Ezekiel
40 I det 25. år af vores eksil,+ ved årets begyndelse, på den tiende dag i den første måned – det var i det 14. år efter at byen var faldet+ – på netop den dag kom Jehovas hånd over mig, og han førte mig til byen.+ 2 I syner førte Gud mig til Israels land og satte mig ned på et meget højt bjerg,+ hvor der mod syd var bygninger der lignede en by.
3 Da han havde ført mig dertil, så jeg en mand der skinnede ligesom kobber.+ Han havde en hørsnor og en målestok* i hånden,+ og han stod ved porten. 4 Manden sagde til mig: “Menneskesøn, se godt efter, lyt omhyggeligt, og læg mærke til* alt det jeg vil vise dig, det er nemlig derfor du er blevet ført hertil. Du skal fortælle Israels hus alt hvad du ser.”+
5 Jeg så at der var en mur hele vejen rundt om templet.* I hånden havde manden en målestok der var seks alen lang (hver alen var en ekstra håndsbred lang).* Han begyndte at opmåle muren; dens bredde svarede til længden af en målestok, og dens højde var også én stok.
6 Så kom han til den portbygning der vendte mod øst,+ og han gik op ad trappen som førte derop. Han målte portbygningens tærskel, og den var én stok bred; tærsklen i den modsatte ende var også én stok bred. 7 Der var vagtrum som hver især målte én stok både i længden og i bredden, og der var fem alen mellem vagtrummene.+ Porttærsklen til forrummet, der vendte ind mod templet, målte én stok.
8 Han målte så den væg i portbygningens forrum der vendte ind mod templet: én stok. 9 Så målte han portbygningens forrum, og det var otte alen bredt; han målte dets vægpiller, og de var to alen brede; og forrummet var i den ende af portbygningen der vendte ind mod templet.
10 Der var tre vagtrum i hver side af østporten. De tre rum var lige store, og de vægpiller der var på hver side, havde også samme mål.
11 Så målte han portindgangens bredde; den var 10 alen. Og hele portens bredde var 13 alen.
12 Foran hvert vagtrum var der et afgrænset område som målte én alen på hver side. Vagtrummene på begge sider målte seks alen hver.
13 Så målte han bredden af portbygningen, fra loftet over det ene vagtrum til loftet over det andet vagtrum, og bredden var 25 alen; vagtrummenes indgange lå over for hinanden.+ 14 Så målte han vægpillerne, der var 60 alen høje, foruden vægpillerne i de andre portbygninger omkring forgården. 15 Fra portbygningens facade ved indgangen og til forrummets facade på portbygningens modsatte side målte portbygningen 50 alen.
16 Der var tragtformede vinduesåbninger*+ i hvert af vagtrummene og i vægpillerne inde i portbygningen, på begge sider. I forrummene var der også vinduer indvendigt på hver side, og vægpillerne var dekoreret med palmer.+
17 Så førte han mig ind i den ydre forgård, og jeg så at der var spiserum,*+ og der var et brolagt område hele vejen rundt om forgården. Der var 30 spiserum på det brolagte område. 18 Brolægningen stødte op til portbygningerne og lå i en bredde som svarede til portbygningernes længde – det var den lavere brolægning.
19 Så målte han afstanden fra den nedre portbygnings facade til den indre forgårds yderkant. Afstanden var 100 alen på østsiden og på nordsiden.
20 Den ydre forgård havde også en portbygning der vendte ud mod nord, og han målte dens længde og bredde. 21 Den havde tre vagtrum i hver side. Vægpillerne og forrummet havde samme mål som i den første portbygning. Portbygningen var 50 alen lang og 25 alen bred. 22 Dens vinduer, forrum og palmedekorationer+ havde samme størrelse som dem der var i østporten. Når man skulle ind i portbygningen, gik man op ad syv trin, og forrummet lå længere fremme.
23 I den indre forgård var der en portbygning som lå over for nordporten, og der var også en over for østporten. Han målte afstanden mellem de porte der lå over for hinanden, og den var 100 alen.
24 Derefter førte han mig mod syd, og jeg så at der også var en portbygning på sydsiden.+ Han målte dens vægpiller og dens forrum, og de havde samme størrelse som dem der var i de andre portbygninger. 25 Der var vinduer på hver side af den og dens forrum, og de var ligesom de andre vinduer. Portbygningen var 50 alen lang og 25 alen bred. 26 Der var syv trin som førte op til den,+ og dens forrum lå længere fremme. Og der var palmedekorationer på vægpillerne, én på hver side.
27 Den indre forgård havde en portbygning der vendte mod syd; han målte fra denne portbygning til den der lå overfor, mod syd, og afstanden var 100 alen. 28 Så førte han mig gennem den sydlige portbygning ind i den indre forgård; han målte denne sydport, og den havde samme mål som de andre. 29 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum havde samme mål som dem i de andre portbygninger. Bygningen og dens forrum havde vinduer på hver side. Den var 50 alen lang og 25 alen bred.+ 30 Der var forrum hele vejen rundt; de var 25 alen lange og 5 alen brede. 31 Forrummet i portbygningen lå ud til den ydre forgård; der var palmedekorationer på dens vægpiller,+ og en trappe med otte trin førte derop.+
32 Så førte han mig ind i den indre forgård fra østsiden, og han målte portbygningen; den havde samme mål som de andre. 33 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum havde samme mål som dem i de andre portbygninger, og der var vinduer på begge sider af bygningen og dens forrum. Den var 50 alen lang og 25 alen bred. 34 Dens forrum vendte ud mod den ydre forgård; der var palmedekorationer på begge dens vægpiller, og en trappe med otte trin førte derop.
35 Nu førte han mig ind i den nordlige portbygning+ og målte den; den havde samme mål som de andre. 36 Dens vagtrum, dens vægpiller og dens forrum var ligesom dem i de andre portbygninger. Den havde vinduer på hver side, og den var 50 alen lang og 25 alen bred. 37 Dens vægpiller vendte ud mod den ydre forgård; der var palmedekorationer på begge dens vægpiller, og en trappe med otte trin førte derop.
38 Og der var et spiserum som havde indgang ved siden af portbygningernes vægpiller; her blev brændofrene skyllet.+
39 I hver side af forrummet i portbygningen var der to borde hvorpå offerdyrene til brændofrene,+ syndofrene+ og skyldofrene skulle slagtes.+ 40 Og ved trappen op til nordportens indgang var der to borde på hver side. Der var også to borde på den anden side af portbygningens forrum. 41 Portbygningen havde altså fire borde til højre og fire borde til venstre – otte borde i alt – hvorpå offerdyrene blev slagtet. 42 De fire borde til brændofrene var af tilhuggede sten. De var halvanden alen lange, halvanden alen brede og en alen høje. På dem lagde man de redskaber der blev brugt når man slagtede offerdyrene til brændofrene og slagtofrene. 43 På murene indenfor var der hele vejen rundt opsat nogle hylder hvis bredde var en håndsbred; kødet til offergaverne blev lagt på bordene.
44 Uden for den indre portbygning var der spiserum til sangerne;+ de var i den indre forgård i nærheden af nordporten, og deres indgang vendte mod syd. Der var også et spiserum henne ved østporten, og dets indgang vendte mod nord.
45 Han sagde til mig: “Her er et spiserum med indgang mod syd; det er for de præster der har ansvar for tjenesten i templet.+ 46 Det spiserum hvis indgang vender mod nord, er for de præster der har ansvar for tjenesten ved altret.+ Det er Sadoks efterkommere,+ de levitter der har til opgave at træde frem for Jehova for at tjene ham.”+
47 Så målte han den indre forgård. Den var 100 alen lang og 100 alen bred, altså kvadratisk. Altret stod foran templet.
48 Nu førte han mig ind i templets forhal.+ Han målte forhallens vægpiller, og vægpillen på den ene side var fem alen; den på den anden side var også fem alen. Væggen inden for portåbningen var tre alen bred på den ene side og tre alen bred på den anden side.
49 Forhallen var 20 alen bred og 11* alen på den anden led. Der var trin der førte op til den, og der var søjler ved vægpillerne, én på hver side.+