5C „Marterpæl“
Gr.: σταυρός (staurosʹ); lat.: crux
„Marterpælen“ i Mt 27:40 nævnes i forbindelse med henrettelsen af Jesus på Golgata, der betyder Hovedskalsted. Der findes ingen afgørende vidnesbyrd om at det græske ord staurosʹ her skulle betyde et kors som det hedningerne havde brugt som religiøst symbol i mange århundreder før Kristus.
På klassisk græsk betød ordet staurosʹ en simpel, opretstående pæl eller stolpe eller en funderingspæl til et hus. Verbet stauroʹō betød at indhegne med pæle eller at rejse et pæleværk eller en palisade. De Kristne Græske Skrifters inspirerede skribenter skrev på fællesgræsk (koinégræsk) og brugte ordet staurosʹ i samme betydning som på klassisk græsk, nemlig en simpel pæl eller stolpe, uden tværbjælke af nogen art. Der er ikke ført bevis for andet. Apostlene Peter og Paulus anvendte også ordet xyʹlon om det torturredskab som Jesus blev naglet til, og det bekræfter at der var tale om en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xyʹlon betyder i denne sammenhæng. (Apg 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I LXX finder vi xyʹlon i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:11), hvor det bruges om en bjælke som lovovertræderen skulle hænges på, ligesom i Apg 5:30; 10:39.
Med hensyn til betydningen af staurosʹ siger W. E. Vine i An Expository Dictionary of New Testament Words (genoptryk 1975), bd. I, s. 256: „STAUROS (σταυρός) betegner først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. Misdædere blev henrettet ved at blive naglet til sådanne. Både substantivet og verbet stauroō, at fæste til en pæl eller en stolpe, skal i sin oprindelige betydning holdes adskilt fra den kirkelige brug af ordet om et kors bestående af to bjælker. Udformningen af sidstnævnte stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten. Hen imod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“
Den latinske ordbog af Lewis og Short angiver som grundbetydningen af crux „et træ, en ramme, eller andre henrettelsesredskaber af træ, som forbrydere blev pælfæstet eller hængt på.“ „Kors“ er en betydning som crux først får senere. En enkelt pæl til pælfæstelse af en forbryder blev på latin kaldt crux simʹplex. Et sådant torturredskab er afbildet i bogen De cruce libri tres af Justus Lipsius (1547-1606), Antwerpen 1629, s. 19. Billedet af crux simplex er reproduceret på side 1576.
Bogen Das Kreuz und die Kreuzigung af Hermann Fulda, Breslau 1878, s. 109, siger: „Der var ikke træer til rådighed alle de steder der blev valgt til offentlig henrettelse. Derfor blev en simpel bjælke sat ned i jorden. På denne blev forbryderne bundet eller naglet, med hænderne øverst, eller fødderne, hvilket ofte var tilfældet.“ Efter at have fremlagt et betydeligt bevismateriale konkluderer Fulda på s. 219, 220: „Jesus døde på en simpel dødspæl: Til støtte herfor taler (a) den almindelige brug af denne henrettelsesmetode i Orienten, (b) indirekte selve beretningen om Jesu lidelser, og (c) mange udtalelser af de tidlige kirkefædre.“
Paul Wilhelm Schmidt, som var professor ved universitetet i Basel, har foretaget et grundigt studium af det græske ord staurosʹ og redegør for det i Die Geschichte Jesu, bd. 2, Tübingen og Leipzig 1904, s. 386-394. På s. 386 siger han: „σταυρός [staurosʹ] bruges om enhver opretstående pæl eller træstamme.“ Om Jesu henrettelse siger han på s. 387-389: „Foruden piskning, ifølge evangelieberetningerne, er det kun den simpleste form for romersk korsfæstelse der kommer i betragtning med hensyn til at påføre Jesus straf, ophængningen af det afklædte legeme på en pæl, som Jesus i øvrigt måtte bære eller slæbe til henrettelsesstedet for at forstærke den nedværdigende straf. . . . Alt andet end simpel ophængning udelukkes af de massehenrettelser der ofte blev udført på denne måde: 2000 på én gang af Varus ifølge Jos. Ant. XVII 10. 10 [Josefus, Jødernes Oldtidshistorie, 17. bog, 10. kapitel, 10. afsnit], af Quadratus ifølge BJud. II 12. 6 [Josefus, Jødernes Krig mod Romerne, 2. bog, 12. kapitel, 6. afsnit], af prokuratoren Felix ifølge BJud. II 15. 2 [13. 2], af Titus ifølge BJud. VII. 1 [V 11. 1].“
Der er med andre ord ingen beviser for at Jesus Kristus blev henrettet på en pæl med tværstykke. Vi ønsker ikke at lægge noget til Guds skrevne ord ved at indføje det hedenske korsbegreb i de inspirerede skrifter, men gengiver staurosʹ og xyʹlon i overensstemmelse med grundbetydningen af disse ord. Eftersom Jesus brugte staurosʹ som billede på den lidelse, skam og tortur hans disciple ville blive udsat for (Mt 16:24), har vi oversat staurosʹ med „marterpæl“ for at skelne det fra xyʹlon, som vi har oversat med „pæl“ eller, i fodnoten, med „træ“, som i Apg 5:30.
[Illustration på side 1576]
Afbildning af crux simplex