem og prøve dem,+
for hvad kan jeg ellers gøre med mit folks datter?
8 Deres tunge er en dræbende pil der taler bedragerisk.
Med munden taler de om fred med hinanden,
men indvendigt planlægger de baghold.”
9 “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova.
“Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation?+
10 Jeg vil græde og sørge over bjergene
og synge en sørgesang over ørkenens græsgange,
for de er blevet brændt op så ingen drager gennem dem,
og man hører ikke lyden af kvæg.
Himlens fugle og alle andre dyr er flygtet; de er væk.+
11 Jeg vil gøre Jerusalem til en stendynge,+ en hule for sjakaler,+
og jeg vil gøre Judas byer øde, uden indbyggere.+
12 Hvem er klog nok til at forstå det?
Hvem har Jehova* talt til så han kan forkynde det?
Hvorfor er landet blevet ødelagt?
Hvorfor er det blevet afsvedet som ørkenen
så ingen drager gennem det?”
13 Jehova svarede: “Fordi de har forkastet min lov* som jeg gav dem, og fordi de ikke har fulgt den og adlydt mig. 14 I stedet har de stædigt fulgt deres egne hjerter,+ og de har fulgt Baal-figurerne, sådan som deres fædre lærte dem.+ 15 Derfor siger Hærstyrkers Jehova, Israels Gud: ‘Jeg vil give dette folk malurt at spise, og jeg vil give dem forgiftet vand at drikke.+ 16 Jeg vil sprede dem blandt nationer som hverken de eller deres fædre har kendt,+ og jeg vil sende et sværd efter dem indtil jeg har udryddet dem.’+
17 Jehova, Hærstyrkers Gud, siger:
‘Opfør jer fornuftigt.
Kald på kvinderne der synger sørgesange,+
og send bud efter grædekonerne
18 så de skynder sig herhen og holder klage over os
så tårerne kan strømme fra vores øjne,
flyde fra vores øjenlåg.+
19 For der lød klageråb fra Zion:+
“Vi er blevet hærget!
Vores skam er stor!
For vi måtte forlade landet, og man har revet vores hjem ned.”+
20 I kvinder, hør Jehovas ord.
Åbn jeres øre for ordene fra hans mund.
Lær jeres døtre denne klagesang,
og lær hinanden denne sørgesang.+
21 For døden er kommet ind gennem vores vinduer;
den er kommet ind i vores befæstede tårne
for at udrydde børnene fra gaderne
og de unge mænd fra torvene.’+
22 Sig: ‘Jehova erklærer:
“Ligene skal falde som gødning på marken,
som rækker af nyhøstet korn efter høstarbejderen,
uden nogen til at samle dem op.”’”+
23 Jehova siger:
“Den vise skal ikke prale af sin visdom,+
den stærke skal ikke prale af sin styrke,
og den rige skal ikke prale af sin rigdom.”+
24 “Men lad den der praler, prale af dette:
at han har indsigt og kender mig,+
at han ved at jeg er Jehova, den som viser loyal kærlighed og gør det der er ret og retfærdigt, på jorden,+
for det er noget jeg glæder mig over,” erklærer Jehova.+
25 “Der kommer dage,” erklærer Jehova, “hvor jeg vil kræve enhver til regnskab som er omskåret, men som alligevel er uomskåret,+ 26 både Egypten+ og Juda+ og Edom+ og ammonitterne+ og Moab+ og alle som har håret klippet ved tindingerne og bor i ørkenen;+ for alle nationerne er uomskårne, og hele Israels hus har et uomskåret hjerte.”+