Anden Mosebog
1 Her er navnene på Israels sønner der kom til Egypten med Jakob, hver med sin husstand:+ 2 Ruben, Simeon, Levi, Juda,+ 3 Issakar, Zebulon, Benjamin, 4 Dan, Naftali, Gad og Asher.+ 5 I alt havde Jakob 70 efterkommere,* men Josef var allerede i Egypten.+ 6 Med tiden døde Josef+ og alle hans brødre og hele den generation. 7 Og israelitterne* fik mange børn og blev flere og flere, og usædvanligt hurtigt blev de talrige og mægtige så landet blev fyldt med dem.+
8 På et tidspunkt kom der en ny konge over Egypten, en der ikke kendte noget til Josef. 9 Han sagde til sit folk: “Israels folk er større og stærkere end os.+ 10 Nu må vi gøre noget klogt. Ellers bliver der endnu flere af dem, og hvis der udbryder krig, vil de slutte sig til vores fjender og kæmpe mod os og forlade landet.”
11 Så satte man opsynsmænd* over dem for at undertrykke dem med tvangsarbejde,+ og de byggede forrådsbyer for Farao, nemlig Pitom og Raamses.+ 12 Men jo mere man undertrykte dem, jo flere blev de, og jo mere bredte de sig, så til sidst blev egypterne fyldt med frygt for israelitterne.+ 13 Egypterne tvang derfor israelitterne til slavearbejde.+ 14 De gjorde livet surt for dem med hårdt arbejde. Israelitterne skulle fremstille lermørtel og teglsten og udføre al slags slavearbejde på marken. Ja, de tvang dem til at slide og slæbe med al slags slavearbejde under strenge forhold.+
15 Senere sagde Egyptens konge til de hebraiske jordemødre Shifra og Pua: 16 “Når I hjælper de hebraiske kvinder med at føde+ og ser dem på fødestolen, skal I slå barnet ihjel hvis det er en dreng; men hvis det er en pige, så lad hende leve.” 17 Men jordemødrene frygtede den sande Gud og gjorde ikke som Egyptens konge havde sagt. De lod drengene leve.+ 18 Efter et stykke tid tilkaldte Egyptens konge jordemødrene og sagde til dem: “Hvorfor har I ladet drengene leve?” 19 Jordemødrene sagde til Farao: “Hebraiske kvinder er ikke som egyptiske kvinder. De er sunde og stærke og har allerede født inden jordemoderen kan nå at komme ind til dem.”
20 Så belønnede Gud jordemødrene, og folket blev ved med at vokse i antal og styrke. 21 Og fordi jordemødrene havde frygtet den sande Gud, sørgede han for at de senere fik deres egen familie. 22 Til sidst gav Farao hele sit folk denne ordre: “Alle nyfødte hebraiske drenge skal I kaste i Nilen, men alle pigerne skal I lade leve.”+