Jeremias
13 Jehova sagde til mig: “Gå hen og køb dig et bælte af linned, og bind det om livet, men dyp det ikke i vand.” 2 Så gjorde jeg som Jehova havde sagt, og købte bæltet og bandt det om livet. 3 Og Jehovas ord kom til mig endnu en gang: 4 “Tag det bælte som du købte og har på, og begiv dig til Eufrat, og gem det i en klippespalte.” 5 Så tog jeg afsted og gemte det ved Eufrat, sådan som Jehova havde befalet mig.
6 Men mange dage senere sagde Jehova til mig: “Begiv dig til Eufrat, og hent det bælte som jeg befalede dig at gemme.” 7 Så tog jeg afsted til Eufrat, hvor jeg havde gemt bæltet, og jeg gravede det op og opdagede at det var blevet ødelagt; bæltet kunne slet ikke bruges til noget.
8 Så kom Jehovas ord til mig: 9 “Jehova siger: ‘På samme måde vil jeg ødelægge Judas stolthed og Jerusalems store stolthed.+ 10 Dette onde folk som nægter at adlyde mine ord,+ som stædigt følger deres eget hjerte,+ og som følger andre guder og tilbeder og bøjer sig for dem, vil blive som dette bælte der slet ikke kan bruges til noget.’ 11 ‘Ligesom et bælte slutter sig tæt om livet på en mand, fik jeg hele Israels hus og hele Judas hus til at slutte sig tæt til mig,’ erklærer Jehova, ‘for at de skulle blive mit folk,+ mit navn,+ min lovsang og noget smukt. Men de adlød ikke.’+
12 Du skal også sige til dem: ‘Jehova, Israels Gud, siger: “Alle store krukker skal fyldes med vin.”’ Og de vil svare dig: ‘Tror du ikke vi allerede er klar over at alle store krukker skal fyldes med vin?’ 13 Sig så til dem: ‘Jehova siger: “Jeg vil fylde alle indbyggere her i landet med vin så de bliver berusede,+ både kongerne der sidder på Davids trone, præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere. 14 Og jeg vil knuse dem mod hinanden, både fædre og sønner,” erklærer Jehova.+ “Jeg vil hverken have medlidenhed med dem, sørge over dem eller vise dem barmhjertighed. Intet vil hindre mig i at ødelægge dem.”’+
15 Hør efter og lyt!
Vær ikke stolte, for Jehova har talt.
16 Giv ære til Jehova jeres Gud
før han lader mørket komme,
og før jeres fødder snubler på bjergene i skumringen.
17 Og hvis I ikke vil høre efter,
vil jeres stolthed få mig til at græde i det skjulte.
Jeg vil fælde mange tårer, mine øjne vil flyde med tårer,+
for Jehovas hjord+ er blevet ført i fangenskab.
18 Sig til kongen og enkedronningen:*+ ‘Sæt jer på en lavere plads,
for den smukke krone vil falde af jeres hoved.’
19 Sydlandets byer er lukkede,* der er ingen som kan åbne dem.
Hele Juda er blevet ført i eksil, alle er ført bort.+
20 Løft blikket og se dem der kommer fra nord.+
Hvor er den hjord du fik, dine smukke får?+
Mon ikke veer vil komme over dig, som de kommer over en fødende kvinde?+
22 Og når du siger i dit hjerte: ‘Hvorfor har det her ramt mig?’,+
skal du vide at det er på grund af dine store overtrædelser at dine skørter er blevet flået af dig,+
at dine hæle er blevet mishandlet.
23 Kan en kushit* ændre sin hud, eller en leopard sine pletter?+
I så fald ville I også kunne gøre det der er godt,
I som er oplært til at gøre det der er ondt.
24 Derfor vil jeg sprede dem som strå der blæses omkring af ørkenvinden.+
25 Det er din lod, den del jeg har udmålt til dig,” erklærer Jehova,
26 Derfor vil jeg løfte dine skørter op over dit ansigt
så din skam bliver synlig,+
27 din utroskab+ og din lystne vrinsken,
din frastødende* prostitution.
Jeg har set din afskyelige opførsel
på højene, på marken.+
Ulykken vil ramme dig, Jerusalem!
Hvor længe vil du være uren?”+