Salmerne

42 Som en hjort der længes efter bække med vand,

sådan længes jeg efter dig, min Gud.

 3 Mine tårer er min mad dag og nat;

dagen lang håner folk mig og siger: “Hvor er din Gud?”+

 4 Jeg husker tilbage på disse ting og udøser min sjæl:*

Engang fulgtes jeg med forsamlingen;

højtideligt* plejede jeg at gå forrest hen til Guds hus,

under lyden af glade råb og takkesange,

lyden af en folkemængde der holdt højtid.+

 5 Hvorfor er jeg fortvivlet?+

Hvorfor er mit indre i oprør?

Vent på Gud,+

for jeg vil igen komme til at prise ham som min Store Frelser.+

Det er derfor jeg tænker tilbage på dig+

fra tiden i Jordanflodens land, på Hermons tinder

og på Misars Bjerg.*

 7 De oprørte vande råber til hinanden

ved lyden af dine vandfald.

 8 Om dagen vil Jehova vise mig sin loyale kærlighed,

og om natten vil jeg synge til pris for ham – bede til mit livs Gud.+

 9 Jeg siger til min Gud, min klippe:

“Hvorfor har du glemt mig?+

Hvorfor skal jeg vandre omkring og være trist fordi fjenden undertrykker mig?”+

10 Mine fjender håner mig og vil slå mig ihjel;*

dagen lang håner de mig og siger: “Hvor er din Gud?”+

11 Hvorfor er jeg fortvivlet?

Hvorfor er mit indre i oprør?

Vent på Gud,+

for jeg vil igen komme til at prise ham som min Store Frelser og min Gud.+