Anden Kongebog
9 Profeten Elisa kaldte på en af profetsønnerne og sagde til ham: “Bind din kjortel op om livet og tag denne olieflaske med dig, og skynd dig til Ramot-Gilead.+ 2 Når du kommer frem, skal du finde Jehu,+ der er søn af Joshafat, Nimshis søn. Han sidder sammen med sine brødre, men du skal tage ham med ind i det inderste rum. 3 Tag så olieflasken og hæld olien ud over hans hoved og sig: ‘Sådan siger Jehova: “Jeg salver dig til konge over Israel.”’+ Så skal du åbne døren og flygte så hurtigt du kan.”
4 Så tog profetens medhjælper til Ramot-Gilead. 5 Da han kom frem, sad hærførerne der. Han sagde: “Jeg har en meddelelse til dig, hærfører.” Jehu spurgte: “Til hvem af os?” Han sagde: “Til dig, hærfører.” 6 Jehu rejste sig og gik ind i huset. Medhjælperen hældte nu olien ud over hans hoved og sagde til ham: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Jeg salver dig til konge over Jehovas folk, over Israel.+ 7 Du skal slå din herre Akabs efterkommere* ihjel, og jeg vil hævne mine tjenere profeternes blod og alle dem af Jehovas tjenere som Jezabel har fået dræbt.+ 8 Hele Akabs hus vil gå til grunde, og jeg vil udslette alle mænd* af Akabs slægt, også den hjælpeløse og den svage i Israel.+ 9 Jeg vil lade Akabs hus blive som Jeroboams, Nebats søns, hus+ og som Bashas, Akijas søns, hus.+ 10 Hvad angår Jezabel, skal hundene æde hende på Jizreels mark,+ og ingen vil begrave hende.’” Derefter åbnede han døren og flygtede.+
11 Da Jehu kom ud til kongens tjenere igen, spurgte de ham: “Er alt som det skal være? Hvorfor kom den skøre mand til dig?” Han svarede: “I ved jo hvordan sådan en mand er, og hvordan han snakker.” 12 Men de sagde: “Det er ikke rigtigt! Fortæl os det nu!” Jehu fortalte hvad manden havde sagt, og tilføjede: “Han sagde også: ‘Sådan siger Jehova: “Jeg salver dig til konge over Israel.”’”+ 13 Så skyndte de sig at tage deres kapper og lægge dem under ham på selve trinnene.+ Derefter blæste de i hornet og sagde: “Jehu er blevet konge!”+ 14 Så dannede Jehu,+ der var søn af Joshafat, Nimshis søn, en sammensværgelse mod Joram.
Joram og hele Israel havde holdt vagt ved Ramot-Gilead+ på grund af kong Hazael+ af Aram. 15 Kong Joram vendte senere tilbage til Jizreel+ for at blive helbredt for de sår aramæerne havde givet ham da han kæmpede mod kong Hazael af Aram.+
Jehu sagde nu: “Hvis I er på min side, så lad ingen slippe ud af byen så de kan fortælle det i Jizreel.” 16 Derefter steg Jehu op i sin stridsvogn og kørte til Jizreel, for der lå Joram såret, og kong Akazja af Juda var kommet ned for at se til Joram. 17 Vægteren der stod på tårnet i Jizreel, så Jehu og hans store flok komme. Han rapporterede øjeblikkeligt: “Jeg ser en masse mennesker.” Joram sagde: “Send en rytter ud for at møde dem og spørge: ‘Kommer I med fred?’” 18 En rytter red så ud for at møde ham, og han sagde: “Kongen spørger: ‘Kommer I med fred?’” Men Jehu sagde: “Hvad ved du om fred? Slut dig til mig!”
Vægteren rapporterede: “Sendebuddet red hen til dem, men han er ikke vendt tilbage.” 19 Han sendte så en anden rytter ud, og da han kom hen til dem, sagde han: “Kongen spørger: ‘Kommer I med fred?’” Men Jehu sagde: “Hvad ved du om fred? Slut dig til mig!”
20 Vægteren rapporterede: “Han red hen til dem, men han er ikke vendt tilbage. Deres leder kører som Jehu, Nimshis barnebarn,* for han kører som en vanvittig.” 21 Joram sagde: “Spænd for!” Så spændte man for hans stridsvogn, og kong Joram af Israel og kong Akazja+ af Juda kørte ud i hver sin stridsvogn for at møde Jehu. De mødte ham på jizreelitten Nabots mark.+
22 Så snart Joram så Jehu, sagde han: “Kommer du med fred, Jehu?” Men han sagde: “Hvordan kan der være fred så længe din mor, Jezabel, driver prostitution+ og fortsætter med sin trolddom?”+ 23 Joram vendte omgående vognen for at flygte, og han sagde til Akazja: “Vi er blevet narret, Akazja!” 24 Jehu tog sin bue i hånden og skød Joram mellem skuldrene, og pilen gik ud gennem hans hjerte, og han faldt sammen i sin stridsvogn. 25 Jehu sagde nu til sin adjudant Bidkar: “Saml ham op og kast ham ud på jizreelitten Nabots mark.+ Husk at du og jeg kørte* sammen bag hans far, Akab, da Jehova udtalte følgende dom mod ham:+ 26 ‘“Lige så sikkert som jeg i går så Nabots og hans sønners blod,”+ erklærer Jehova, “lige så sikkert skal du komme til at betale+ for deres blod på denne mark,” erklærer Jehova.’ Så saml ham nu op og kast ham ud på marken som Jehova har sagt.”+
27 Da kong Akazja+ af Juda så hvad der var ved at ske, flygtede han mod havehuset. (Senere satte Jehu efter ham og sagde: “Hug også ham ned!” Så de huggede ham ned i hans stridsvogn på vej op til Gur, som ligger ved Jibleam.+ Men han flygtede videre til Megiddo, hvor han døde. 28 Derefter transporterede hans tjenere ham til Jerusalem i en stridsvogn, og de begravede ham i hans grav hos hans forfædre i Davidsbyen.+ 29 Akazja+ var blevet konge over Juda i Akabs søn Jorams 11. år).
30 Jezabel+ hørte at Jehu var kommet til Jizreel.+ Så hun kom sort sminke* på sine øjne og ordnede sit hår og kiggede ned fra vinduet. 31 Da Jehu kom ind gennem porten, sagde hun: “Gik det godt for Zimri, som dræbte sin herre?”+ 32 Han så op mod vinduet og sagde: “Hvem er med mig? Hvem?”+ To eller tre hoffolk kiggede ned på ham. 33 Han sagde: “Kast hende ned!” Så kastede de hende ned, og noget af hendes blod sprøjtede op på muren og på hans heste, og han lod hestene trampe på hende. 34 Så gik han ind og spiste og drak. Bagefter sagde han: “Tag jer lige af den kvinde, hende den forbandede, og begrav hende. Hun var trods alt en kongedatter.”+ 35 Men da de gik ud for at begrave hende, fandt de ikke andet af hende end kraniet, fødderne og hænderne.+ 36 Da de kom tilbage og fortalte ham det, sagde han: “Det er en opfyldelse af det Jehova udtalte+ gennem sin tjener Elias fra Tishbe: ‘På Jizreels mark skal hundene æde Jezabels kød.+ 37 Jezabels lig skal blive som gødning på Jizreels mark så ingen kan sige: “Det er Jezabel.”’”