„Rejs omkring i landet“

„Rejs omkring i landet i hele dets længde og i hele dets bredde.“ — 1 Mosebog 13:17.

 1. Hvilken interessant opgave pålagde Gud Abraham?

KAN du lide at rejse rundt i landskabet, måske tage på en weekendtur i bil? Nogle foretrækker at cykle for motionens skyld og for at kunne nyde udsigten i ro og mag. Andre igen vælger at vandre for at blive godt kendt med terrænet og suge indtrykkene til sig. Sådanne udflugter er som regel af begrænset varighed. Forestil dig da hvordan Abraham må have følt det efter at Gud sagde til ham: „Bryd op, rejs omkring i landet i hele dets længde og i hele dets bredde, for dig vil jeg give det.“ — 1 Mosebog 13:17.

 2. Hvor drog Abraham hen efter at have forladt Ægypten?

² Læg mærke til hvilken sammenhæng disse ord forekommer i. Abraham havde sammen med sin kone og sin øvrige husstand opholdt sig i Ægypten. Første Mosebog, kapitel 13, fortæller os at de forlod Ægypten og flyttede deres hjorde „til Negeb“. Dernæst „fortsatte [Abraham] sin vandring fra lejrplads til lejrplads fra Negeb og til Betel“. Da der opstod et problem mellem Abrahams hyrder og hans nevø Lots hyrder og det blev indlysende at de to blev nødt til at gå hver til sit og finde særskilte græsningsarealer, lod Abraham storsindet Lot vælge først. Lot valgte „Jordanegnen“, en dal der var grøn og frodig „som Jehovas have“, og efter nogen tid bosatte han sig i Sodoma. Gud sagde til Abraham: „Løft nu dine øjne og se fra det sted hvor du står, mod nord og mod syd og mod øst og mod vest.“ Sandsynligvis kunne Abraham fra et højtliggende sted ved Betel se andre dele af landet. Men det skulle ikke blive ved det. Gud indbød Abraham til at ’rejse omkring i landet’ og blive kendt med naturen og de forskellige områder.

 3. Hvorfor kan det være en udfordring at forestille sig Abrahams rejser?

³ Uanset hvor meget eller hvor lidt Abraham nåede at rejse omkring i landet før han kom til Hebron, har han helt sikkert været bedre kendt med det forjættede land end de fleste af os er det. Tænk på de steder der nævnes i beretningen — Negeb, Betel, Jordanegnen, Sodoma og Hebron. Synes du det er svært at se for dig hvor disse områder og byer lå? Det er en udfordring for mange blandt Jehovas folk fordi det er de færreste der selv har besøgt de steder Bibelen omtaler, og rejst landet rundt i hele dets længde og i hele dets bredde. Men der er gode grunde til at interessere sig for de bibelske steder. Hvilke?

 4, 5. (a) Hvorfor kan man ud fra Ordsprogene 18:15 konkludere at det er vigtigt at tilegne sig kundskab om Bibelens lande? (b) Hvordan illustrerer Zefanias, kapitel 2, dette?

⁴ Guds ord siger: „Den forstandiges hjerte skaffer sig kundskab, og de vises øre søger kundskab.“ (Ordsprogene 18:15) Der er mange emner man kan tilegne sig kundskab om, men nøjagtig kundskab som har at gøre med Jehova Gud og hans gerninger, er det der har allerstørst betydning. Det vi læser i Bibelen, er naturligvis centralt i den forbindelse. (2 Timoteus 3:16) Men læg også mærke til at det er vigtigt at være forstandig. Den forstandige har evnen til at trænge ind i en sag, til at se, eller fatte, hvordan de forskellige dele tilsammen udgør en helhed. Det har man brug for når man skal forestille sig de bibelske steders beliggenhed. De fleste af os ved for eksempel hvor Ægypten er, men hvor meget får vi ud af oplysningen om at Abraham drog ud fra Ægypten, rejste „til Negeb“, senere til Betel og derefter til Hebron? Har du en klar forestilling om hvor disse steder lå i forhold til hinanden?

⁵ Det kan også være at du har fulgt en bibellæseplan som indbefattede Zefanias, kapitel 2. I dette ene kapitel er der nævnt navnene på mange byer, folk og lande: Gaza, Askalon, Asdod, Ekron, Sodoma og Nineve såvel som Kana’an, Moab, Ammon og Assyrien. Kunne du se for dig hvor disse steder lå i forhold til hinanden, steder hvor der har boet mennesker som erfarede opfyldelsen af Guds profetier?

 6. Hvorfor er nogle kristne blevet glade for at bruge landkort? (Se rammen).

⁶ Mange der studerer Guds ord, har stor gavn af at rådføre sig med kort over Bibelens lande. Det er ikke noget de gør blot fordi de er fascinerede af kort, men fordi de erkender at de ved at bruge kort kan få større kundskab om Guds ord. Kort kan desuden hjælpe dem til at øge deres forståelse og se hvilken forbindelse der er mellem de ting de i forvejen ved, og det nye de lærer. Når vi i det følgende ser på nogle eksempler, vil du sandsynligvis også få styrket din taknemmelighed mod Jehova og få større indblik i Bibelens beretninger. — Se rammen på side 14.

At kende afstandene gør en forskel

 7, 8. (a) Hvilken forbløffende bedrift udførte Samson i forbindelse med Gaza? (b) Hvilke oplysninger kan få Samsons bedrift til at virke endnu mere imponerende? (c) Hvordan kan et godt kendskab til denne beretning om Samson hjælpe os?

⁷ I Dommerbogen 16:2 får vi at vide at dommeren Samson var i filisterbyen Gaza. I vore dage bliver Gaza ofte omtalt i nyhederne, så måske har du en idé om hvor det var Samson befandt sig, i filistrenes område nær Middelhavets kyst. [11] Læg nu mærke til hvad der står i Dommerbogen 16:3: „Samson [blev] liggende til midnat; så stod han op ved midnat og greb fat i byportens døre og de to sidestolper og rykkede dem op sammen med tværstangen og lagde dem på sine skuldre og bar dem op på toppen af det bjerg der er over for Hebron.“

⁸ I en befæstet by som Gaza må portene og sidestolperne have været store og tunge. Forestil dig at skulle bære dem! Det gjorde Samson, men hvor bar han dem hen, og hvad krævede det af ham? Gaza ligger ved kysten, i niveau med havets overflade. [15] Hebron ligger derimod østpå i en højde af 900 meter, så vejen har været stejl! Vi kan ikke helt præcist fastslå beliggenheden af „det bjerg der er over for Hebron“, men byen Hebron ligger omkring 60 kilometer fra Gaza, og det går op ad bakke hele vejen! Der er ingen tvivl om at kendskab til afstandene føjer nye dimensioner til Samsons bedrift. Og tænk så på hvad der satte Samson i stand til at udføre sådanne ting: ’Jehovas ånd virkede på ham.’ (Dommerne 14:6, 19; 15:14) Som kristne i dag forventer vi ikke at Guds ånd vil give os en usædvanlig muskelstyrke. Men den samme magtfulde ånd kan øge vores forståelse af dybe åndelige spørgsmål og styrke os i det indre menneske. (1 Korinther 2:10-16; 13:8; Efeserne 3:16; Kolossenserne 1:9, 10) Ja, når man forstår beretningen om Samson, understreger det at Guds ånd kan hjælpe os.

 9, 10. (a) Hvad omfattede Gideons sejr over midjanitterne? (b) Hvordan kan kundskab om Bibelens geografi gøre denne beretning mere levende?

⁹ Beretningen om Gideons sejr over midjanitterne er endnu et eksempel på at det er værdifuldt at kende afstandene. De fleste bibellæsere véd at dommeren Gideon og hans 300 mand besejrede 135.000 midjanitter, amalekitter og andre der havde sluttet forbund med hinanden og var trængt ind i Israel og havde lejret sig på Jizre’elsletten nær Morehøjen. [18] Gideons mænd blæste i horn, knuste de krukker som deres fakler var skjult i, og råbte: „Jehovas og Gideons sværd!“ Det forvirrede og skræmte fjenderne så de begyndte at kæmpe imod hinanden. (Dommerne 6:33; 7:1-22) Var det så det hele, et enkelt hurtigt slag i nattens mulm og mørke? Læs engang videre i Dommerbogen, kapitlerne 7 og 8. Her kan vi se at Gideon fortsatte angrebet. Af de mange navne der nævnes, kan ikke alle identificeres med steder man kender i dag, og nogle af dem findes derfor ikke på bibelske kort. Det er dog muligt at identificere tilstrækkelig mange steder til at kunne følge Gideons færd.

¹⁰ Gideon forfulgte de tilbageværende koalitionsstyrker til den anden side af Bet-Sjitta og derefter sydpå til „Abel-Mehola“, nær Jordan. (Dommerne 7:22-25) Beretningen siger: „Gideon kom . . . til Jordan; han og de tre hundrede mand der var med ham gik over den, trætte, men uden at standse forfølgelsen.“ Da de var kommet over, forfulgte israelitterne deres fjender sydpå til Sukkot og Penuel, nær Jabboks Regnflodsdal, og derefter opad til Jogbeha (nær vore dages Amman i Jordan). Kampen og forfølgelsen fortsatte således over en strækning på omkring 80 kilometer. Gideon tog to midjanitiske konger til fange og dræbte dem, hvorefter han vendte tilbage til sin hjemby Ofra, nær det sted hvor kampen begyndte. (Dommerne 8:4-12, 21-27) Det er tydeligt at der til Gideons bedrift hørte mere end at folkene i nogle få minutter blæste i horn, svingede med fakler og udstødte høje råb. Tænk også på hvilken vægt det giver ordene om fortidens troshelte: „Tiden vil . . . ikke slå til for mig hvis jeg fortsætter med at fortælle om Gideon [og andre som] fra at være svage blev fyldt med kraft, blev tapre i krig.“ (Hebræerne 11:32-34) Kristne kan også blive fysisk trætte, men det er vigtigt at vi bliver ved med at gøre Guds vilje. — 2 Korinther 4:1, 16; Galaterne 6:9.

Hvordan tænkte og reagerede folk?

11. Hvilken rute fulgte israelitterne før og efter at de nåede Kadesj?

¹¹ Nogle rådfører sig måske med kort over bibelske lande for at lokalisere bestemte steder, men har du tænkt på at landkort også kan give os indblik i folks tankegang? Tag som eksempel israelitterne der vandrede fra Sinaj Bjerg mod det forjættede land. Efter at have gjort holdt nogle gange nåede de omsider Kadesj (eller Kadesj-Barnea). [9] Femte Mosebog 1:2 beskriver dette som en 11 dage lang tur, en rejse på omkring 270 kilometer. Derfra sendte Moses 12 spioner ind i det forjættede land. (4 Mosebog 10:12, 33; 11:34, 35; 12:16; 13:1-3, 25, 26) Spionerne drog nordpå gennem Negeb og passerede sandsynligvis Be’er-Sjeba og Hebron, hvorefter de nåede det forjættede lands nordlige grænse. (4 Mosebog 13:21-24) Fordi israelitterne lyttede til ti spioners negative rapport, kom de til at vandre i ørkenen i 40 år. (4 Mosebog 14:1-34) Hvad viser det om deres tro og villighed til at stole på Jehova? — 5 Mosebog 1:19-33; Salme 78:22, 32-43; Judas 5.

12. Hvad kan vi konkludere angående israelitternes tro, og hvorfor er det noget vi må tænke over?

¹² Overvej engang situationen under en geografisk synsvinkel. Hvis israelitterne havde vist tro og fulgt Josua og Kalebs råd, skulle de så have vandret særlig langt for at komme til det forjættede land? Kadesj lå omkring 16 kilometer fra Be’er-Lahaj-Ro’i, hvor Isak og Rebekka havde boet. [7] Der var mindre end 95 kilometer til Be’er-Sjeba, der omtaltes som et af de sydligste punkter i det forjættede land. (1 Mosebog 24:62; 25:11; 2 Samuel 3:10) Efter at israelitterne havde vandret fra Ægypten til Sinaj Bjerg og derefter havde tilbagelagt de 270 kilometer til Kadesj, stod de så at sige på tærskelen til det forjættede land. Hvad os angår, står vi på tærskelen til det lovede jordiske paradis. Hvad kan vi da lære af beretningen? Apostelen Paulus knyttede israelitternes situation sammen med dette råd: „Lad os derfor gøre vort yderste for at gå ind til den hvile, for at ikke nogen skal falde, efter samme eksempel på ulydighed.“ — Hebræerne 3:16–4:11.

13, 14. (a) I hvilken situation tog gibeonitterne et beslutsomt skridt? (b) Hvordan kom gibeonitternes holdning til udtryk, og hvad kan vi lære af det?

¹³ En helt anden holdning — der afspejlede tillid til at Gud ville gennemføre sin vilje — fremgår af den bibelske beretning om gibeonitterne. Efter at Josua havde ført israelitterne over Jordanfloden og ind i det land Gud havde lovet at give Abrahams efterkommere, var tiden inde til at uddrive kana’anæerne. (5 Mosebog 7:1-3) Det indbefattede gibeonitterne. Israelitterne indtog Jeriko og Aj og slog lejr i nærheden, ved Gilgal. Gibeonitterne ønskede ikke at dø som kana’anæere under forbandelse og sendte derfor udsendinge til Josua i Gilgal. For at kunne indgå en fredspagt med hebræerne foregav de at komme fra et sted der lå uden for kana’anæernes område.

¹⁴ Udsendingene sagde: „Fra et meget fjernt land er dine tjenere kommet for Jehova din Guds navns skyld.“ (Josua 9:3-9) Deres tøj og proviant bekræftede tilsyneladende at de kom langvejsfra, skønt Gibeon i virkeligheden kun lå omkring 30 kilometer fra Gilgal. [19] Josua og Israels høvdinger troede på forklaringen og sluttede derfor en pagt med Gibeon og nogle af dens nærliggende byer. Var gibeonitternes list blot et forsøg på at undgå udslettelse? Nej, den afspejlede tværtimod et ønske om at opnå Israels Guds gunst. Jehova godkendte at gibeonitterne blev sat til at „samle brænde og trække vand op til forsamlingen og til Jehovas alter“ og dermed forsyne brændofferalteret med brænde. (Josua 9:11-27) Gibeonitterne fortsatte med villigt at udføre ydmyge opgaver i Jehovas tjeneste. Sandsynligvis var nogle af dem blandt de netinim-folk der vendte hjem fra Babylon og tjente ved det genopbyggede tempel. (Ezra 2:1, 2, 43-54; 8:20) Vi kan efterligne deres indstilling ved at bestræbe os for at holde fred med Gud og villigt udføre selv ydmyge opgaver i tjenesten for ham.

En selvopofrende livsvej

15. Hvorfor er det interessant at kende geografien når man læser i De Kristne Græske Skrifter?

¹⁵ Kendskab til Bibelens geografi er også en god hjælp når man læser i De Kristne Græske Skrifter, for eksempel beretningerne om Jesu og apostelen Paulus’ rejser. (Markus 1:38; 7:24, 31; 10:1; Lukas 8:1; 13:22; 2 Korinther 11:25, 26) Prøv i de følgende beretninger at se de rejser for dig som er beskrevet.

16. Hvordan viste kristne i Berøa at de værdsatte Paulus?

¹⁶ På sin anden missionsrejse (den lilla streg på kortet) ankom Paulus til Filippi, der i dag er en by i Grækenland. [33] Efter at have forkyndt i byen blev han kastet i fængsel, men blev udfriet, hvorefter han fortsatte sin rejse til Thessalonika. (Apostelgerninger 16:6–17:1) Da jøderne hidsede en pøbelsværm op, tilskyndede brødrene i Thessalonika Paulus til at tage til Berøa, omkring 65 kilometer væk. Paulus opnåede gode resultater i sin tjeneste i Berøa, men jøderne kom og skabte uro blandt folket. Som følge deraf „sendte brødrene straks Paulus af sted for at han skulle tage helt til havet“, og „de som ledsagede Paulus førte ham . . . helt til Athen“. (Apostelgerninger 17:5-15) Det ser altså ud til at nogle af de nyomvendte var villige til at gå 40 kilometer til Det Ægæiske Hav, betale for en skibsbillet og sejle omkring 500 kilometer. En sådan rejse kunne være farlig, men brødrene var villige til at løbe risikoen og fik på den måde forlænget deres samvær med denne rejsende udsending fra Gud.

17. Hvad får vi større forståelse af når vi kender afstanden mellem Milet og Efesus?

¹⁷ På sin tredje rejse (den grønne streg på kortet) kom Paulus til havnen i Milet. Han sendte bud efter de ældste fra menigheden i Efesus, omkring 50 kilometer borte. Forestil dig hvordan disse ældste har afbrudt det de var i gang med, for at rejse af sted og møde Paulus. Mens de gik, har de sikkert været i spændt forventning og talt om det forestående møde. Efter at brødrene havde været sammen med Paulus og hørt ham bede, „blev [der] en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. Derefter „gav de sig til at følge ham til båden“ så han kunne fortsætte sin rejse videre mod Jerusalem. (Apostelgerninger 20:14-38) De ældste må have haft meget at tænke på og tale om på deres tur tilbage til Efesus. Gør det ikke indtryk på dig at de viste deres værdsættelse ved at gå så langt for at være sammen med en rejsende tilsynsmand som kunne undervise og opmuntre dem? Er der noget i denne beretning du kan anvende i dit eget liv og i din måde at tænke på?

Lær om det forjættede land og om det der ligger forude

18. Hvad kan vi beslutte os for i forbindelse med de bibelske steder?

¹⁸ De foregående eksempler viser værdien af at vi bliver godt kendt med det land Gud gav israelitterne, det land hvor mange af Bibelens beretninger udspiller sig. (Og vores udsyn kan blive større hvis vi også lærer om andre lande der figurerer i de bibelske beretninger). Alt imens vi tilegner os større viden om det forjættede land, kan vi tænke på hvad et af de fundamentale krav til israelitterne var for at de kunne gå ind i landet der flød med „mælk og honning“, og nyde dets goder. Kravet var at de frygtede Jehova og holdt hans bud. — 5 Mosebog 6:1, 2; 27:3.

19. Hvilke to paradiser fortjener vores fulde opmærksomhed?

¹⁹ Det samme gælder i dag: Vi må gøre vores del, frygte Jehova og holde os til hans veje. Ved at gøre det kan vi være med til at udbygge og forskønne det åndelige paradis der nu eksisterer i den verdensomspændende kristne menighed. Vi vil få større og større kundskab om dette paradis og om alt hvad det fører med sig af goder og velsignelser. Og vi ved at endnu flere velsignelser er på vej. Josua førte israelitterne over Jordan og ind i et frugtbart land med rigelige afgrøder. Vi har i dag al mulig grund til med tillid at se fremad mod det bogstavelige paradis, det gode land der ligger foran os.

Husker du?

● Hvorfor skulle vi ønske at få større viden om de bibelske lande?

● Hvilken geografisk detalje i denne artikel har du været særlig glad for?

● Hvad har du fået ud af at lære mere om de geografiske forhold i en af de nævnte beretninger?

[Ramme/illustration på side 14]

„Det gode land“

Ved stævner i 2003 og 2004 var Jehovas Vidner glade for at modtage brochuren „Det gode land“. Denne nye publikation, der findes på omkring 80 sprog, er fyldt med firfarvede kort og oversigter over forskellige områder i den bibelske verden, med særlig fokus på det forjættede land i forskellige perioder.

I den hosstående artikel henvises der til specifikke kort ved hjælp af sidetal i fed skrift, som for eksempel [15]. Hvis du har den nye brochure, så brug nogen tid på at blive bekendt med dens indhold og lære hvordan den kan hjælpe dig til at få større kundskab om og forståelse af Guds ord.

(1) Mange af kortene indeholder en oversigt eller en ramme med forklaringer på specielle tegn eller markeringer på kortet [18]. (2) På de fleste kort er der en angivelse af længderne i miles og kilometer som kan give dig en idé om størrelsen eller afstandene [26]. (3) Sædvanligvis er der en pil som peger mod nord så du kan orientere dig [19]. (4) Ofte er kortene farvelagt så man kan se højdeforskellene [12]. (5) Nogle af kortene har koordinater i kanten som du kan bruge når du skal lokalisere byer eller navne [23]. (6) I det tosiders register til kortene [34-35] er sidetallet angivet i fed skrift, ofte efterfulgt af en koordinat, som for eksempel E2. Efter at have brugt disse redskaber nogle få gange bliver du måske forbavset over hvor stor en hjælp de er når man ønsker at få større kundskab om Bibelen og uddybe sin værdsættelse af den.

[Oversigt/kort på side 16, 17]

KORT OVER LANDETS GEOGRAFISKE OMRÅDER

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

A. Kysten ved Det Store Hav

B. Sletterne vest for Jordan

1. Asers Slette

2. Kyststrækningen ved Dor

3. Sarons græsgange

4. Filistersletten

5. Den øst-vestgående dal midt i landet

a. Megiddos Slette

b. Jizre’elsletten

C. Bjergene vest for Jordan

1. Galilæas bjerge

2. Karmels Bjerg

3. Samarias bjerge

4. Sjefela (lave højdedrag)

5. Judas bjergland

6. Judas Ørken

7. Negeb

8. Parans Ørken

D. Araba (Gravsænkningen)

1. Hulebækkenet

2. Egnen omkring Galilæas Sø

3. Jordandalen

4. Salthavet (Det Døde Hav)

5. Araba (syd for Salthavet)

E. Bjergene/Højsletterne øst for Jordan

1. Basan

2. Gilead

3. Ammon og Moab

4. Edoms bjergland

F. Libanons bjerge

[Kort]

Hermons Bjerg

Morehøjen

Abel-Mehola

Sukkot

Jogbeha

Betel

Gilgal

Gibeon

Jerusalem

Hebron

Gaza

Be’er-Sjeba

Sodoma?

Kadesj

[Kort/illustration på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

KANA’AN

Megiddo

GILEAD

Dotan

Sikem

Betel (Luz)

Aj

Jerusalem (Salem)

Betlehem (Efrat)

Mamre

Hebron (Makpela)

Gerar

Be’er-Sjeba

Sodoma?

NEGEB

Rehobot?

[Bjerge]

Morija

[Søer]

Salthavet

[Floder]

Jordan

[Illustration]

Abraham rejste igennem landet

[Kort på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Troas

SAMOTHRAKE

Neapolis

Filippi

Amfipolis

Thessalonika

Berøa

Athen

Korinth

Efesus

Milet

RHODOS