Femte Mosebog
15 Ved slutningen af hvert syvende år skal I eftergive gæld.+ 2 Eftergivelsen skal foregå sådan her: Hver kreditor skal eftergive hvad andre skylder ham. Han må ikke kræve at hans medmenneske eller hans bror betaler hvad de skylder, for der er udråbt eftergivelse af gæld til ære for Jehova.+ 3 I kan kræve betaling af udlændingen,+ men I skal eftergive jeres brors gæld, uanset hvad han skylder jer. 4 Ingen af jer behøver at blive fattig, for Jehova vil velsigne jer+ i det land som Jehova jeres Gud vil give jer som arv, 5 hvis I altså adlyder alt hvad Jehova jeres Gud siger til jer, og omhyggeligt følger hele dette bud som jeg giver jer i dag.+ 6 For Jehova jeres Gud vil velsigne jer, sådan som han har lovet jer, og I vil låne ud* til mange nationer, men selv vil I ikke få behov for at låne noget;+ og I vil herske over mange nationer, men de skal ikke herske over jer.+
7 Hvis en af jeres brødre bliver fattig i en af jeres byer i det land som Jehova jeres Gud vil give jer, så gør ikke jeres hjerte hårdt, og luk ikke hånden for* jeres fattige bror.+ 8 Nej, I skal gavmildt åbne jeres hånd for ham+ og låne* ham det han trænger til eller mangler. 9 Pas på at denne onde tanke ikke opstår i jeres hjerte: ‘Det syvende år, eftergivelsesåret, nærmer sig’+ så I lader være med at vise gavmildhed mod jeres fattige bror og ikke giver ham noget. Hvis han må råbe til Jehova på grund af jer, vil det være en synd fra jeres side.+ 10 I skal være gavmilde mod ham,+ og I* må ikke give modvilligt. Så vil Jehova jeres Gud velsigne jer i alt hvad I gør og foretager jer.+ 11 Der vil nemlig altid være fattige i landet.+ Derfor befaler jeg jer: ‘I skal gavmildt åbne jeres hånd for jeres nødlidende og fattige brødre i landet.’+
12 Hvis en af jeres brødre, en hebraisk mand eller kvinde, bliver solgt til jer og tjener jer i seks år, så skal I frigive ham i det syvende år.+ 13 Og når I frigiver ham, må I ikke sende ham tomhændet bort. 14 I skal gavmildt forsyne ham med nogle af jeres dyr, noget fra jeres tærskeplads og noget fra jeres olie- og vinperse, alt efter hvordan Jehova jeres Gud har velsignet jer. 15 Husk at I var slaver i Egypten, og at Jehova jeres Gud løskøbte jer. Det er derfor jeg giver jer denne befaling i dag.
16 Men hvis han siger: ‘Jeg ønsker ikke at forlade dig!’ fordi han elsker dig og din husstand og har haft det godt hos dig,+ 17 så skal du tage en syl og stikke den igennem hans øre og ind i døren, og han skal være din træl resten af livet. Det samme skal du gøre med din trælkvinde. 18 Du må ikke ærgre dig når du frigiver ham og han forlader dig, for hans tjeneste i de seks år han var hos dig, var dobbelt så meget værd som en daglejers, og Jehova din Gud har velsignet dig i alt.
19 I skal hellige alle førstefødte handyr blandt jeres okser, får og geder til Jehova jeres Gud.+ I må ikke udføre noget arbejde med de førstefødte af jeres okser, og I må ikke klippe de førstefødte af jeres får og geder. 20 I og jeres husstand skal spise det foran Jehova jeres Gud år efter år på det sted som Jehova udvælger.+ 21 Men hvis det har en defekt – er halt eller blindt eller har nogen anden alvorlig defekt – må I ikke ofre det til Jehova jeres Gud.+ 22 I skal spise det i jeres byer.* Både den der er uren, og den der er ren, kan spise det, på samme måde som I ville spise gazelle eller hjort.+ 23 Men I må ikke spise blodet.+ I skal lade det løbe ud på jorden som vand.+