135 Lovpris Jah!
Lovpris Jehovas navn;
bryd ud i sang, I der tjener Jehova,+
2 I som står i Jehovas hus,
i forgårdene til vores Guds hus.+
3 Lovpris Jah, for Jehova er god.+
Syng til pris for hans navn, for det er skønt.
4 Jah har udvalgt sig Jakob,
han har gjort Israel til sin særlige ejendom.+
5 Ja, jeg ved at Jehova er stor;
vores Herre er større end alle andre guder.+
6 Jehova gør alt hvad han har lyst til,+
i himlen og på jorden, i havene og i alle de store dyb.
7 Han får skyer til at stige op fra jordens ender;
han skaber lyn sammen med regn;
han åbner sine lagerrum og slipper stormen løs.+
8 Han slog Egyptens førstefødte ihjel,
både mennesker og dyr.+
9 Han udførte tegn og mirakler i Egypten,+
mod Farao og alle hans tjenere.+
10 Han slog mange nationer+
og dræbte mægtige konger+
11 – amoritternes konge, Sihon,+
Bashans konge, Og,+
og alle Kanaans riger.
12 Han gav deres land som en arv,
en arv til sit folk, Israel.+
13 Jehova, dit navn varer evigt.
Jehova, dit ry består i alle generationer.+
14 Ja, Jehova vil forsvare sit folk,+
og han vil have medfølelse med sine tjenere.+
15 Nationernes afguder er af sølv og guld,
de er lavet af mennesker.+
16 De har mund, men kan ikke tale;+
de har øjne, men kan ikke se;
17 de har ører, men kan ikke høre.
De trækker ikke vejret gennem den mund de har.+
18 De der laver dem, vil blive nøjagtigt som dem,+
og det samme vil alle der stoler på dem.+
19 Israels hus, pris Jehova.
Arons hus, pris Jehova.
20 Levis hus, pris Jehova.+
Alle I der tilbeder Jehova, pris Jehova.
21 Lad Jehova blive prist fra Zion,+
ham som bor i Jerusalem.+
Lovpris Jah!+