Zakarias
7 I kong Dareios’ fjerde regeringsår, på den fjerde dag i den niende måned, i kislev,* kom Jehovas ord til Zakarias.+ 2 Folkene fra Betel sendte Sareser og Regem-Melek og hans mænd hen for at bede Jehova om at vise velvilje.* 3 De spurgte præsterne i Jehovas, Hærstyrkers Guds, hus* og profeterne: “Bør jeg græde i den femte måned+ og afholde mig fra at spise, sådan som jeg har gjort i så mange år?”
4 Så kom Jehovas, Hærstyrkers Guds, ord til mig igen, og det lød: 5 “Sig til hele landets befolkning og til præsterne: ‘Når I fastede og græd i den femte og i den syvende måned+ i 70 år,+ var det så egentlig mig I fastede for? 6 Og når I spiste og drak, var det så ikke for jeres egen skyld I spiste og drak? 7 Burde I ikke adlyde de ord Jehova udtalte gennem de tidligere profeter+ mens Jerusalem og de omkringliggende byer var beboede og havde fred, og mens der stadig boede folk i Negeb og Shefela?’”
8 Jehovas ord kom igen til Zakarias, og det lød: 9 “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Døm retfærdigt,+ og vis hinanden loyal kærlighed+ og barmhjertighed. 10 Undertryk hverken enken eller det faderløse barn,*+ udlændingen+ eller den fattige,+ og læg ikke onde planer mod hinanden i jeres hjerte.’+ 11 Men de ville ikke lytte.+ Stædigt vendte de ryggen til,+ og de stoppede ørerne til så de ikke kunne høre.+ 12 De gjorde deres hjerte hårdt som diamant*+ og nægtede at adlyde loven* og de ord som Hærstyrkers Gud, Jehova, sendte ved sin ånd gennem de tidligere profeter.+ Og derfor lod Hærstyrkers Gud, Jehova, sin store vrede ramme dem.”+
13 “‘Ligesom de ikke lyttede når jeg* kaldte,+ ville jeg heller ikke lytte når de kaldte,’+ siger Hærstyrkers Gud, Jehova. 14 ‘Og med en storm spredte jeg dem til alle de nationer de ikke kendte,+ og landet lå øde og forladt bag dem. Ingen rejste igennem det, og ingen vendte tilbage dertil,+ for de havde forvandlet det dejlige land til noget man blev chokeret over.’”