Anden Mosebog
18 Jetro, præsten i Midjan, Moses’ svigerfar,+ hørte om alt hvad Gud havde gjort for Moses og for sit folk, Israel, hvordan Jehova havde ført Israel ud af Egypten.+ 2 Da Sippora, Moses’ hustru, var blevet sendt tilbage til Jetro, havde han taget hende til sig 3 sammen med hendes to sønner.+ Den ene hed Gershom,*+ for Moses havde sagt: “Jeg er blevet en udlænding der bor i et fremmed land”, 4 og den anden hed Eliezer,* for Moses havde sagt: “Min fars Gud er min hjælper, og han reddede mig fra Faraos sværd.”+
5 Så kom Jetro, Moses’ svigerfar, sammen med Moses’ sønner og hans hustru, til Moses i ørkenen hvor han havde slået lejr ved den sande Guds bjerg.+ 6 Han sendte bud til Moses: “Jeg, Jetro, din svigerfar,+ er på vej til dig med din hustru og dine to sønner.” 7 Straks gik Moses ud for at møde sin svigerfar, og han bøjede sig og kyssede ham. De spurgte hver især til hvordan den anden havde det, og gik så ind i teltet.
8 Moses fortalte sin svigerfar om alt hvad Jehova havde gjort mod Farao og Egypten for Israels skyld,+ om alle de besværligheder de havde været ude for undervejs,+ og hvordan Jehova havde reddet dem. 9 Jetro glædede sig over alt det gode som Jehova havde gjort for israelitterne ved at redde dem fra egypterne.* 10 Jetro sagde: “Priset være Jehova, der har befriet jer fra Egypten og fra Farao, og som har reddet folket fra undertrykkelsen i Egypten. 11 Nu ved jeg at Jehova er større end alle de andre guder,+ på grund af det han gjorde mod dem der optrådte arrogant over for hans folk.” 12 Jetro bragte så et brændoffer og andre ofre til Gud, og Aron og alle Israels ældste kom for at spise sammen med Moses’ svigerfar foran den sande Gud.
13 Næste dag satte Moses sig som sædvanligt for at tjene som dommer for folket, og folket stod foran Moses fra morgen til aften. 14 Da Moses’ svigerfar så alt hvad han gjorde for folket, sagde han: “Hvorfor gør du det på den måde? Hvorfor sidder du her alene med hele folket stående foran dig fra morgen til aften?” 15 Moses sagde til sin svigerfar: “Jo, folket bliver ved med at komme til mig for at få vejledning fra Gud. 16 Når der opstår et problem mellem to personer, kommer de til mig og fortæller om det. Så dømmer jeg i sagen og oplyser dem om den sande Guds bestemmelser og love.”+
17 Moses’ svigerfar sagde til ham: “Det er ikke den bedste måde at gøre det på. 18 Du bliver jo helt slidt op, både du og de der kommer til dig, for det er alt for stor en opgave for dig, og du kan ikke klare den alene. 19 Hør nu på mig. Jeg vil give dig et råd, og Gud vil være med dig.+ Som den der repræsenterer folket over for den sande Gud,+ skal du lægge sagerne frem for den sande Gud.+ 20 Du skal advare dem om hvad bestemmelserne og lovene siger,+ og fortælle dem hvilken vej de skal følge, og hvad de skal gøre. 21 Men blandt folket skal du udvælge dygtige mænd+ der frygter Gud, pålidelige mænd som hader uærlig profit,+ og dem skal du udnævne som ledere over 1.000, ledere over 100, ledere over 50 og ledere over 10.+ 22 De skal dømme folket når der opstår en sag,* og de skal komme til dig med alle vanskelige sager,+ men selv afgøre alle mindre sager. Gør det lettere for dig selv ved at lade dem klare opgaverne sammen med dig.+ 23 Hvis du gør det, og hvis det er i overensstemmelse med Guds befaling, vil du kunne holde til det, og alle vil gå tilfredse hjem.”
24 Moses hørte på sin svigerfar og gjorde straks alt hvad han havde sagt. 25 Blandt alle israelitterne udvalgte Moses dygtige mænd og udnævnte dem som overhoveder for folket, som ledere over 1.000, ledere over 100, ledere over 50 og ledere over 10. 26 De tjente som dommere for folket når der opstod sager. De vanskelige sager overlod de til Moses,+ men i alle mindre sager dømte de selv. 27 Så tog Moses afsked med sin svigerfar,+ og han begav sig på vej til sit land.