Job
22 Som svar sagde temanitten Elifaz:+
2 “Kan Gud bruge et menneske til noget?
Kan han være til nytte for Gud, selv hvis han har indsigt?+
4 Straffer han dig og bringer dig for retten
fordi du har vist ærefrygt?
10 Det er derfor du er omringet af fælder*+
og bliver skræmt af grusomme ting der pludselig rammer dig;
11 det er derfor det er så mørkt at du ikke kan se,
og vandmasser skyller hen over dig.
12 Er Gud ikke oppe i den høje himmel?
Og se hvor højt oppe stjernerne er!
13 Men du har sagt: ‘Hvad ved Gud egentlig?
Kan han dømme gennem mørke skyer?
15 Vil du gå på den ældgamle sti
som onde mennesker har fulgt,
16 mennesker der blev revet bort før tiden,*
hvis grundvold blev skyllet væk af en flod?+
17 De sagde til den sande Gud: ‘Lad os være i fred!’
og: ‘Hvad kan Den Almægtige gøre os?’
18 selvom det var ham der fyldte deres huse med gode sager.
(Den slags onde tanker er meget fremmede for mig).
19 De retfærdige ser deres fald og jubler,
og de uskyldige håner dem med ordene:
20 ‘Vores modstandere er blevet udslettet,
og en brand vil fortære det der er tilbage af dem.’
21 Lær Gud at kende, så vil du have fred,
og så vil det gode komme til dig.
23 Hvis du vender om til Den Almægtige, vil du blive som du var før.+
Hvis du fjerner uretfærdighed fra dit telt,
24 hvis du kaster dit guld* i støvet
og guldet fra Ofir+ i bjergkløfterne,*
25 så vil Den Almægtige blive dit guld,*
han vil blive dit udsøgte sølv.
26 Den Almægtige vil være din største glæde,
og du kan løfte dit ansigt mod Gud.
27 Du vil bede til Gud, og han vil høre dig,
og du vil holde dine løfter til ham.
28 Uanset hvad du vælger at gøre, vil det lykkes for dig,
og lyset vil skinne på din sti.
30 Han redder dem der er uskyldige,
så hvis dine hænder er rene, vil du helt sikkert blive reddet.”