Esajas
38 I de dage blev Hizkija syg, og han lå for døden.+ Profeten Esajas,+ Amos’ søn, kom og sagde til ham: “Jehova siger: ‘Giv instrukser til din husstand, for du skal dø. Du vil ikke blive rask.’”+ 2 Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Jehova: 3 “Jeg beder dig, Jehova, husk+ at jeg trofast og helhjertet har fulgt dig,+ og at jeg har gjort det du synes om.” Og Hizkija begyndte at græde voldsomt.
4 Men Jehovas ord kom så til Esajas, og det lød: 5 “Gå tilbage og sig til Hizkija:+ ‘Jehova, din forfar Davids Gud, siger: “Jeg har hørt din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Jeg forlænger dit liv* med 15 år,+ 6 og jeg vil redde dig og byen her fra Assyriens konge, og jeg vil forsvare denne by.+ 7 Det her er tegnet fra Jehova som viser at Jehova vil gøre som han har sagt:+ 8 Jeg vil få solens skygge som går ned ad Akaz’ trappe,* til at bevæge sig ti trin tilbage.”’”+ Og solen bevægede sig tilbage ad de ti trin som den allerede var gået ned ad.
9 En tekst* som Hizkija, Judas konge, skrev da han blev syg og kom sig efter sin sygdom.
Resten af mine år bliver taget fra mig.”
11 Jeg sagde: “Jeg vil ikke få Jah* at se, Jah i de levendes land.+
Jeg får ikke mere noget menneske at se
når jeg er hos indbyggerne det sted hvor alt hører op.
Jeg har rullet mit liv sammen som en væver ruller sit stof;
Han vil skære mig af som trådene på væven.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
13 Jeg prøver at berolige mig selv indtil det bliver morgen.
Som en løve knuser han alle mine knogler.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
14 Som mursejleren og som droslen* bliver jeg ved med at pippe;+
jeg bliver ved med at kurre som duen.+
Udmattet ser jeg op mod det høje:+
15 Hvad kan jeg sige?
Han har talt til mig og grebet ind.
Jeg vil vandre ydmygt* alle mine leveår
på grund af min bitre nød.
Du vil gøre mig rask igen og bevare mig i live.+
17 Se! I stedet for fred følte jeg stor bitterhed;
men fordi du holdt af mig,
reddede du mig fra ødelæggelsens grav.+
Du har kastet alle mine synder bag din ryg.*+
De der går ned i gravens dyb, kan ikke håbe på din trofasthed.+
19 De levende, ja, de levende kan prise dig,
sådan som jeg kan i dag.
En far kan fortælle sine sønner om din trofasthed.+
20 Red mig, Jehova,
så vil vi spille mine sange på strengeinstrumenter+
i Jehovas hus+ alle de dage vi lever.’”
21 Esajas sagde så: “Hent en kage af tørrede, pressede figner og læg den på bylden – så vil han komme sig.”+ 22 Hizkija havde spurgt ham: “Hvad er tegnet på at jeg kommer til at gå op til Jehovas hus?”+