Fjerde Mosebog
13 Jehova sagde nu til Moses: 2 “Send nogle mænd afsted for at udspionere* Kanaan, som jeg vil give til israelitterne. I skal sende en mand fra hver stamme,+ en der er høvding.”+
3 På Jehovas befaling sendte Moses dem så afsted fra Parans ørken.+ Alle mændene var overhoveder blandt israelitterne. 4 Dette er deres navne: fra Rubens stamme: Shammua, Zakkurs søn; 5 fra Simeons stamme: Shafat, Koris søn; 6 fra Judas stamme: Kaleb,+ Jefunnes søn; 7 fra Issakars stamme: Jigal, Josefs søn; 8 fra Efraims stamme: Hosea,+ Nuns søn; 9 fra Benjamins stamme: Palti, Rafus søn; 10 fra Zebulons stamme: Gaddiel, Sodis søn; 11 fra Josefs stamme,+ for Manasses stamme:+ Gaddi, Susis søn; 12 fra Dans stamme: Ammiel, Gemallis søn; 13 fra Ashers stamme: Setur, Mikaels søn; 14 fra Naftalis stamme: Nakbi, Vafsis søn; 15 fra Gads stamme: Geuel, Makis søn. 16 Det var navnene på de mænd som Moses sendte afsted for at udspionere landet. Moses gav Hosea, Nuns søn, navnet Josva.*+
17 Da Moses sendte dem afsted for at udspionere Kanaan, sagde han til dem: “Gå igennem Negeb* og videre op i bjerglandet.+ 18 I skal se hvordan landet er,+ om folkene er stærke eller svage, få eller mange, 19 om landet er godt eller dårligt, og om byerne de bor i, er teltlejre eller befæstede byer. 20 Og find ud af om landet er rigt* eller fattigt,*+ og om der er træer i det eller ej. I skal være modige+ og tage noget af frugten i landet.” Det var netop den årstid hvor de første vindruer blev modne.+
21 Så drog de op og udspionerede landet fra Zins ørken+ til Rehob,+ i nærheden af Lebo-Hamat.*+ 22 De drog op igennem Negeb og kom til Hebron,+ hvor Akiman, Sheshaj og Talmaj,+ anakitterne,+ boede. For øvrigt var Hebron blevet bygget syv år før Soan i Egypten. 23 De kom til Eshkoldalen,*+ og der skar de en gren med en vindrueklase af. Der skulle to mand til at bære den, og de bar den på en stang mellem sig. De tog også nogle granatæbler og figner med.+ 24 De kaldte stedet for Eshkoldalen*+ på grund af den klase som israelitterne skar af der.
25 Efter at have udspioneret landet i 40 dage+ vendte de tilbage. 26 Så kom de tilbage til Moses og Aron og hele forsamlingen af israelitter ved Kadesh+ i Parans ørken. De aflagde rapport for hele folket og viste dem frugterne fra landet. 27 Det her er hvad de rapporterede til Moses: “Vi gik ind i det land som du sendte os til. Det flyder virkelig med mælk og honning,+ og her er noget af frugten fra landet.+ 28 Men befolkningen i landet er stærk, og de befæstede byer er meget store. Vi så også anakitterne dér.+ 29 Amalekitterne+ bor i Negeb,*+ og hittitterne, jebusitterne+ og amoritterne+ bor i bjerglandet, og kanaanæerne+ bor ved havet+ og langs Jordanfloden.”
30 Kaleb prøvede at berolige folket som stod foran Moses, og sagde: “Lad os straks drage op og indtage det, for vi kan sagtens erobre det.”+ 31 Men de mænd som havde været med ham, sagde: “Vi kan ikke drage op mod befolkningen, for den er stærkere end os.”+ 32 Og de fortsatte med at aflægge en dårlig rapport+ over for israelitterne om det land de havde udspioneret. De sagde: “Det land som vi er gået igennem og har udspioneret, er et land der fortærer sine indbyggere, og alle dem vi så i landet, var usædvanligt høje.+ 33 Og vi så kæmperne* dér, Anaks sønner,+ som stammer fra* kæmperne,* og sammenlignet med dem var vi som græshopper, både i vores og i deres øjne.”