Jeremias
47 Dette er Jehovas ord til profeten Jeremias om filistrene,+ før Farao erobrede Gaza. 2 Jehova siger:
“Vandet kommer fra nord.
Det bliver til en brusende flod.
Og det vil oversvømme landet og alt i det,
byen og dem der bor i den.
Menneskene skal skrige,
og alle der bor i landet, skal hyle.
3 Ved lyden af hingstenes trampende hove,
ved stridsvognenes raslen
og ved hjulenes larm
vil fædre ikke engang se sig om efter deres sønner,
for deres hænder bliver slappe.
4 Dagen der kommer, vil nemlig tilintetgøre alle filistrene;+
den vil udrydde alle der er tilbage af Tyrus’+ og Sidons+ allierede.
Ashkalon er blevet bragt til tavshed.+
Hvornår falder du til ro?
Vend tilbage til din skede.
Hvil dig og vær stille.
7 Hvordan kan det falde til ro
når Jehova har givet det en befaling?
Imod Ashkalon og kysten+
har han sendt det.”