Job
11 Så tog naamatitten Sofar+ ordet og svarede:
2 “Skal alle disse ord bare have lov til at stå alene?
Har en mand ret bare fordi han snakker meget?*
3 Skulle din tomme snak lukke munden på andre?
Er der ingen der vil irettesætte dig for dine hånende ord?+
6 Så ville han åbenbare visdommens hemmeligheder for dig,
og praktisk visdom har jo mange sider.
Du ville opdage at Gud faktisk ser bort fra nogle af dine fejl.
8 Visdommen er højere end himlen. Hvad kan du stille op?
Den er dybere end Graven.* Hvor meget kan du forstå?
9 Den er større end selve jorden
og mere vidtstrakt end havet.
10 Hvis han farer frem mod en mand, tilbageholder ham og bringer ham for retten,
kan manden så sætte sig imod det?
11 Han gennemskuer det når mennesker er falske.
Mon ikke han bemærker det når der foregår noget ondt?
14 Hvis din hånd gør noget der er ondt, så fjern det,
og giv ikke det uretfærdige lov til at bo i dine telte.
15 Så kan du løfte dit hoved med god samvittighed;
du kan stå fast og behøver ikke at frygte noget.
16 Du vil glemme dine problemer;
de vil være som vand der er flydt forbi dig.
17 Dit liv vil blive lysere end dagen ved middagstid;
selv dets mørke stunder vil være som den lyse morgen.
18 Du vil være tillidsfuld fordi der er håb,
du vil se dig omkring og trygt lægge dig til at sove.
19 Du vil lægge dig uden at nogen gør dig bange,
og mange vil søge at blive venner med dig.
20 Men de ondes øjne vil svigte.
De får ikke øje på noget tilflugtssted,
og deres eneste håb er at dø.”+