Et liv med mening

„JEG var godt dum!“ Sådan følte en tidligere løjtnant i den kejserlige japanske hær efter at han i tredive år havde holdt sig skjult i den filippinske jungle. Han var blevet beordret til at blive på øen Lubang da japanerne trak sig tilbage ved slutningen af den anden verdenskrig, og han siger at han ’ikke tænkte på andet end at gøre sin pligt’. De der har talt med ham efter hans hjemkomst til Japan i begyndelsen af 1974, siger at han tilsyneladende føler at de tredive års ophold i junglen har været spildt.

Denne oplevelse er usædvanlig. Men det er ikke usædvanligt at føle, som mange mennesker gør det, at det hele er håbløst fordi livet tilsyneladende ikke har nogen mening for dem. Deres kamp for tilværelsen afbrydes kun af kortvarige glæder.

Det er netop det Guds ord, Bibelen, konstaterer når det siger: „Thi hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed.“ — Præd. 2:22, 23.

Mennesket har behov for at føle at livet har en mening, for det giver tilfredshed. Det er sandsynligvis ønsket om et meningsfyldt og tilfredsstillende liv der får mange til at vælge et arbejde hvor de kan hjælpe deres medmennesker. Men selv mennesker som det tilsyneladende går godt kan ofte føle livet utilfredsstillende. Nogle har faktisk fundet det utåleligt. Det skete for eksempel for en meget velstående amerikansk forretningsmand der skønsmæssigt har givet mere end 100.000.000 dollars til filantropisk arbejde. Man vil uden tvivl mene at denne mand havde en følelse af at have udrettet noget som ville gøre ham tilfreds med livet. Men han begik selvmord efter at have lagt en meddelelse om at han var syg og træt af livet. En engelsk skuespiller der tog sit eget liv, er et andet eksempel. Hvorfor gjorde han det? „Fordi jeg keder mig,“ havde han sagt.

Hvad mangler der?

Jehova er en kærlig Gud, og han ønsker at mennesket skal glæde sig over livet på jorden. (Præd. 2:24; 3:12, 13; 1 Joh. 4:8) Men hvorfor synes så mange at livet er utilfredsstillende? Hvad mangler der?

Hvis man vil leve et lykkeligt og meningsfyldt liv kan man ikke lade Gud ude af betragtning. Mennesket blev skabt med trangen til at tilbede Gud. Det er værd at lægge mærke til det Ivar Lissner skriver i sin bog, Man, God and Magic: „Man kan kun undre sig over den udholdenhed hvormed mennesket op gennem historien har stræbt efter at nå ud over sig selv. Dets virkelyst har aldrig udelukkende været rettet mod livets fornødenheder. Det har altid spurgt, famlet sig videre, stræbt efter det uopnåelige. Denne mærkelige og medfødte indre trang er menneskets åndelighed. Den leder det hele tiden mod et mål som netop er uden for rækkevidde. Og det mål er Gud.“

Til at begynde med tilbad menneskene Jehova på en antagelig måde og havde et nært forhold til ham. Men da de syndede mistede de denne stilling. (1 Mos. 3:1-7; Rom. 5:12) Siden da har mennesket famlet efter Gud. Som den kristne apostel Paulus erklærer: „Den Gud som har dannet verden og alt hvad der er i den, . . . har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker . . . og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os.“ (Apg. 17:24-27) De der ’virkelig finder’ Jehova Gud og bliver hans indviede tjenere, må ligesom alle andre klare de almindelige menneskelige problemer. Alligevel har de et tilfredsstillende og meningsfyldt liv.

Dette kan illustreres med følgende beretning fra Libanon:

„Jeg var tidligere en kendt sangerinde og skuespillerinde. Jeg var berømt, hædret og velstående. Men alligevel var jeg ikke lykkelig. Jeg hadede den atmosfære jeg levede i og tænkte flere gange på at tage mit liv.

I 1969 blev min søster et af Jehovas vidner, og hun skyndte sig at fortælle mig den gode nyhed. . . . Da min søster talte til mig om sandheden [fra Guds ord] blev jeg meget glad og tog imod den som en sulten der endelig fik føde.

Det ærgrede min familie sig meget over, for de ville lide materielle tab hvis jeg holdt op med at synge og optræde. Men jeg forlod snart min karriere som skuespillerinde og sangerinde og flyttede fra mit overdådigt udstyrede hus hen i et mere almindeligt. Jeg kom af med mit kostbare, usømmelige tøj og fik i stedet noget der var mere passende, og jeg blev døbt som symbol på min indvielse til Jehova. Min familie prøvede på mange måder at få mig tilbage til scenen, men det liv var jeg helt færdig med. Alt dette vakte et vældigt røre i min tidligere bekendtskabskreds, og der kom mange kommentarer i bladene såvel som i fjernsynet, hvilket alt sammen tjente som et vidnesbyrd.

I dag er jeg lykkeligt gift med en mand som elsker Jehova helhjertet og tjener som tilsynsmand i en af Guds folks menigheder. Nu er mit liv lykkeligt.“

En mand i Schweiz var rådvild med hensyn til hvad der var livets sande mening. Han siger:

„For flere år siden, da jeg var særlig utilfreds med verdensforholdene, grundede jeg ofte over meningen med livet. . . .

Jeg læste bøger om filosofi, men de sagde mig intet, da jeg måtte indrømme at det kun var menneskers tanker. Jeg kom til den logiske slutning at der måtte være en Gud, og så en aften åbnede jeg i desperation mit hjerte for ham i bøn med disse ord: ’Kære Gud, led mig til den rette vej, til den vej som fører til dig. Hold min hånd fast i din og lad mig ikke fare vild.’

Mange aftener bad jeg alvorligt denne bøn, og kort tid efter blev jeg tiltalt af et ældre ægtepar i byen. Jeg havde en følelse af at de forstod mig, og langsomt udvikledes der et varmt venskab som førte til et hjemmebibelstudium. . . .

Jeg tænker ofte på den vidunderlige måde hvorpå Jehova bønhørte mig og førte mig til ham.“ Og nu bruger denne mand og hans hustru hele deres liv til at hjælpe andre med at lære Skaberen og hans kærlige hensigt med menneskeheden at kende.

Bibelen forsikrer os om at Jehova Gud vil give det menneske der er godt i hans øjne „visdom, kundskab og glæde“. (Præd. 2:26) Det har hundredtusinder oplevet som nu tilbeder Gud „med ånd og sandhed“. De har et tilfredsstillende mål i livet — de gør den guddommelige vilje og forkynder den gode nyhed om Guds rige for deres medmennesker. (Joh. 4:24; Matt. 24:14) De der erhverver sig og handler efter den gudgivne visdom og kundskab fra Bibelen, føler ikke at livet er spildt. De bliver heller ikke kede af livet eller trætte af det. Nej, de lever et virkelig lykkeligt, tilfredsstillende og meningsfyldt liv.