Esajas
64 Hvis bare du havde revet himlen over og var steget ned
så du fik bjergene til at ryste,
2 som når ild antænder kviste
og ilden får vandet til at koge
– så ville dit navn blive kendt for dine modstandere,
og nationerne ville skælve foran dig!
3 Dengang du udførte ærefrygtindgydende ting som vi ikke turde håbe på,+
steg du ned, og bjergene rystede foran dig.+
4 Fra gammel tid har ingen hørt, har ingen lyttet til,
og har intet øje set nogen anden Gud end dig.
Du griber ind for den der bliver ved med at se hen til dig med forventning.*+
5 Du har været imødekommende over for dem der med glæde gør det der er rigtigt,+
dem der husker dig og følger dine veje.
Se! Du blev vred da vi blev ved med at synde,+
og vi gjorde det i lang tid.
Fortjener vi nu at blive reddet?
6 Vi er alle blevet som en der er uren,
og alle vores retfærdige gerninger er som et stykke stof der er plettet af menstruationsblod.+
Vi vil alle visne som et blad,
og vores synder vil bære os væk som vinden.
7 Der er ingen der påkalder dit navn,
ingen der tager sig sammen til at gribe fat i dig;
du har skjult dit ansigt for os,+
og du får os til at sygne hen* på grund af vores synd.
8 Men du, Jehova, er vores Far.+
Se til os, for vi hører alle til dit folk.
10 Dine hellige byer er blevet til en ørken.
Zion er blevet en ørken,
Jerusalem en ødemark.+