Skaberværket forkynder Guds herlighed!
„Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — SALME 19:1.
1, 2. (a) Hvorfor er mennesker ikke i stand til at se Guds herlighed direkte? (b) Hvordan forkynder de 24 ældste Guds herlighed?
„DU KAN ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ (2 Mosebog 33:20) Med disse ord advarede Jehova Moses. Fordi vi mennesker er skabt med et fysisk legeme, kan vi ikke tåle at se Guds herlighed direkte. Apostelen Johannes fik dog et betagende syn af Jehova siddende på sin herligheds trone. — Åbenbaringen 4:1-3.
2 I modsætning til mennesker er loyale åndeskabninger i stand til at se Jehovas ansigt. Blandt dem er de 144.000, som repræsenteres af de „fireogtyve ældste“ i Johannes’ syn af himmelen. (Åbenbaringen 4:4; 14:1-3) Hvordan reagerer de på synet af Guds herlighed? Ifølge Åbenbaringen 4:11 erklærer de: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“
Hvorfor de er „uden undskyldning“
3, 4. (a) Hvorfor er det ikke i strid med videnskaben at tro på Gud? (b) Hvad er grunden til at nogle ikke tror på Gud?
3 Ønsker du at prise Gud? Langt de fleste mennesker føler ikke trang til at prise ham, og nogle går endda så vidt at de benægter hans eksistens. En astronom skrev for eksempel: „Var det Gud der trådte til og så forsynligt forberedte kosmos til gavn for os? . . . Et berusende perspektiv. Desværre tror jeg at det er en illusion. . . . Gud er ikke en forklaring.“
4 Den videnskabelige forskning er underlagt snævre grænser, for den må begrænses til det vi mennesker er i stand til at observere eller studere. Ellers er der blot tale om teorier eller gætværk. Da „Gud er en ånd“, kan han ikke underkastes direkte videnskabelig undersøgelse. (Johannes 4:24) Det vil derfor være arrogant at affærdige troen på Gud som uvidenskabelig. Forskeren Vincent Wigglesworth fra universitetet i Cambridge har bemærket at den videnskabelige metode i sig selv „er baseret på tro“. Hvordan det? „Den hviler på en urokkelig tro på at naturfænomenerne følger ’naturens love’.“ Hvis man forkaster troen på Gud, erstatter man så i virkeligheden ikke blot én tro med en anden? I nogle tilfælde virker det som om de der ikke tror på Gud, bevidst nægter at se sandheden i øjnene. Salmisten skrev: „Den ugudelige, hovmodig som han er, søger ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’“ — Salme 10:4.
5. Hvorfor er de der ikke tror på Gud, uden undskyldning?
5 Troen på Gud er dog ikke en blind tro, for der findes overvældende vidnesbyrd om Guds eksistens. (Hebræerne 11:1) Astronomen Allan Sandage har sagt: „Jeg finder det helt usandsynligt at denne orden [i universet] er udsprunget af kaos. Der må være et organiserende princip. Gud er for mig et mysterium, men han er forklaringen på det eksisterendes mirakel, på hvorfor der findes noget i stedet for intet.“ Apostelen Paulus skrev til de kristne i Rom at Guds „usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de [der ikke tror på Gud] er uden undskyldning“. (Romerne 1:20) Siden „verdens skabelse“ — især siden der blev skabt fornuftbegavede mennesker som kunne fatte Guds eksistens — har det været tydeligt at der findes en almægtig Skaber, en Gud der er værdig til tilbedelse. De der ikke anerkender Guds herlighed, er derfor uden undskyldning. Hvilke vidnesbyrd om Guds eksistens finder vi da i skaberværket?
Universet forkynder Guds herlighed
6, 7. (a) Hvordan forkynder himmelen Guds herlighed? (b) Hvorfor har himmelen udspændt ’målesnore’?
6 Salme 19:1 besvarer dette spørgsmål med ordene: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ David erkendte at stjernerne og planeterne på „den udstrakte himmel“, det vil sige i atmosfæren, var et uigendriveligt bevis på at der findes en Gud. Han fortsætter: „Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:2) Dag efter dag og nat efter nat vidner himmelen om Guds visdom og skaberkraft. Det er som om tale til pris for Gud ’vælder frem’ fra himmelen.
7 Det kræver imidlertid indsigt at høre denne lovprisning. „Der er ingen tale, og ingen ord; dens stemme høres ikke.“ Men skønt himmelens vidnesbyrd er uden ord, er det magtfuldt. „Dens målesnor er nået ud over hele jorden, og dens udsagn til det frugtbare lands yderste ende.“ (Salme 19:3, 4) Det er som om himmelen har udspændt ’målesnore’ for at sikre sig at dens tavse vidnesbyrd bliver kendt overalt på jorden.
8, 9. Hvorfor er Solen en enestående stjerne?
8 David beskriver dernæst endnu et under i Jehovas skaberværk: „Til solen har han sat et telt i den [den synlige himmel], og den er som en brudgom der kommer ud fra sit brudekammer; den er glad som en vældig kriger ved at løbe sin bane. Ved himmelens ene ende går den ud, og dens kredsløb når til dens anden ende; og intet er skjult for dens hede.“ — Salme 19:4-6.
9 I sammenligning med andre stjerner er Solen kun mellemstor. Men alligevel er den en ganske enestående stjerne, der får de planeter som kredser om den, til at virke meget små. Ifølge et opslagsværk har Solen en masse på „2 billioner billiarder tons“ — 99,9% af solsystemets masse! Solens tyngdekraft fastholder Jorden i dens bane 150 millioner kilometer fra Solen uden at den fjerner sig eller kommer tættere på. Kun en halv milliardtedel af Solens energi når frem til vores klode, men denne brøkdel er nok til at livet kan opretholdes.
10. (a) I hvilken forstand går Solen ind og ud af sit „telt“? (b) Hvordan kan det siges at Solen løber som „en vældig kriger“?
10 Salmisten omtaler Solen i symbolske vendinger og skildrer den som „en vældig kriger“ der løber fra den ene horisont til den anden om dagen og om natten trækker sig tilbage til „et telt“. Når denne vældige stjerne synker ned bag horisonten, ser det fra Jorden ud som om den går ind i „et telt“ for at hvile sig. Om morgenen synes den at komme frem, strålende „som en brudgom der kommer ud fra sit brudekammer“. Som hyrde vidste David hvor koldt det kunne være om natten. (1 Mosebog 31:40) Han huskede hvordan Solens stråler hurtigt kunne varme ham og det landskab der omgav ham. Solen var tydeligvis ikke udmattet efter sin rejse fra øst til vest, men var som „en vældig kriger“, klar til at løbe sin bane endnu en gang.
De imponerende stjerner og galakser
11, 12. (a) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at stjerner forbindes med sandskorn i Bibelen? (b) Hvor omfattende er universet muligvis?
11 David kunne kun se nogle få tusind stjerner med det blotte øje. Men ifølge en nyere undersøgelse kan man i et moderne teleskop se 70 trilliarder stjerner i universet — det er et 7-tal efterfulgt af 22 nuller! Jehova antydede selv at det drejer sig om et enormt antal, for han forbandt stjernernes tal med „sandskornene der er ved havets bred“. — 1 Mosebog 22:17.
12 I årevis har astronomer observeret noget de beskrev som „små lysende områder der virker tågede og uklare“. Forskerne antog at disse „spiralstjernetåger“ befandt sig i vores galakse, Mælkevejen. I 1924 opdagede man at den nærmeste af disse stjernetåger, Andromeda, i virkeligheden var en anden galakse — der befandt sig cirka 2 millioner lysår borte! Forskerne anslår nu at der findes milliarder af galakser som hver rummer tusinder, eller endda milliarder, af stjerner. Alligevel har Jehova „tal på stjernernes mængde; han kalder dem alle ved navn“. — Salme 147:4.
13. (a) Hvad er interessant i forbindelse med stjernebillederne? (b) Hvad viser at forskerne ikke kender „himmelens forskrifter“?
13 Jehova spurgte Job: „Kan du binde stjernebilledet Kimas bånd, eller kan du løse Kesils lænker?“ (Job 38:31) Et stjernebillede er et antal stjerner der synes at danne et bestemt mønster. Selv om der kan være enorme afstande mellem stjernerne, bevarer de den samme position i forhold til hinanden, set fra Jorden. Fordi stjernernes positioner kan fastlægges så præcist, er de „en stor hjælp ved navigation, de hjælper astronauter i rumskibe til at orientere sig, og de gør det lettere at identificere andre stjerner“. (The Encyclopedia Americana) Men ingen forstår til fulde hvilke „bånd“ der holder stjernebillederne sammen. Forskerne kan stadig ikke besvare det spørgsmål der stilles i Job 38:33: „Kender du himmelens forskrifter?“
14. I hvilken forstand er lysets spredning en gåde?
14 Forskerne kan heller ikke besvare et andet spørgsmål der blev stillet Job: „Hvor er da den vej ad hvilken lyset fordeler sig?“ (Job 38:24) En forfatter har kaldt dette spørgsmål angående lyset „et helt igennem aktuelt videnskabeligt spørgsmål“. Som en kontrast kan nævnes at nogle græske filosoffer mente at lyset udstrålede fra menneskets øjne. I nyere tid har forskerne antaget at lyset består af små partikler. Andre har ment at det bevæger sig som bølger. I dag formoder forskerne at lyset både opfører sig som en bølge og en partikel. Men man forstår stadig ikke fuldt ud lysets natur og hvordan det „fordeler sig“.
15. Hvilke følelser vælder op i os når vi betragter himmelen?
15 Når man tænker over alt dette, kan man ikke undgå at føle ligesom salmisten David, der sagde: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:3, 4.
Jorden og dens skabninger herliggør Jehova
16, 17. Hvordan herliggør skabningerne i havdybet Jehova?
16 I Salme 148 nævnes der nogle andre måder hvorpå skaberværket forkynder Guds herlighed. I vers 7 står der: „Lovsyng Jehova fra jorden, havuhyrer og alle dyb.“ Havdybet er fuldt af underværker der vidner om Guds visdom og magt. En blåhval vejer gennemsnitlig 120 tons — lige så meget som 30 elefanter! Dens hjerte alene vejer over 450 kilo og kan pumpe omkring 6400 liter blod rundt i dens krop! Er disse gigantiske havuhyrer langsomme og klodsede i vandet? Slet ikke. De „farer rundt i oceanerne“ med en imponerende hastighed, siges der i en rapport fra en europæisk forening mod bifangst af hvaler. Satellitsporing har vist at „ét dyr tilbagelagde over 16.000 kilometer i løbet af 10 måneder“.
17 Delfinarten øresvinet dykker normalt ned til 45 meters dybde, men man har registreret at en delfin er gået helt ned til 547 meter. Hvordan kan et pattedyr klare at dykke så langt ned? Hjerterytmen falder mens delfinen dykker, og blodet ledes til hjertet, lungerne og hjernen. Dens muskler indeholder desuden et kemisk stof der oplagrer ilt. Søelefanter og kaskelothvaler kan gå endnu dybere ned. „De modstår ikke trykket, men lader lungerne klappe helt sammen,“ forklarer bladet Discover. Størstedelen af den ilt de har brug for, oplagrer de i musklerne. Ja, disse skabninger er et levende vidnesbyrd om den almægtige Guds visdom!
18. Hvordan vidner havvandet om Jehovas visdom?
18 Selv havvandet vidner om Jehovas visdom. Scientific American skriver: „Hver dråbe i de øverste 100 meter af havet indeholder tusinder af fritflydende, mikroskopiske planter der kaldes fytoplankton.“ Denne „usynlige skov“ renser vores luft ved at opsuge milliarder af tons kuldioxid. Og mere end halvdelen af den ilt vi indånder, stammer fra fytoplankton.
19. I hvilken forstand er ilden og sneen med til at udføre Jehovas vilje?
19 I Salme 148:8 står der: „Ild og hagl, sne og tyk røg, stormvind, som fuldbyrder hans ord.“ Ja, Jehova gør også brug af de livløse naturkræfter for at udføre sin vilje. Tag for eksempel ild. For nogle årtier siden betragtede man skovbrande som noget udelukkende negativt, men nu mener forskerne at kontrollerede brande har stor økologisk betydning fordi de fjerner gamle eller døende træer, fremmer spiringsevnen hos mange frø, omsætter næringsstoffer og i virkeligheden mindsker risikoen for ukontrollerede brande. Sneen har også stor betydning fordi den vander og gøder jorden, fylder floderne og isolerer planter og dyr mod frost.
20. Hvordan er bjerge og træer til gavn for mennesker?
20 „Bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre“ nævnes i Salme 148:9. De majestætiske bjerge vidner om Jehovas store magt. (Salme 65:6) Men de tjener også et praktisk formål. I en rapport fra det geografiske institut i Bern, Schweiz, siges der: „Alle verdens større floder udspringer i bjerge. Over halvdelen af menneskeheden er afhængig af det ferskvand der samler sig i bjergene . . . Disse ’vandtårne’ er altafgørende for menneskehedens ve og vel.“ Selv ganske almindelige træer er til ære for Skaberen. I en rapport fra FN’s Miljøprogram hedder det at træer „er væsentlige for trivselen hos folk i alle lande . . . Mange træarter er af stor økonomisk betydning som kilde til produkter som tømmer, frugter, nødder, harpiks og gummi. På verdensplan er 2 milliarder mennesker afhængige af træ til madlavning og som brændsel.“
21. Forklar hvordan et simpelt blad vidner om at der findes en Skaber.
21 Selve den måde et træ er skabt på, vidner om en vís Skaber. Tænk blot på et simpelt blad. På ydersiden har det et vokslag der beskytter det mod udtørring. Lige under vokslaget på oversiden er der et antal celler der indeholder grønkorn, eller kloroplaster. I disse grønkorn findes klorofyl, som absorberer lysenergi. Takket være en proces der kaldes fotosyntese, bliver bladene til de rene „fødevarefabrikker“. Vand opsuges gennem træets rødder og ledes ud til bladene gennem et kompliceret „rørsystem“. Tusinder af bittesmå „ventiler“, eller porer, på bladets underside åbnes og lukkes så der optages kuldioxid. Lyset sørger for den energi der skal til for at vandet kan forbindes med kuldioxiden og danne kulhydrater. Planten kan nu optage de næringsstoffer den selv har dannet. Denne „fabrik“ støjer ikke, og den er smuk. Og i stedet for at forurene afgiver den ilt som biprodukt.
22, 23. (a) Hvilke fantastiske evner har nogle fugle og landdyr? (b) Hvilke yderligere spørgsmål må vi overveje?
22 „Vilde dyr og alle husdyr, myldrende smådyr og vingede fugle“ nævnes i Salme 148:10. Mange landdyr og flyvende skabninger har nogle forbløffende evner. Laysan-albatrossen kan tilbagelægge enorme afstande (i ét tilfælde 40.000 kilometer på blot 90 dage). Den stribede sanger holder sig på vingerne i over 80 timer når den flyver fra Nordamerika til Sydamerika. Kamelen oplagrer vand, ikke i sin pukkel som mange tror, men i sit fordøjelsessystem, og derfor kan den gå i lang tid ad gangen uden at blive dehydreret. Det er ikke så underligt at ingeniører nøje studerer dyreriget når de skal designe maskiner og nye materialer. „Hvis man gerne vil konstruere noget der fungerer godt . . . og glider ind i miljøet uden problemer, kan man sandsynligvis finde et godt forbillede et sted i naturen,“ siger forfatteren Gail Cleere.
23 Ja, skaberværket forkynder Guds herlighed! De enkelte dele af skaberværket, fra stjernehimmelen til planter og dyr, priser Skaberen på hver sin måde. Men gør vi mennesker også det? Hvordan kan vi prise Gud sammen med naturen?
Repetition
● Hvorfor er de der siger at der ikke findes en Gud, uden undskyldning?
● Hvordan priser stjernerne og planeterne Gud?
● Hvordan vidner hav- og landdyrene om at der findes en kærlig Skaber?
● Hvordan udfører de livløse naturkræfter Jehovas vilje?
[Illustration på side 10]
Forskerne anslår at 70 trilliarder stjerner kan iagttages fra Jorden!
[Kildeangivelse]
Frank Zullo
[Illustration på side 12]
Øresvin
[Illustration på side 13]
Snefnug
[Kildeangivelse]
snowcrystals.net
[Illustration på side 13]
Laysan-albatrosunge