Jonas
3 Jehova talte nu til Jonas for anden gang:+ 2 “Tag afsted, rejs til den store by Nineve,+ og forkynd det budskab jeg giver dig besked på.”
3 Så tog Jonas afsted og rejste til Nineve,+ sådan som Jehova havde befalet ham.+ Nineve var en meget stor by* – det tog tre dage at gå igennem den. 4 Jonas gik ind i byen, og han gik en hel dag mens han forkyndte: “Om kun 40 dage vil Nineve blive ødelagt.”
5 Indbyggerne i Nineve fik så tro på Gud,+ og de udråbte en faste og tog sækkelærred på, fra den største til den mindste iblandt dem. 6 Da budskabet nåede frem til Nineves konge, rejste han sig fra sin trone, tog sine kongelige klæder af, klædte sig i sækkelærred og satte sig i asken. 7 Desuden lod han denne proklamation gå ud i hele Nineve:
“Kongen og hans stormænd har vedtaget dette dekret: Hverken mennesker eller dyr, okser eller får, må spise noget som helst. De må ikke indtage føde, og de må heller ikke drikke vand. 8 Lad både mennesker og dyr blive klædt i sækkelærred, og lad dem råbe inderligt til Gud og vende om fra deres ondskab og holde op med at opføre sig voldeligt. 9 Hvem ved? Måske vil den sande Gud genoverveje* det han har tænkt sig at gøre, og give slip på sin brændende vrede så vi ikke bliver udslettet.”
10 Da den sande Gud så hvad de gjorde, at de var vendt om fra deres ondskab,+ genovervejede* han den katastrofe han havde sagt han ville bringe over dem, og han lod den ikke komme.+