Salmerne

Hvem skulle jeg være bange for?+

Jehova er mit livs fæstning.+

 2 Når onde mænd angreb mig for at æde mig op,+

var det mine modstandere og mine fjender der snublede og faldt.

 3 Selv hvis jeg bliver belejret af en hær,

vil mit hjerte ikke blive bange.+

Selv hvis der bliver ført krig mod mig,

vil jeg stadig være tryg.

 4 Én ting har jeg bedt Jehova om

– det er det jeg længes efter –

at jeg må bo i Jehovas hus hele mit liv,+

at jeg må nyde synet af Jehovas skønhed

og se på hans tempel* med taknemmelighed.*+

 5 Han vil gemme mig i sin hytte den dag ulykken kommer;+

han vil skjule mig i sit telt, det hemmelige sted;+

højt på en klippe vil han sætte mig.+

 6 Nu er mit hoved højt hævet over mine fjender som omringer mig;

jeg vil bringe ofre ved hans telt med glædesråb;

jeg vil lovsynge* Jehova.

 7 Hør mine råb når jeg kalder, Jehova;+

vis mig barmhjertighed og svar mig.+

 8 Mit hjerte minder mig om dine ord:

“I skal søge mit ansigt.”

Jehova, jeg vil søge dit ansigt.+

10 Hvis min egen far og mor skulle svigte mig,+

vil Jehova tage mig til sig.+

11 Lær mig om din vej, Jehova,+

hjælp mig til at følge den retfærdige sti så jeg bliver beskyttet mod mine fjender.

12 Udlevér mig ikke til mine modstandere,+

for falske vidner er trådt frem imod mig,+

og de truer mig med vold.

13 Hvor ville jeg være uden min tro på

at jeg vil mærke Jehovas godhed lige så længe jeg lever?*+

14 Knyt dit håb til Jehova;+

vær modig og stærk.*+