Første Mosebog
42 Da Jakob fandt ud af at der var korn i Egypten,+ sagde han til sine sønner: “Hvorfor ser I bare på hinanden?” 2 Han fortsatte: “Jeg har hørt at der er korn i Egypten. Tag derned og køb noget til os så vi kan blive i live og ikke dø.”+ 3 Så tog ti af Josefs brødre+ ned til Egypten for at købe korn. 4 Men Jakob sendte ikke Benjamin,+ Josefs bror, med hans brødre, for han sagde: “Han kunne komme ud for en ulykke og dø.”+
5 Israels sønner kom så sammen med alle de andre der kom for at købe korn, for hungersnøden havde bredt sig til Kanaan.+ 6 Det var Josef der havde magten i landet,+ og det var ham der solgte korn til alle folk på jorden.+ Så Josefs brødre kom og bøjede sig for ham med ansigtet mod jorden.+ 7 Josef genkendte straks sine brødre, men han afslørede ikke hvem han var.+ Han talte hårdt til dem og spurgte: “Hvor kommer I fra?” “Fra Kanaan for at købe fødevarer,”+ svarede de.
8 Josef genkendte altså sine brødre, men de kunne ikke genkende ham. 9 Josef kom straks i tanke om de drømme han havde haft om dem,+ og han sagde til dem: “I er spioner! I er kommet for at se hvor landet er ubeskyttet!”* 10 De svarede: “Nej, min herre, dine tjenere er kommet for at købe mad. 11 Vi er alle sønner af en og samme mand. Vi er ærlige mænd. Dine tjenere er bestemt ikke spioner.” 12 Men han sagde til dem: “Jo, I er! I er kommet for at se hvor landet er ubeskyttet!” 13 De sagde: “Dine tjenere er 12 brødre.+ Vi er sønner af en og samme mand+ i Kanaan, den yngste er hos vores far,+ og en lever ikke mere.”+
14 Men Josef sagde til dem: “Det er som jeg har sagt – I er spioner! 15 I vil blive prøvet på følgende måde: Så sandt Farao lever, I kommer ikke herfra før jeres yngste bror kommer herned.+ 16 Send en af jer afsted for at hente jeres bror mens I andre bliver her som fanger. På den måde kan jeg se om I fortæller mig sandheden. Og hvis ikke, så er I spioner, så sandt Farao lever.” 17 Så satte han dem i fængsel i tre dage.
18 Den tredje dag sagde Josef til dem: “Gør som jeg siger, og bliv i live, for jeg frygter Gud. 19 Hvis I er ærlige, så lad en af jeres brødre blive her i fængslet, men I andre kan rejse og tage korn med så I kan afhjælpe hungersnøden i jeres husstande.+ 20 Tag så jeres yngste bror med ned til mig og bevis at det I siger, er sandt. Så skal I ikke dø.” De gjorde som han sagde.
21 De sagde til hinanden: “Vi bliver sikkert straffet på grund af vores bror.+ Vi så jo hvor fortvivlet han var da han tryglede os om at vise medfølelse, men vi hørte ikke efter. Det er derfor vi er kommet i denne fortvivlede situation.” 22 Så sagde Ruben: “Jeg sagde jo til jer: ‘Gør ikke drengen noget.’* Men I hørte ikke efter.+ Nu skal vi stå til regnskab for hans blod.”+ 23 Men de vidste ikke at Josef forstod hvad de sagde, for der var en tolk imellem dem. 24 Så vendte han sig væk fra dem og græd.+ Da han kom tilbage og talte til dem igen, tog han Simeon+ og bandt ham for øjnene af dem.+ 25 Josef gav så ordre til at fylde deres sække med korn og lægge deres penge tilbage i sækkene og give dem proviant til rejsen. Det gjorde man så.
26 Så læssede de kornet på deres æsler og tog derfra. 27 På et overnatningssted åbnede en af dem sin sæk for at give sit æsel foder og opdagede at hans penge lå øverst i sækken. 28 Han sagde til sine brødre: “Jeg har fået mine penge tilbage, og de er her i min sæk!” De blev chokerede og så forfærdet på hinanden og sagde: “Hvad er det Gud har gjort mod os?”
29 De nåede så hjem til deres far, Jakob, i Kanaan og fortalte ham alt hvad der var sket: 30 “Den mand der er herre i landet, talte hårdt til os+ og beskyldte os for at udspionere landet. 31 Men vi sagde til ham: ‘Vi er ærlige mænd. Vi er ikke spioner.+ 32 Vi er 12 brødre+ der har samme far. Den ene lever ikke mere,+ og den yngste er hos vores far i Kanaan.’+ 33 Men manden som er herre i landet, sagde til os: ‘På denne måde kan jeg se om I er ærlige: Lad en af jeres brødre blive her hos mig.+ Tag noget korn med så I kan afhjælpe hungersnøden i jeres husstande, og rejs.+ 34 Og tag jeres yngste bror med til mig så jeg kan se at I ikke er spioner, men ærlige mænd. Så vil jeg give jer jeres bror tilbage, og I kan handle i landet.’”
35 Mens de tømte deres sække, fandt de hver især deres pengepose i deres egen sæk. Da de og deres far så pengeposerne, blev de bange. 36 Jakob, deres far, udbrød: “Det er mig I har gjort barnløs!+ Josef lever ikke mere,+ og Simeon er borte,+ og nu vil I tage Benjamin! Det er mig det hele går ud over!” 37 Men Ruben sagde til sin far: “Du må slå mine to sønner ihjel hvis jeg ikke har ham med tilbage til dig.+ Lad mig få ansvaret for ham. Jeg skal nok tage ham med hjem til dig igen.”+ 38 Til det sagde han: “I må ikke tage min søn med jer, for hans bror er død, og der er kun ham tilbage.+ Hvis han kommer ud for en ulykke på vejen og dør, sender I mine grå hår ned i Graven*+ med sorg.”+