Josva
9 Og alle kongerne på den vestlige side af Jordan+ hørte hvad der var sket. Det var kongerne i bjerglandet, i Shefela,* langs hele Det Store Havs* kyst+ og foran Libanon – altså kongerne over hittitterne, amoritterne, kanaanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.+ 2 De slog sig derfor sammen for at kæmpe mod Josva og Israel.+
3 Indbyggerne i Gibeon+ hørte også hvad Josva havde gjort med Jeriko+ og Aj.+ 4 Så de gjorde noget udspekuleret: De fyldte proviant i slidte sække og lagde dem på deres æsler sammen med slidte, sprukne og lappede læderflasker til vin. 5 De tog også slidte og lappede sandaler og slidt tøj på. Alt det brød de tog med, var tørt og smuldret. 6 Så gik de til Josva i lejren i Gilgal+ og sagde til ham og Israels mænd: “Vi er kommet fra et land langt herfra. Indgå nu en fredsaftale* med os.” 7 Men Israels mænd sagde til hivvitterne:+ “I bor måske i nærheden af os. Så hvordan kan vi indgå en fredsaftale* med jer?”+ 8 De svarede Josva: “Vi er dine tjenere.”*
Så sagde Josva til dem: “Hvem er I, og hvor kommer I fra?” 9 De sagde nu til ham: “Dine tjenere er kommet fra et meget fjernt land+ fordi vi har hørt om Jehova din Guds navn; vi har hørt om hans ry og om alt hvad han gjorde i Egypten,+ 10 og om alt hvad han gjorde ved de to amoritterkonger på den anden side* af Jordan, kong Sihon+ i Heshbon og Bashans konge, Og,+ som var i Ashtarot. 11 Derfor sagde vores ældste og alle landets indbyggere til os: ‘Tag proviant med jer til rejsen, og gå ud for at møde dem. Sig til dem: “Vi vil være jeres tjenere.+ Indgå en fredsaftale* med os.”’+ 12 Det brød vi tog med som proviant, var varmt den dag vi tog hjemmefra. Se hvor tørt og smuldret det er nu!+ 13 Og de her læderflasker til vin var nye da vi fyldte dem, men nu er de sprukne.+ Og vores tøj og sandaler er blevet slidt op på grund af den meget lange rejse.”
14 Så undersøgte* mændene noget af deres proviant, men de spurgte ikke Jehova.+ 15 Josva sluttede så fred med dem+ og indgik en fredsaftale* med dem om at lade dem leve, og forsamlingens høvdinger bekræftede det med en ed.+
16 Tre dage efter at de havde indgået fredsaftalen* med dem, hørte de at de boede lige i nærheden. 17 Så brød israelitterne op og kom til deres byer på den tredje dag; deres byer var Gibeon,+ Kefira, Beerot og Kirjat-Jearim.+ 18 Israelitterne angreb dem dog ikke, for forsamlingens høvdinger havde sværget over for dem ved Jehova,+ Israels Gud. Så begyndte hele forsamlingen at beklage sig over høvdingerne. 19 Men alle høvdingerne sagde til hele forsamlingen: “Vi kan ikke røre dem, for vi har sværget over for dem ved Jehova, Israels Gud. 20 Sådan vil vi gøre: Vi vil lade dem leve så vi ikke bliver ramt af Guds vrede på grund af den ed som vi aflagde over for dem.”+ 21 Og høvdingerne tilføjede: “Lad dem leve, men lad dem samle brænde og trække vand op til hele forsamlingen.” Det var hvad høvdingerne lovede dem.
22 Josva kaldte nu på dem og spurgte: “Hvorfor narrede I os ved at sige: ‘Vi bor meget langt væk fra jer’ når I faktisk bor lige i nærheden af os?+ 23 Fra nu af er I forbandede,+ og I vil altid skulle være trælle og samle brænde og trække vand op til min Guds hus.” 24 De svarede Josva: “Det var fordi dine tjenere udtrykkeligt fik at vide at Jehova din Gud havde befalet sin tjener Moses at give jer hele landet og udrydde alle dets indbyggere foran jer.+ Så vi frygtede for vores liv* på grund af jer,+ og det er derfor vi gjorde det.+ 25 Nu er vi overladt til din barmhjertighed.* Gør med os hvad du synes er godt og rigtigt.” 26 Og det gjorde han. Han reddede dem fra israelitterne, og de dræbte dem ikke. 27 Men den dag satte Josva dem til at samle brænde og trække vand op til forsamlingen+ og til Jehovas alter på det sted Han ville udvælge,+ og det gør de den dag i dag.+