Højsangen

2 Jeg er bare en krokus* fra kystsletten,

en lilje fra dalene.”+

 2 “Som en lilje blandt tornede planter

er min elskede veninde blandt de unge kvinder.”

 3 “Som et æbletræ blandt skovens træer,

sådan er min ven blandt de unge mænd.

Jeg længes inderligt efter at sidde i hans skygge,

og hans frugt smager så sødt.

 4 Han førte mig ind i festhuset,*

og hans kærlighed var spændt ud som et banner over mig.

 5 Styrk mig med rosinkager,+

forfrisk mig med æbler,

for jeg er syg af kærlighed.

 6 Hans venstre hånd er under mit hoved,

og med sin højre hånd holder han om mig.+

 7 Jerusalems døtre, sværg over for mig,

ved gazellerne+ og hjortene på marken,

at I ikke vil prøve at vække eller tænde kærligheden i mig før den selv har lyst.+

Se! Dér kommer han,

han springer hen over bjergene, løber hen over bakkerne.

Dér er han, han står bag vores mur,

han ser ind ad vinduerne,

kigger ind gennem gitrene.

‘Rejs dig, min elskede,

min smukke pige, løb afsted sammen med mig.

12 Blomsterne er kommet op af jorden,+

tiden er inde til at beskære,+

og man kan høre turtelduerne kurre i vores land.+

13 De første figner er ved at blive modne;+

vinplanterne er i blomst, og de spreder deres duft.

14 Min due, kom ud fra dit gemmested i klippen,+

fra dit skjulested i klippevæggen;

lad mig se dig, og lad mig høre din stemme,+

for din stemme er dejlig, og du er så smuk at se på.’”+

15 “Fang rævene for os,

de små ræve der ødelægger vingårdene,

for vores vinplanter står i blomst.”

17 Før brisen kommer* og skyggerne flygter,

skal du skynde dig at komme tilbage, min elskede,

som gazellen+ eller den unge hjort,+ hen over bjergene der skiller os fra hinanden.*