106 Lovpris Jah!
Tak Jehova, for han er god;+
hans loyale kærlighed varer evigt.+
2 Hvem kan forkynde om alle Jehovas store gerninger,
fortælle om alt det fantastiske han har gjort?+
3 Lykkelige er de der handler retfærdigt,
de der altid gør det rigtige.+
4 Husk mig, Jehova, når du viser dit folk velvilje.+
Tag dig af mig og frels mig
5 så jeg kan nyde den godhed du viser dine udvalgte,+
så jeg kan fryde mig sammen med din nation
og med stolthed prise dig sammen med din arv.
6 Vi har syndet ligesom vores forfædre;+
vi har handlet forkert; vi har opført os ondt.+
7 Vores forfædre i Egypten værdsatte ikke dine vidunderlige gerninger.
De huskede ikke på din store loyale kærlighed,
men gjorde oprør ved havet, ved Det Røde Hav.+
8 Men han frelste dem for sit navns skyld,+
for at gøre sin styrke kendt.+
9 Han talte strengt til Det Røde Hav, og det tørrede ud;
han førte dem gennem det dybe hav som gennem en ørken;+
10 han reddede dem fra deres modstandere,+
købte dem fri af fjendernes hånd.+
11 Vandet dækkede deres modstandere;
ikke én af dem overlevede.+
12 Så troede de på hans løfte,+
og de begyndte at lovsynge ham.+
13 Men de glemte hurtigt hvad han havde gjort;+
de ventede ikke på hans ledelse.
14 De gav efter for deres selviske ønsker i ødemarken;+
de satte Guds tålmodighed på prøve i ørkenen.+
15 Han gav dem det de forlangte,
men ramte dem så med sygdom, som fik dem til at sygne hen.+
16 I lejren blev de misundelige på Moses
og på Aron,+ Jehovas hellige.+
17 Så åbnede jorden sig og opslugte Datan
og lukkede sig over dem der sluttede sig til Abiram.+
18 En ild blussede op midt iblandt dem;
flammer brændte de onde op.+
19 De lavede en kalv ved Horeb
og bøjede sig for en støbt figur;+
20 de foretrak billedet af en planteædende okse
frem for min herlighed.+
21 De glemte Gud,+ deres Frelser,
som havde gjort store ting i Egypten,+
22 undere i Kams land,+
ærefrygtindgydende gerninger ved Det Røde Hav.+
23 Han var lige ved at give ordre til at de skulle udryddes,
men Moses, hans udvalgte, gik i forbøn hos ham
for at afværge hans ødelæggende vrede.+
24 Senere vragede de det dejlige land;+
de troede ikke på hans løfte.+
25 De blev ved med at beklage sig i deres telte;+
de adlød ikke Jehovas røst.+
26 Så løftede han sin hånd og aflagde en ed imod dem
om at han ville lade dem dø i ørkenen;+
27 han ville lade deres efterkommere falde blandt nationerne,
og han ville lade dem blive spredt til andre lande.+
28 Senere begyndte de at tilbede Baal-Peor,+
og de spiste af det der var ofret til de døde.
29 De provokerede Gud med deres handlinger,+
og en plage brød ud iblandt dem.+
30 Men da Pinehas stod frem og greb ind,
standsede plagen.+
31 Og på grund af det vil han blive betragtet som retfærdig
i alle generationer til evig tid.+
32 De provokerede Ham ved Meribas vand
og var skyld i at det gik Moses dårligt.+
33 De gjorde ham vred
og fik ham til at tale overilet.+
34 De udryddede ikke folkeslagene,+
som Jehova havde befalet dem.+
35 Men de blandede sig med nationerne+
og tog deres livsstil til sig.+
36 De blev ved med at dyrke deres afguder,+
som blev en fælde for dem.+
37 De ofrede deres sønner
og døtre til dæmoner.+
38 De blev ved med at udgyde uskyldigt blod,+
blodet af deres egne sønner og døtre
som de ofrede til Kanaans afguder;+
og landet blev besmittet af blodet.
39 Det de foretog sig, gjorde dem urene,
og med deres handlinger var de utro mod Gud.+
40 Derfor flammede Jehovas vrede op mod hans folk,
og han kom til at væmmes ved sin arv.
41 Igen og igen overgav han dem til nationerne+
så de der hadede dem, kunne herske over dem.+
42 Deres fjender undertrykte dem,
de var underlagt deres magt.
43 Han reddede dem mange gange,+
men de gjorde oprør og var ulydige,+
og de sank dybt ned i deres synd.+
44 Men han så deres nød+
og hørte deres råb om hjælp.+
45 For deres skyld huskede han sin pagt,
og hans store loyale kærlighed fik ham til at have medlidenhed med dem.+
46 Han fik alle der havde taget dem til fange,
til at få ondt af dem.+
47 Red os, Jehova vores Gud,+
og saml os ind fra nationerne+
så vi kan takke dit hellige navn
og begejstret lovprise dig.+
48 Jehova, Israels Gud, skal lovprises
til evig tid.+
Og lad hele folket sige: “Amen!”
Lovpris Jah!