Femte Mosebog
34 Så gik Moses fra Moabs ørkensletter op på Nebobjerget,+ til toppen af Pisga,+ som ligger over for Jeriko.+ Og Jehova viste ham hele landet, fra Gilead til Dan,+ 2 og hele Naftali og Efraims og Manasses land og hele Judas land, helt til havet mod vest,*+ 3 og Negeb*+ og Jordanegnen,+ dalsletten ved Jeriko, Palmebyen, helt til Soar.+
4 Jehova sagde til ham: “Det er det land jeg lovede Abraham, Isak og Jakob da jeg sagde: ‘Jeg vil give det til dit afkom.’+ Jeg har ladet dig se det med egne øjne, men du kommer ikke derover.”+
5 Derefter døde Jehovas tjener Moses i Moab, sådan som Jehova havde sagt.+ 6 Han begravede ham i dalen i Moab, over for Bet-Peor, og den dag i dag ved ingen hvor hans grav er.+ 7 Moses var 120 år gammel da han døde.+ Hans øjne var ikke blevet svage, og han havde ikke mistet sin styrke. 8 Israels folk græd over Moses på Moabs ørkensletter i 30 dage,+ indtil sørgetiden var forbi.
9 Josva, Nuns søn, var fyldt med visdom,* for Moses havde lagt sine hænder på ham;+ og israelitterne begyndte at høre på ham, og de gjorde som Jehova havde befalet Moses.+ 10 Men der er aldrig igen fremstået en profet i Israel som Moses,+ som Jehova kendte ansigt til ansigt.+ 11 Han udførte alle de tegn og mirakler som Jehova havde sendt ham for at gøre i Egypten, mod Farao og alle hans tjenere og hele hans land,+ 12 og med stærk hånd gjorde Moses store og mægtige gerninger for øjnene af hele Israel.+