Anden Samuelsbog
1 Efter Sauls død, da David var kommet tilbage efter at have besejret amalekitterne, blev han i Siklag+ i to dage. 2 På den tredje dag kom en mand fra Sauls lejr med flænget tøj og jord på hovedet. Da han nåede hen til David, kastede han sig til jorden.
3 “Hvor kommer du fra?” spurgte David, og manden svarede: “Jeg er undsluppet fra Israels lejr.” 4 David spurgte ham: “Hvordan er det gået? Fortæl mig om det.” Til det sagde han: “Folkene er flygtet fra kampen, og mange er faldet. Saul og hans søn Jonatan er også døde.”+ 5 Så spurgte David den unge mand der kom med nyheden: “Hvordan ved du at Saul og hans søn Jonatan er døde?” 6 Den unge mand svarede: “Jeg var tilfældigvis på Gilboas Bjerg,+ og der stod Saul og støttede sig til sit spyd. Han var blevet indhentet af stridsvognene og rytteriet.+ 7 Så vendte han sig om og fik øje på mig. Han kaldte på mig, og jeg sagde: ‘Her er jeg!’ 8 ‘Hvem er du?’ spurgte han, og jeg svarede: ‘Jeg er amalekit.’+ 9 Så sagde han til mig: ‘Kom herhen og giv mig dødsstødet, for jeg lever endnu,* men jeg har stærke smerter.’ 10 Så stillede jeg mig over ham og gav ham dødsstødet,+ for han var hårdt såret, og jeg vidste at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg kronen* af hans hoved og armbåndet af hans arm, og dem har jeg med til dig, herre.”
11 David greb fat i sit tøj og flængede det, og det samme gjorde alle de mænd der var hos ham. 12 De jamrede og græd og fastede+ indtil om aftenen fordi Saul, hans søn Jonatan og så mange blandt Jehovas folk, ja, mange israelitter,+ var blevet dræbt med sværd.
13 David spurgte den unge mand der kom med nyheden: “Hvor er du fra?” Han svarede: “Jeg er søn af en udlænding, en amalekit.” 14 Så sagde David til ham: “Turde du virkelig løfte hånden mod Jehovas salvede+ og dræbe ham?” 15 David kaldte så på en af de unge mænd og sagde: “Kom herhen og hug ham ned!” Han huggede ham så ned, og han døde.+ 16 David sagde til ham: “Det er din egen skyld at du er død,* for du* vidnede imod dig selv da du sagde: ‘Det var mig der gav Jehovas salvede dødsstødet.’”+
17 Så sang David en sørgesang om Saul og hans søn Jonatan,+ 18 og han sagde at folket i Juda skulle lære den. Sangen hedder “Buen” og er nedskrevet i Jashars Bog:*+
19 “Din skønhed, Israel, ligger besejret på dine høje.+
De stærke krigere er faldet!
fortæl det ikke i Ashkalons gader,
for så vil filistrenes døtre glæde sig,
for så vil de uomskårnes døtre juble.
må dug eller regn aldrig falde på jer,
må jeres marker ikke give hellige bidrag,+
for der blev de stærke krigeres skjold besmittet,
Sauls skjold er ikke længere salvet med olie.
22 Uden besejredes blod, uden stærke krigeres fedt,
vendte Jonatans bue ikke tilbage,+
og Sauls sværd vendte aldrig tilbage uden sejr.+
24 Israels døtre, græd over Saul,
som klædte jer i skarlagen og pynt,
som smykkede jeres klæder med guld.
25 De stærke krigere er faldet i kamp!
Jonatan ligger dræbt på dine høje!+
Din kærlighed betød mere for mig end kvinders kærlighed.+
27 De vældige krigere er faldet,
og deres krigsvåben er ødelagt!”