Job

28 Der er et sted hvor man henter sølv,

og guldet man lutrer, findes også et sted.+

 2 Jern hentes op af jorden,

og kobber smeltes* ud af klipper.+

 3 Mennesket indtager mørket,

leder i de dunkleste afkroge

i sin søgen efter malm.*

 4 Man udhugger en skakt langt fra hvor mennesker bor,

på glemte steder, langt fra hvor folk færdes;

man firer mænd derned, de hænger i deres reb.

 5 Oven på jorden gror føden frem,

men dens undergrund bearbejdes som af ild.*

 6 Dér i stenene findes der safirer,

og i jorden er der guld.

 7 Ikke en eneste rovfugl kender vejen derhen,

den sorte glente har ikke fået øje på den.

 8 Stien dertil har ingen stolte dyr betrådt,

ungløven har ikke strejfet om på den.

 9 Mennesket gør indhug i den flinthårde klippe,

underminerer bjerge så de falder.

10 Man hugger vandledninger+ i klippen,

får øje på alle slags kostbarheder.

11 Man dæmmer op for flodernes udspring

og bringer det der ligger skjult, frem i lyset.

12 Men visdommen – hvor kan man finde den?+

Og klogskaben* – hvor er kilden til den?+

13 Mennesker ved ikke hvor meget den er værd,+

og man finder den ikke i de levendes land.

14 Det dybe hav siger: ‘Den er ikke hos mig!’,

og oceanet siger: ‘Den er heller ikke hos mig!’+

15 Selv for rent guld kan man ikke købe den,

og man kan ikke bytte sig til den for sølv.+

16 Den kan hverken købes med guld fra Ofir+

eller med kostbar onyks og safir.

17 Den kan ikke sammenlignes med guld og glas,

og man kan ikke bytte sig til den for en skål af fint* guld.+

18 Koraller og krystal er slet ikke værd at nævne,+

for en pose med visdom er mere værd end en hel pose perler.

19 Topas+ fra Kush kan ikke sammenlignes med den;

selv for det pureste guld kan den ikke skaffes.

20 Men hvordan kan man så skaffe visdom?

Og hvor er kilden til klogskab?+

21 Den er jo skjult for alle levende skabninger,+

gemt væk for himlens fugle.

22 Ødelæggelsens sted og døden siger:

‘Vores ører har kun hørt et rygte om den.’

23 Men Gud kender vejen til den;

han er den eneste der ved hvor den bor,+

24 for han ser til jordens ender;

alt under himlen ser han.+

25 Da han gav vinden dens styrke*+

og fordelte vandmasserne,+

26 da han fastsatte regler for regnen+

og bestemte tordenskyernes vej,+

27 da så han visdommen og formulerede den;

han fastlagde den og lod den vise sin værdi.

‘Se, respekt* for Jehova – dét er visdom,+

og at holde sig fra ondt – dét er klogskab.’”+