Ezekiel

20 I det syvende år, på den tiende dag i den femte måned, kom nogle af Israels ældste og satte sig ned foran mig for at rådspørge Jehova. 2 Så kom Jehovas ord til mig, og det lød: 3 “Menneskesøn, sig til Israels ældste: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Kommer I for at rådspørge mig? ‘Så sandt jeg lever, jeg vil ikke svare på jeres spørgsmål,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’

4 Er du parat til at dømme dem?* Er du parat til at dømme dem, menneskesøn? Lad dem vide hvilke frastødende ting deres forfædre har gjort.+ 5 Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Den dag jeg udvalgte Israel,+ sværgede jeg* over for Jakobs efterkommere, og i Egypten gjorde jeg det klart for dem hvem jeg er.+ Ja, jeg sværgede over for dem og sagde: ‘Jeg er Jehova jeres Gud.’ 6 Den dag sværgede jeg over for dem at jeg ville føre dem ud af Egypten og ind i det land jeg havde udset til dem, et land der flød med mælk og honning.+ Det var det smukkeste af* alle lande. 7 Så sagde jeg til dem: ‘I skal alle skaffe jer af med de frastødende ting I tilbeder; gør jer ikke urene med Egyptens ækle afguder.*+ Jeg er Jehova jeres Gud.’+

8 Men de gjorde oprør mod mig og ville ikke lytte til mig. De skaffede sig ikke af med de frastødende ting de tilbad, og de ville ikke opgive Egyptens ækle afguder.+ Så erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem og øse al min vrede ud over dem i Egypten. 9 Men for mit eget navns skyld handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer de boede iblandt.+ Foran disse nationer gjorde jeg det klart for dem* hvem jeg er, da jeg førte dem* ud af Egypten.+ 10 Altså førte jeg dem ud af Egypten og ud i ørkenen.+

11 Jeg gav dem så mine forordninger og gjorde mine lovbud kendt for dem,+ for det menneske der følger dem, kan bevare livet i kraft af dem.+ 12 Jeg gav dem også mine sabbatter+ som et tegn mellem mig og dem+ så de kunne være klar over at det er mig, Jehova, der helliger dem.

13 Men Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen.+ De fulgte ikke mine forskrifter, og de forkastede mine lovbud, selvom man bevarer livet hvis man følger dem. Mine sabbatter vanærede de groft. Derfor erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem i ørkenen for at udrydde dem.+ 14 Men for mit eget navns skyld handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer der så at jeg førte dem* ud.+ 15 Jeg havde endda sværget over for dem i ørkenen at jeg ikke ville føre dem ind i det land jeg havde givet dem+ – et land der flød med mælk og honning,+ det smukkeste af* alle lande – 16 fordi de forkastede mine lovbud og ikke levede efter mine forordninger, fordi de vanærede mine sabbatter og i deres hjerter fulgte deres ækle afguder.+

17 Men jeg* fik ondt af dem, og jeg gjorde det ikke af med dem; jeg udslettede dem ikke i ørkenen. 18 Jeg sagde til deres sønner i ørkenen:+ ‘Følg ikke jeres forfædres skikke,+ følg ikke deres normer, og gør jer ikke urene med deres ækle afguder. 19 Jeg er Jehova jeres Gud. Følg mine forordninger, overhold mine lovbud, og adlyd dem.+ 20 Og I skal holde mine sabbatter hellige,+ og de vil være et tegn mellem mig og jer, så I kan vide at jeg er Jehova jeres Gud.’+

21 Men sønnerne gjorde oprør mod mig.+ De fulgte ikke mine forordninger, og de overholdt og adlød ikke mine lovbud, selvom man bevarer livet hvis man følger dem. Mine sabbatter vanærede de. Så erklærede jeg at jeg ville hælde min harme ud over dem og øse al min vrede ud over dem i ørkenen.+ 22 Men jeg undlod at gøre det,+ og for mit eget navns skyld+ handlede jeg som jeg gjorde, så mit navn ikke skulle blive vanæret for øjnene af de nationer der så at jeg førte dem* ud. 23 Jeg sværgede endda over for dem i ørkenen at jeg ville strø dem ud blandt nationerne og sprede dem i landene+ 24 fordi de ikke adlød mine lovbud men forkastede mine forordninger,+ fordi de vanærede mine sabbatter og fulgte* deres forfædres ækle afguder.+ 25 Jeg tillod også at de fulgte skikke der ikke var gode, og lovbud der ikke kunne give dem livet.+ 26 Jeg lod dem blive urene ved deres egne ofre – da de kastede hvert førstefødt barn i ilden*+ – så jeg kunne udslette dem og de kunne vide at jeg er Jehova.”’

27 Tal til Israels hus, menneskesøn, og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Også på denne måde hånede jeres forfædre mig ved at handle illoyalt mod mig. 28 Jeg førte dem ind i det land jeg havde sværget at ville give dem.+ Da de så alle de høje bakker og de løvrige træer,+ begyndte de at bringe deres afgudsofre og deres krænkende offergaver. De lod den behagelige* duft af deres ofre stige op og udgød deres drikofre der. 29 Så spurgte jeg dem: ‘Hvad er grunden til at I går hen til offerhøjen? (Den kaldes Offerhøj den dag i dag).’”’+

30 Sig nu til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Gør I jer urene på samme måde som jeres forfædre gjorde, ved at følge deres ækle afguder og bedrive åndelig prostitution med dem?+ 31 Og når I bringer ofre til alle jeres ækle afguder og kaster jeres sønner i ilden,*+ gør I jer så ikke urene den dag i dag? Skulle jeg svare på spørgsmål fra jer samtidig med at I gør det, Israels hus?”’+

‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘jeg vil ikke svare på jeres spørgsmål.+ 32 Og det I håber på* når I siger: “Lad os være ligesom nationerne, som familierne i de andre lande, der tilbeder* træ og sten”+ – det kommer ikke til at ske.’”

33 “‘Så sandt jeg lever,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘jeg vil herske som konge over jer med stærk hånd og løftet arm og lade min vrede få frit løb.+ 34 Jeg vil føre jer tilbage fra folkene, og med stærk hånd, løftet arm og en vrede der får frit løb, vil jeg samle jer fra de lande jeg har spredt jer i.+ 35 Jeg vil føre jer ud i folkenes ørken og kræve jer til regnskab dér, ansigt til ansigt.+

36 Ligesom jeg krævede jeres forfædre til regnskab i ørkenen ved Egypten, vil jeg bringe jer for retten,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. 37 ‘Jeg vil lade jer gå ind under hyrdestaven+ og forpligte jer til at overholde pagten.* 38 Men jeg vil befri jer for oprørerne og dem der begår overtrædelser mod mig.+ Jeg vil føre dem ud af det land hvor de har boet som fremmede, men de vil ikke komme ind i Israels land.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.’

39 Israels hus, hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘I skal bare gå hen og tilbede jeres ækle afguder hver især.+ Men hvis I derefter ikke lytter til mig, vil I ikke længere kunne vanære mit hellige navn med jeres ofre og jeres ækle afguder.’+

40 ‘På mit hellige bjerg, på et højt bjerg i Israel,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘skal hele Israels hus, alle i landet, tjene mig.+ Der vil jeg tage godt imod dem, og jeg vil tage imod jeres bidrag og jeres udsøgte offergaver,* alle jeres hellige ting.+ 41 På grund af den behagelige* duft vil jeg glæde mig over jer når jeg fører jer ud fra folkene og samler jer fra de lande I var spredt i,+ og jeg vil blive helliget iblandt jer for øjnene af nationerne.’+

42 ‘Og I skal vide at jeg er Jehova,+ når jeg fører jer ind i Israels land,+ det land jeg sværgede at ville give jeres forfædre. 43 Der vil I tænke tilbage på hvordan I har opført jer, og på alle de gerninger I gjorde jer urene ved,+ og I vil væmmes ved jer selv* på grund af alt det onde I gjorde.+ 44 Så vil I komme til at forstå, Israels hus, at jeg er Jehova, når jeg for mit navns skyld+ ikke handler mod jer efter jeres onde adfærd eller efter jeres fordærvede handlinger,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

45 Og Jehovas ord kom igen til mig: 46 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod syd, forkynd mod syden, og profetér mod skovlandet i syden. 47 Sig til skovlandet i syden: ‘Hør Jehovas ord. Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg kommer og sætter ild til dig,+ og ilden vil fortære alle dine grønne træer og alle dine visne træer. Den flammende ild vil ikke blive slukket,+ og alle ansigter, fra syd til nord, vil blive svedet af den. 48 Alle mennesker skal se at det er mig, Jehova, der har tændt ilden, og den vil ikke blive slukket.”’”+

49 Så sagde jeg: “Åh, Suveræne Herre Jehova! Folk siger om mig: ‘Han taler da i gåder!’”*