Første Samuelsbog
7 Mændene i Kirjat-Jearim kom så og hentede Jehovas ark op til Abinadabs hus+ på højen, og de udnævnte* hans søn Eleazar til at passe på Jehovas ark.
2 Fra den dag arken var kommet til Kirjat-Jearim, gik der lang tid, i alt 20 år, og så begyndte hele Israels hus at søge* Jehova.+ 3 Samuel sagde derfor til hele Israels hus: “Hvis I vil vende om til Jehova af hele jeres hjerte,+ så fjern de fremmede guder+ og astarterne,+ og vær i jeres hjerte helt besluttet på at holde jer til Jehova, og tjen kun ham,+ for så vil han redde jer fra filistrene.”+ 4 Derfor skilte israelitterne sig af med baalerne og astarterne og tjente kun Jehova.+
5 Derefter sagde Samuel: “Saml hele Israel i Mispa,+ så vil jeg bede til Jehova for jer.”+ 6 De samledes så i Mispa, og de trak vand op og hældte det ud foran Jehova, og den dag fastede de.+ De sagde: “Vi har syndet mod Jehova.”+ Og i Mispa begyndte Samuel at tjene som dommer+ for israelitterne.
7 Så snart filistrene hørte at israelitterne havde samlet sig i Mispa, drog filistrenes fyrster+ op mod Israel. Da israelitterne hørte det, blev de bange på grund af filistrene. 8 Derfor sagde israelitterne til Samuel: “Bliv ved med at råbe til Jehova vores Gud, og bed ham om at hjælpe os+ og redde os fra filistrene.” 9 Så tog Samuel et diende lam og ofrede det som et brændoffer+ til Jehova; og Samuel råbte til Jehova og bad ham om at hjælpe Israel, og Jehova svarede ham.+ 10 Mens Samuel ofrede brændofret, rykkede filistrene frem til kamp mod Israel. Jehova fik det nu til at tordne kraftigt+ mod filistrene, og han skabte forvirring blandt dem,+ og de blev besejret foran Israel.+ 11 Israels mænd rykkede nu ud fra Mispa. De forfulgte filistrene og huggede dem ned helt til syd for Bet-Kar. 12 Derefter tog Samuel en sten+ og satte den mellem Mispa og Jeshana, og han gav den navnet Eben-ha-Ezer,* for han sagde: “Jehova har hjulpet os indtil nu.”+ 13 Sådan blev filistrene besejret, og de kom ikke ind på Israels område igen,+ og Jehovas hånd var imod filistrene så længe Samuel levede.+ 14 De byer filistrene havde taget fra Israel, blev desuden givet tilbage til Israel, fra Ekron til Gat, og Israel tog området omkring byerne tilbage fra filistrene.
Der var også fred mellem Israel og amoritterne.+
15 Samuel fortsatte med at dømme i Israel resten af sit liv.+ 16 Hvert år rejste han rundt til Betel,+ Gilgal+ og Mispa,+ og han dømte Israel alle de steder. 17 Men han vendte altid tilbage til Rama,+ for der var hans hus, og der dømte han også Israel. Han byggede et alter for Jehova der.+