Fjerde Mosebog
23 Bileam sagde til Balak: “Byg syv altre her,+ og gør syv tyre og syv væddere klar til mig.” 2 Straks gjorde Balak som Bileam havde sagt. Og Balak og Bileam ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.+ 3 Bileam sagde så til Balak: “Bliv her ved dit brændoffer mens jeg går. Måske vil Jehova sætte sig i forbindelse med mig. Ligegyldigt hvad han siger til mig, vil jeg fortælle dig det.” Han gik så hen til en nøgen høj.
4 Så satte Gud sig i forbindelse med Bileam,+ og Bileam sagde til ham: “Jeg har stillet de syv altre op på række, og jeg har ofret en tyr og en vædder på hvert alter.” 5 Jehova lagde et ord i munden på Bileam:+ “Vend tilbage til Balak, og sig dette til ham.” 6 Han vendte tilbage og så at Balak stod ved sit brændoffer sammen med alle Moabs fyrster. 7 Så fremførte han dette poetiske budskab:+
“Balak, Moabs konge, har hentet mig fra Aram,+
fra Østens bjerge:
‘Kom og forband Jakob for mig.
Ja, kom og fordøm Israel.’+
8 Hvordan kan jeg forbande dem Gud ikke har forbandet?
Og hvordan kan jeg fordømme dem Jehova ikke har fordømt?+
9 Fra klippernes top ser jeg dem,
og fra højene ser jeg dem.
Lad mig dø de retskafnes død,
og lad mig ende mine dage som dem.”
11 Så sagde Balak til Bileam: “Hvad er det du har gjort mod mig? Jeg hentede dig for at du skulle forbande mine fjender, og du har ikke gjort andet end at velsigne dem.”+ 12 Han svarede: “Skal jeg ikke sige det Jehova lægger i munden på mig?”+
13 Balak sagde til ham: “Kom dog med mig til et andet sted hvorfra du kan se dem. Du vil kun se nogle af dem; du vil ikke kunne se dem alle sammen. Derfra skal du forbande dem for mig.”+ 14 Så tog han ham med til Zofims mark,* til toppen af Pisga,+ og byggede syv altre og ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.+ 15 Bileam sagde til Balak: “Bliv her ved dit brændoffer mens jeg går derover og søger forbindelse med Ham.” 16 Og Jehova satte sig i forbindelse med Bileam og lagde et ord i munden på ham:+ “Vend tilbage til Balak, og sig dette til ham.” 17 Han gik hen til ham og så at han ventede ved sit brændoffer, og Moabs fyrster var hos ham. Balak spurgte ham: “Hvad har Jehova sagt?” 18 Så fremførte han dette poetiske budskab:+
“Rejs dig, Balak, og hør.
Lyt til mig, Sippors søn.
Gør han ikke det han har sagt?
Gennemfører han ikke det han har talt om?+
20 Se! Jeg blev hentet for at velsigne.
Nu har han velsignet,+ og det kan jeg ikke ændre.+
21 Han tolererer ikke at der bruges magisk kraft mod Jakob,
og han tillader ikke at Israel rammes af ondt.
Hans Gud Jehova er med dem,+
og han hyldes som konge blandt dem.
22 Gud fører dem ud af Egypten.+
Han er som hornene på en vildokse for dem.+
Nu kan det siges om Jakob og Israel:
‘Se hvad Gud har gjort!’
Det lægger sig ikke før det æder bytte
og drikker blodet af de dræbte.”
25 Balak sagde nu til Bileam: “Selvom du ikke kan forbande dem, behøver du vel ikke ligefrem at velsigne dem!” 26 Bileam svarede Balak: “Sagde jeg ikke til dig: ‘Jeg vil gøre alt hvad Jehova siger’?”+
27 Balak sagde til Bileam: “Kom nu. Lad mig tage dig med til endnu et sted. Måske vil det være rigtigt i den sande Guds øjne at du forbander dem for mig derfra.”+ 28 Balak tog så Bileam med til toppen af Peor, hvor der er udsigt over Jeshimon.*+ 29 Bileam sagde nu til Balak: “Byg syv altre her, og gør syv tyre og syv væddere klar til mig.”+ 30 Så gjorde Balak sådan som Bileam havde sagt, og han ofrede en tyr og en vædder på hvert alter.