Første Krønikebog

21 Så gik Satan* imod Israel og fik David til at tælle folket i Israel.+ 2 David sagde til Joab+ og folkets høvdinger: “Tag ud og tæl israelitterne fra Beersheba til Dan,+ og aflæg så rapport til mig så jeg ved hvor mange der er.” 3 Men Joab sagde: “Må Jehova gøre sit folk 100 gange så stort! Min herre og konge, er de ikke allerede min herres tjenere? Hvorfor vil min herre gøre det? Hvorfor skulle han bringe skyld over Israel?”

4 Kongen lod sig imidlertid ikke rokke af Joab, så Joab tog afsted og rejste omkring i hele Israel. Derefter kom han tilbage til Jerusalem.+ 5 Joab gav nu tallet på de mønstrede til David. I hele Israel var der 1.100.000 mand bevæbnet med sværd og i Juda 470.000 mand bevæbnet med sværd.+ 6 Men Joab havde ikke talt Levi og Benjamin med,+ for han syntes at det kongen havde befalet, var afskyeligt.+

7 Den sande Gud var meget utilfreds med det der var sket, så han straffede Israel. 8 David sagde så til den sande Gud: “Jeg har begået en stor synd.+ Tilgiv din tjeners synd,+ for det jeg har gjort, er virkelig tåbeligt.”+ 9 Så sagde Jehova til Gad,+ Davids seer: 10 “Gå hen og sig til David: ‘Sådan siger Jehova: “Jeg giver dig tre valgmuligheder. Vælg hvad jeg skal gøre mod dig.”’” 11 Gad gik så ind til David og sagde til ham: “Jehova siger: ‘Vælg selv 12 om der skal være tre år med hungersnød+ eller tre måneder hvor du bliver besejret af dine modstandere og dine fjenders sværd indhenter dig,+ eller tre dage med Jehovas sværd – pest i landet+ – hvor Jehovas engel bringer ødelæggelse+ over hele Israels område.’ Tænk over hvad jeg skal svare Ham der har sendt mig.” 13 David sagde så til Gad: “Det gør mig dybt fortvivlet. Lad mig falde i Jehovas hånd, for hans barmhjertighed er meget stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers hænder.”+

14 Så sendte Jehova pest+ over Israel, og 70.000 israelitter døde.+ 15 Den sande Gud sendte en engel til Jerusalem for at tilintetgøre byen, men da englen skulle til at begynde, så Jehova det og blev bedrøvet over* ulykken,+ og han sagde til englen der bragte ødelæggelse: “Det er nok!+ Træk din hånd tilbage!” Jehovas engel stod på det tidspunkt ved jebusitten+ Ornans tærskeplads.+

16 Da David løftede blikket, så han Jehovas engel stå mellem jorden og himlen med et sværd+ i hånden, rettet mod Jerusalem. David og de ældste var klædt i sækkelærred,+ og de kastede sig straks med ansigtet mod jorden.+ 17 David sagde til den sande Gud: “Var det ikke mig der sagde at folket skulle tælles? Det er mig der har syndet, og det er mig der har gjort noget forkert,+ men fårene her – hvad har de gjort? Jehova min Gud, jeg beder dig, lad din hånd ramme mig og min fars hus, men lad ikke denne plage ramme dit folk.”+

18 Jehovas engel sagde så til Gad+ at han skulle give David besked på at gå op og rejse et alter for Jehova på jebusitten Ornans tærskeplads.+ 19 Så gik David derop, sådan som Gad havde sagt da han talte i Jehovas navn. 20 Ornan, der var i gang med at tærske hvede, vendte sig om og så englen; og hans fire sønner der var sammen med ham, gemte sig. 21 Da David kom op mod Ornan, fik Ornan øje på ham, og han gik straks ud fra tærskepladsen og bøjede sig for David med ansigtet mod jorden. 22 David sagde til Ornan: “Sælg* mig tærskepladsen så jeg kan bygge et alter for Jehova på den. Sælg den til mig for den fulde pris så den plage der har ramt folket, kan standse.”+ 23 Men Ornan sagde til David: “Bare tag den. Lad min herre og konge gøre som han ønsker.* Værsgo, jeg giver dig kvæget til brændofre og tærskeslæden+ til brænde og hveden til et kornoffer. Jeg giver det hele.”

24 Men kong David sagde til Ornan: “Nej, jeg vil købe det for den fulde pris, for jeg vil ikke tage noget der er dit, og give det til Jehova eller ofre brændofre der ikke koster mig noget.”+ 25 David gav så Ornan 600 sekel* guld efter vægt for pladsen. 26 Og David byggede et alter+ for Jehova der, og han bragte brændofre og fællesskabsofre. Han påkaldte Jehova, som svarede ham ved at sende ild+ fra himlen ned over brændofferaltret. 27 Jehova befalede så englen+ at stikke sit sværd i skeden igen. 28 Nu så David at Jehova havde svaret ham på jebusitten Ornans tærskeplads, så han fortsatte med at bringe ofre dér. 29 Jehovas telthelligdom, som Moses havde lavet i ørkenen, og brændofferaltret var på det tidspunkt på offerhøjen i Gibeon.+ 30 Men David havde ikke kunnet gå derhen for at rådspørge Gud, for han var skrækslagen på grund af Jehovas engels sværd.