Hvor alvorligt ser De på moral?

DET er et spørgsmål som ethvert retsindigt menneske med rette kunne stille sig selv, særlig i disse dage. Se hvorhen De vil, i forretningsverdenen, i industrien, i de liberale erhverv, i statsadministrationen, og De vil finde at mangelen på moral er forfærdende. Medmindre man er på vagt kan man let blive påvirket af denne tendens.

Et opsigtsvækkende eksempel er den grove og udbredte korruption inden for politiet der er blevet afsløret af byen New Yorks Knapp undersøgelseskomité i løbet af oktober 1971. Ved en afhøring hævdede en tidligere politimand at der i et distrikt med halvfjerds betjente kun var to ærlige, kun to der afslog at tage imod bestikkelse. Ved en anden afhøring blev den beskyldning fremsat at politiet selv handler med narkotika, at for 7.000.000 dollars narkotika var forsvundet efter at være blevet beslaglagt ved politirazziaer, idet betjentene selv havde solgt det. Og således fortsatte de smudsige afsløringer dag efter dag. Ifølge nogle iagttagere drejede det sig ikke længere om blot et enkelt råddent æble i en tønde der sandsynligvis ville fordærve andre, men om en mængde æbler der var dårlige.

Man kan spørge: Hvad andet kan man forvente? Som det tidligere byrådsmedlem i New York Earl Brown skrev i New York Times for den 2. november 1971: „Problemet er ikke korruption inden for politiet, men et lovløst samfund. . . . At kræve at betjenten på sin runde . . . er ubestikkelig er at kræve mere end andre er villige til at leve op til. Når amerikanere kræver lov og orden, mener de det for andres vedkommende, ikke for dem selv. Den velhavende middelklasse-familiefader der tilbyder en politibetjent bestikkelse for ikke at arrestere hans søn . . . ignorerer den kendsgerning at han begår en forbrydelse. . . . Hvordan kan nogen forvente at betjentene skal være ubestikkelige“ når så mange andre mennesker er fordærvede?

Men er der ikke en betydelig del af befolkningen i næsten ethvert land og især blandt den yngre generation, der foregiver at nære retfærdig harme over hvad man kunne kalde store stridsspørgsmål angående moral eller uretfærdigheder — krigens uretfærdighed, uretfærdigheder forårsaget af racediskriminering og udbytning af lønmodtagere.

Men hvor mange af dem der protesterer mod disse uretfærdigheder er virkelig konsekvente når det drejer sig om personlig moral? Øjensynlig kun få. For som rektor Barr ved Dalton Schools har bemærket, foregiver disse at holde sig til en „makro-moral“, en der omfatter store stridsspørgsmål, mens de er fuldstændig ligegyldige når det drejer sig om „mikro-moral“ eller personlig moral. Yderst inkonsekvent volder det ikke deres samvittighed nogen kvaler at snyde ved skoleprøver, stjæle, lyve, være grusomme mod deres forældre eller ødelægge andres ejendom.

Mange gejstlige i kristenheden bidrager til denne holdning, særlig de „modernistiske“ eller „liberale“ teologer. De har længe set gennem fingre med deres sognebørns umoralske opførsel, og nu godkender mange af dem en opførsel som kategorisk og utvetydigt fordømmes og forbydes i Guds ord, Bibelen, såsom kønslige forhold før ægteskabet og homoseksualitet. — 1 Kor. 6:9, 10.

Det er sandt at Bibelen betragtes som gammeldags af mange, men har det moderne menneske forbedret sin situation ved at kassere de principper der er nedlagt i Bibelen? Er forbrydelse og vold ikke så fremherskende som nogen sinde? Ville dette være tilfældet hvis folk gav agt på det bibelske princip: „Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer“? (Luk. 6:31) Og ville der være en pandemi af veneriske sygdomme, ville antallet af voldtægtsforbrydelser og illegitime fødsler fortsat vokse så hurtigt hvis Bibelens principper blev fulgt? Nej, for så ville kønslig omgang begrænses til personer der var tilbørligt gift med hinanden. — 1 Kor. 7:1, 2.

Ikke at tage moral alvorligt er at stemple sig selv som en tåbe, ja en sindssyg. Sådan bedømmer Bibelen, Guds ord, det: „For tåben er skændselsgerning en leg.“ „Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, er den, der sviger sin næste og siger: ’Jeg spøger jo kun.’“ — Ordsp. 10:23; 26:18, 19.

Moral er ingen leg, den skal ikke betragtes som noget man blot spøger med. Den skal tages alvorligt. Det er derfor Guds ord befaler os ikke blot at elske hvad der er ret, men også at hade og afsky hvad der er uret. For at beskytte sig med hensyn til moral må man styrke sig selv både positivt og negativt, så at sige, ved at elske og klynge sig til det der er godt og ved at hade og undgå det der er dårligt. „Had det onde!“ Ja, „afsky det onde, hold jer til det gode,“ lyder Guds ord til os. — Sl. 97:10; Rom. 12:9.

At tage alvorligt på moral er en viis handlemåde. Det er den handlemåde der vil spare en for de fleste, om ikke alle, smertelige fejltrin som bittert fortrydes. Vi kan ikke komme uden om at hvis vi er ligegyldige og for eksempel leger med seksuel umoralitet, mister vi vor selvrespekt og vil blive plaget af en dårlig samvittighed. En person med en dårlig samvittighed „flyr, skønt ingen er efter ham;“ men „tryg som en løve er den retfærdige,“ siger det inspirerede ordsprog. — Ordsp. 28:1.

Det hjælper en til at se mere alvorligt på moral, hvis man gør det til en vane at læse i Guds ord, Bibelen, daglig. Den vil lede, oplyse og styrke en til at følge den rette kurs og sætte en i stand til at undgå det der er forkert. Den opsummerer det der kræves af mennesket: „Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ At udøve retfærdighed betyder ’at gøre mod andre mennesker sådan, som man vil, at de skal gøre mod en selv’! Og en tilskyndelse dertil er princippet: „Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Mika 6:8; Luk. 6:31; Rom. 6:23.

Der er ikke noget at tage fejl af: Hvis vi ønsker at behage vor Skaber, hvis vi ønsker at bære os rigtigt ad over for vore medmennesker, hvis vi ønsker at følge den handlemåde der i det lange løb lønner sig bedst, så må vi tage moral alvorligt. „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ — Gal. 6:7.