147 Lovpris Jah!
Det er godt at synge til pris for Gud;
det er passende – og det er skønt!+
2 Jehova bygger Jerusalem;+
han samler Israels indbyggere, der er blevet spredt.+
3 Han heler de fortvivledes hjerte;
han forbinder deres sår.
4 Han har tal på alle stjernerne;
han har givet hver af dem et navn.+
5 Vores Herre er stor og mægtig;+
hans forstand kan slet ikke måles.+
6 Jehova ophøjer de ydmyge,+
men de onde kaster han til jorden.
7 Syng for Jehova for at takke ham;
syng til pris for vores Gud, og spil harpe til.
8 Det er ham der dækker himlen med skyer,
ham der giver jorden regn,+
og ham der får græs til at vokse frem+ på bjergene.
9 Han giver dyrene føde,+
ravneungerne det de skriger efter.+
10 Hestens styrke gør ikke indtryk på ham,+
og mandens stærke ben imponerer ham ikke.+
11 Men Jehova glæder sig over dem der har dyb respekt for ham,+
dem der venter på hans loyale kærlighed.+
12 Jerusalem, giv ære til Jehova!
Zion, lovpris din Gud!
13 Han gør slåerne på dine byporte stærke;
han velsigner dine sønner hos dig.
14 Han giver dit område fred;+
han mætter dig med den fineste hvede.+
15 Han sender sin befaling til jorden;
hans ord løber straks afsted.
16 Så sender han sneen, der lægger sig som et uldtæppe;+
han spreder rimfrosten som aske.+
17 Han slynger sine hagl ned som brødkrummer.+
Hvem kan klare sig mod hans kulde?+
18 Han giver en befaling, og haglene smelter.
Han lader sin vind blæse,+ og vandet risler afsted.
19 Han forkynder sit ord for Jakob,
sine love og domme for Israel.+
20 Det har han ikke gjort for nogen anden nation;+
de kender intet til hans domme.
Lovpris Jah!+