Job

37 Dette får mit hjerte til at hamre

og galopere afsted.

 2 Lyt opmærksomt til Guds* stemmes buldren,

den torden der kommer fra hans mund.

 3 Han slipper den løs under hele himlen,

og han sender sine lyn+ ud til jordens ender.

 4 Så lyder der et brag;

han tordner med sin majestætiske stemme,+

og han holder ikke lynene tilbage når hans stemme høres.

 5 Når det tordner, lyder Guds stemme+ forunderligt;

han gør store ting som overgår vores forstand.+

 6 Til sneen siger han: ‘Dal ned på jorden’,+

og til regnen: ‘Fald ned i stride strømme.’+

 7 Gud sætter alle menneskers aktiviteter i stå*

så de dødelige mennesker lærer hvad han kan gøre.

 8 De vilde dyr går ind i deres huler

og bliver i deres skjul.

 9 Stormen bryder ud af sit kammer,+

og vinden fra nord bringer kulde med sig.+

10 Med sin ånde skaber Gud isen,+

og det åbne vand fryser til.+

11 Ja, han gør skyerne tunge af væde,

han spreder sine lyn+ i skyerne.

12 Tordenskyerne bevæger sig derhen hvor han vil have dem;

de udretter præcis det han ønsker,+ på den beboede jord.*

13 Om det er for at straffe,*+ for at gavne jorden

eller for at vise loyal kærlighed, så får han det til at ske.+

14 Vær opmærksom på dette, Job,

stands op og tænk grundigt over Guds underfulde gerninger.+

15 Ved du hvordan Gud styrer* skyerne,

og hvordan han får lynene til at glimte fra dem?

17 Hvorfor føles dit tøj varmt

når vinden fra syd lægger alting stille?+

18 Kan du brede himlen ud*+ så den bliver som et spejl af metal,

sådan som han har gjort?

19 Fortæl os hvad vi skal sige til ham;

vi kan ikke svare, for vi er i mørke.

21 Mennesker kan ikke se lyset*

selvom det stråler klart på himlen,

før vinden kommer og blæser skyerne væk.

22 Fra nord kommer et gyldent lys;

Guds værdighed+ er ærefrygtindgydende.

Hans magt er stor,+

og han slækker aldrig på sine retsnormer+ og sin store retfærdighed.+

24 Derfor bør mennesker frygte ham,+

for han godkender ikke dem der er kloge i egne tanker.”*+