Jeremias
43 Da Jeremias var færdig med at fortælle folket alle disse ord fra Jehova deres Gud, hvert eneste ord som Jehova deres Gud havde sendt ham for at sige til dem, 2 sagde Azarja, Hoshajas søn, og Johanan,+ Kareas søn, og alle de andre overmodige mænd til Jeremias: “Du lyver! Jehova vores Gud har ikke sendt dig for at sige: ‘I må ikke tage til Egypten for at bo der.’ 3 Men Baruk,+ Nerijas søn, sætter dig op imod os for at du skal overgive os til kaldæerne så vi bliver slået ihjel eller ført i eksil til Babylon.”+
4 Hverken Johanan, Kareas søn, eller hærførerne eller nogen blandt folket adlød Jehova og blev i Juda. 5 Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne tog i stedet alle de judæere der var tilbage, med sig, altså dem der havde forladt alle de nationer de var blevet fordrevet til, og som var vendt tilbage til Juda for at bo der+ 6 – mænd, kvinder og børn, kongens døtre og alle som Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, havde ladet blive hos Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, deriblandt profeten Jeremias og Baruk, Nerijas søn. 7 Og de tog til Egypten, for de adlød ikke Jehova, og de tog helt til Takpankes.+
8 Så kom Jehovas ord til Jeremias i Takpankes: 9 “Tag nogle store sten og skjul dem i mørtlen i teglstensterrassen ved indgangen til Faraos hus i Takpankes mens de judæiske mænd ser på. 10 Så skal du sige til dem: ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg sender bud efter Babylons konge Nebukadnesar,* min tjener,+ og jeg vil stille hans trone oven på de sten jeg har skjult, og han skal slå sit kongelige telt op over dem.+ 11 Og han skal komme og slå Egypten.+ Den som skal rammes af dødelig sygdom, vil blive ramt af dødelig sygdom, og den som skal i fangenskab, vil komme i fangenskab, og den som skal rammes af sværd, vil blive ramt af sværd.+ 12 Og jeg vil sætte ild til Egyptens guders templer,*+ og han skal brænde dem og føre dem bort som fanger. Han skal indhylle sig i Egypten ligesom en hyrde indhyller sig i sin klædning, og han skal drage derfra i fred.* 13 Han skal knuse stenstøtterne* i Bet-Shemesh* i Egypten og brænde Egyptens guders templer* ned.”’”