Der er kun to sider
„DER er noget ved jeres tro jeg godt kan lide,“ siger Khumalo.
„Jeg kan godt lide jeres lære om en jord hvor Paradiset er genoprettet under Guds rige og hvor vi skal bo sammen som brødre.“
„Og jeg,“ afbryder Ndebele, „synes at der er stor trøst i det I fortæller om at døden er som en søvn og at de døde har håb om at få en opstandelse.“
„Hvad mig angår,“ tilføjer Mwene, „så kan jeg vældig godt lide at komme til jeres store stævner og opleve den kærlighed og venlighed I viser hinanden.“
„Alligevel mener vi,“ siger Khumalo, der virker som ordfører for den lille gruppe, „at I er for yderliggående. Når man hører på det I Jehovas vidner siger, så skulle man tro at alting er enten rigtigt eller forkert, at der ikke er nogen mellemvej, hvorimod det jo er sådan i denne verden at man må fare mere med lempe hvis man vil klare sig og have det godt.“
„Ja, det er netop hvad jeg skulle til at sige,“ udbryder Ndebele. „Selv om de andre kirker siger at vi kun bør have én hustru, så sker der ikke noget fordi vi stille og roligt tager en hustru mere. Vi kan stadig komme i kirken. Men hos jer Jehovas vidner kan en mand ikke engang blive døbt, før han har bevist at han kun har én hustru og at hans ægteskab er lovformeligt indregistreret, og dét skønt det ofte er vanskeligt for os afrikanere at få ordnet den slags, især hvis vi ikke har betalt hele vores lobola (brudekøbesum) endnu. Og hvis en der er et Jehovas vidne tager sig en hustru mere, ja selv om han blot har en veninde han besøger nu og da for den seksuelle tilfredsstillelses skyld, så udstøder I ham af jeres samfund.“
„Og så er der jeres holdning over for vores gamle skikke,“ klager Mwene. „Måske har I ret i at de dødes ånder ikke kan skade os, men trods alt findes der stadig medicinmænd; så hvad forkert er der ved at gå med nogle få amuletter eller at have noget stærk ’medicin’ i huset bare for det tilfældes skyld at nogen skulle prøve at forhekse os? Men er man et Jehovas vidne kan man ikke gå med selv den mindste amulet, og da slet ikke opsøge medicinmanden.“
Khumalo tager ordet igen: „Vi kan heller ikke lide jeres holdning over for det politiske parti. Hvis vi skal kunne klare os og beholde vores arbejde, er vi nødt til at gå med et partikort. Det betyder ikke noget om vi virkelig tror at partiet har ret eller ej; så længe vi har kortet og kommer til nogle få møder, klarer vi os. Sådan gør medlemmerne af alle de andre kirkesamfund, men I Jehovas vidner bringer jer selv i en masse vanskeligheder ved ikke at ville bære et kort. Hvorfor, tilslutter I jer ikke det politiske parti bare for at gøre tingene nemmere for jer selv? Og det samme gælder nationalsangen og flaget — hvorfor gøre det til et stort stridsspørgsmål at synge nationalsangen og hilse flaget? Det er trods alt kun symboler.“
„Ja, vi kan godt lide jer,“ udbryder Ndebele, „men I er for nøjeregnende, for usmidige. Hvorfor ikke være som de andre kirker og indrette jer lidt efter verden? I ville få en langt større tilslutning. Hvorfor være så ensidige?“
Man kan hyppigt høre folk udtale sig på denne måde i visse uafhængige stater i Afrika. Har De selv gjort Dem lignende tanker? Har De glædet Dem over nogle af de ting Jehovas vidner lærer ud fra Bibelen, men ikke kunnet forstå hvorfor de er så kompromisløse? Ja, hvorfor er Jehovas vidner sådan?
Er der kun to sider?
Det er fordi Jehovas vidner tror på det Bibelen siger. Og Guds ord Bibelen viser klart og tydeligt at der kun er to sider at vælge imellem: Guds side og Djævelens side.
En undersøgelse af Bibelen åbenbarer at Djævelen ikke blot er en tænkt skikkelse, men at han er en mægtig engel, en oprører der er besluttet på at vende alle skabninger bort fra den sande tilbedelse af Jehova Gud og få dem til at tjene Djævelen selv. Da Jesus stod ved begyndelsen til sin jordiske tjeneste, prøvede Djævelen også at friste ham til at opgive sin fuldstændige hengivenhed for Jehova. (Matt. 4:1-11; Luk. 4:1-13) Alle kristne får derfor denne advarsel: „Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen.“ — 1 Pet. 5:8, 9.
Ud fra dette skønner den kristne at han må være fast i sin tro hvis han skal behage Gud. Enhver svækkelse af den sande tro ved at man med overlæg går på kompromis med noget uret eller følger skikke og handlemåder der afviger fra de høje normer for kristen adfærd, vil glæde Djævelen. Bærer man sig sådan ad, stiller man sig på Djævelens side. Derfor er der kun to sider: Guds side og Djævelens side.
Jesus fremhævede dette princip i sin lignelse om de to veje, som vi læser i Mattæus 7:13, 14: „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ Jesus talte ikke om nogen tredje vej, en mellemvej. Enten går man på Guds trange vej og lever hele sit liv i overensstemmelse med Guds principper og høje moralnormer, eller også følger man mængden på den brede vej som en del af denne tingenes ordning, en ordning der beherskes af Satan Djævelen. (2 Kor. 4:4) Der er kun disse to veje; der er kun to sider, Guds side og Djævelens side, og de er fuldstændig i modstrid med hinanden.
Som et yderligere vidnesbyrd om at der kun er to sider, har vi Jesu ord i Mattæus 12:30: „Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.“ Vi er enten for eller imod Jesus. At være for ham betyder at forsvare hans lære og efterleve den i sit eget liv.
Ægteskab og løse kønslige forbindelser
Hvad sagde Jesus om ægteskab og om løse kønslige forbindelser? Ville han, som så mange kirkesamfund i dag, have set gennem fingre med polygami? Ville han have undskyldt at nogle havde kønslige forbindelser med en ekstra ’veninde’ nu og da? Lyt til hans ord i Mattæus 19:4-9: „Har I ikke læst, at Skaberen . . . sagde: ’Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?’ . . . Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. . . . jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ Jesus fastslog at en mand kun skulle have én levende hustru, og hende skulle han holde sig til. Ikke tre eller fire, men „de to skal blive ét kød“. Og kun hvis den ene part begik umoralitet, ville den uskyldige part være fri til at lade sig skille og gifte sig igen.
Den kristne apostel Paulus, en discipel af Jesus, så klart at der kun er to sider. Under guddommelig inspiration skrev han i Hebræerbrevet 13:4: „Hold ægteskabet i ære i ét og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“
Måske hjælper dette Dem til at forstå hvorfor Jehovas vidner insisterer på at den mand der gerne vil anerkendes som en kristen, først må ordne sine forhold således at han, dersom han er gift, kun har én levende hustru og at han har indgået et ærefuldt og lovformeligt ægteskab med hende. Forstår De også hvorfor Jehovas vidner ikke tillader mennesker der lever i kønslig umoralitet at komme ind i eller at forblive i deres samfund? At slække på Guds moralnormer for at tilpasse dem efter lokale skikke, sådan som nogle trossamfund har gjort, vil være ensbetydende med at forlade Guds trange vej og slå følge med dem der går på Djævelens brede vej. Der er ikke nogen mellemvej. Der er kun to sider: Guds side og Djævelens side.
Amuletter
For at få folk over på sin side og for at holde dem der, har Djævelen altid brugt falske religiøse læresætninger, overtro og frygt. Navnlig i Afrika har trolddom og frygten for de dødes ’ånder’ spillet en fremtrædende rolle i Djævelens falske religiøse system.
Guds syn på trolddom står imidlertid klart udtrykt i Bibelen i Femte Mosebog 18:10-12: „Der må ingen findes hos dig, . . . som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“
Dette kan måske hjælpe Dem til at forstå hvorfor, som nogle siger, ’Jehovas vidner ikke tillader at man går med blot den mindste lille lykkegenstand’. At benytte sig af magi eller heksekunst, selv i de mindste afskygninger, ville være afskyeligt i Jehovas øjne. Ved at handle sådan ville man afgjort ikke være på Guds side men på Djævelens side og man ville udsætte sig for Djævelens fordærvende indflydelse. På den anden side kan en Guds tjener have tillid til dette løfte: „Thi mod Jakob hjælper ej galder, trolddom ikke mod Israel.“ — 4 Mos. 23:23.
I dag gælder dette bibelske løfte de åndelige israelitter i den kristne menighed og deres indviede medarbejdere. Ingen af dem behøver at frygte trolddom eller besværgelser hvis de uden at vakle forbliver på Jehovas side og afbryder enhver forbindelse med trolddomskunst, deriblandt også amuletter eller lykkegenstande og ’medicin’ tillavet af en medicinmand.
Venskab med verden
En anden af Jesu Kristi disciple som erkendte at der kun er to sider, Guds side og Djævelens side, og at man ikke kan være ven med begge parter, var bibelskribenten Jakob. I sit brev, kapitel fire, vers fire, fremhæver han det fuldstændige modsætningsforhold der består mellem disse to sider: „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“
Kan det mon siges tydeligere? Der findes ingen gylden middelvej. Enten er man Guds ven og holder sig adskilt fra verden, eller også følger man verden og er Guds fjende. Disse to ting kan ikke forliges: venskab med, Gud og venskab med verden.
Men hvorfor betyder venskab med verden fjendskab med Gud? Fordi, som apostelen Johannes skrev, „vi ved, at vi [som står på Guds side] er af Gud, og at hele verden er i den Ondes [Djævelens] vold“. (1 Joh. 5:19) Skønt der er mange som oprigtigt fremsætter forskellige planer til forbedring af den nuværende verdensordning, ved Jehovas vidner at ingen af disse planer vil lykkes på længere sigt. Hvorfor vil de alle slå fejl? Fordi mennesket intet kan gøre for at få udskiftet den egentlige hersker over denne verden, Djævelen. (Joh. 12:31) Derfor undgår Jehovas kristne vidner at dyrke venskab med denne verden, og derfor nægter de at lade sig identificere med det ene eller det andet af de politiske programmer der kappes om befolkningens støtte.
Imidlertid respekterer Jehovas vidner de retmæssigt indsatte myndigheder og regeringer som de øvrigheder Gud har tilladt at herske indtil hans Riges regering overtager eneherredømmet over jorden. (Rom. 13:1) Relativt underkaster de sig disse øvrigheder ved ærligt og redeligt at betale den skat der pålægges dem og ved at adlyde alle de love som ikke er i modstrid med Guds love. (Ap. G. 5:29) Men denne rette respekt og underkastelse indbefatter ikke at de med bestemte ord og gestus viser ærbødighed over for regeringsmyndighedens synlige symboler eller at de synger en bøn eller hymne for statens beståen. (2 Mos. 20:4, 5; 1 Kor. 10:14) Som venner af Gud men ikke af verden undflyr de alt hvad der blot ligner afgudsdyrkelse, og passer omhyggeligt på ikke at handle i modstrid med Jesu eksempel; han sagde: „Jeg beder ikke for verden.“ — Joh. 17:9.
Vælg at stå på Guds side
Når vi undersøger hvad det er folk tænker på når de siger at Jehovas vidner er for yderliggående, for strenge, for ensidige, finder vi altså at Jehovas vidner ikke, hvis de ønsker at forblive på Guds side, kan gøre andet end at holde sig strengt til Guds ord. Vi må erkende at for en kristen er der med hensyn til religiøs sandhed kun to sider at vælge imellem — Guds side og Djævelens side. Man kan simpelt hen ikke slække på Guds normer og stadig forblive på hans side.
Nu kan det godt være at der også er andre spørgsmål hvor De føler at Jehovas vidner er for yderliggående, for ensidige. Men hvorfor ikke tale med dem om det og høre hvad Bibelen siger? Der er stor sandsynlighed for at De vil opdage at det syn De mente var yderliggående, er Guds syn — hvilket må være det rigtige syn at have hvis man ønsker at stå på hans side.
Efterhånden som De undersøger Bibelens principper sammen med Jehovas vidner, vil De mærke at De gør fremskridt til kristen modenhed og kommer til at høre til „dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt“. (Hebr. 5:14) Også De vil komme til at erkende at der kun er to sider at vælge imellem. Vælg Guds side. Bliv på Guds side uden at gå på kompromis. Da vil De opleve fred, glæde og en god samvittighed nu og opnå evigt liv på en jord der snart vil være ryddet for alle som står på Djævelens side.