Kan spådomskunst virkelig hjælpe Dem?

„DERES liv er som en åben bog for mig.“ „Jeg besvarer alle spørgsmål.“ „Kom til mig med et hvilket som helst af Deres problemer, og jeg vil løse det.“

Disse påstande kunne man læse i en pjece som en spåkvinde uddelte som reklame for sin virksomhed.

Mange tager den slags påstande ret alvorligt, og verden over findes der sandsigere med blomstrende virksomheder. En hel del mennesker opsøger dem daglig og træffer aldrig nogen vigtig afgørelse uden først at konsultere en sandsiger.

Hvad er spådomskunst egentlig? Kan man virkelig besvare vigtige spørgsmål og løse problemer ved hjælp af spådomskunst? Kan det hjælpe Dem?

Spådomskunstens metoder

Ifølge The Encyclopedia Americana indbefatter spådomskunst det „at forudsige et menneskes skæbne eller fremtid ved hjælp af påståede tegn eller varsler, set og fortolket af en professionel eller ikke-professionel sandsiger.“

Spådomskunst er således et forsøg på at få kendskab til fremtiden eller det ukendte ved hjælp af okkulte midler. Det at spå ved at læse i håndens linjer kaldes således kiromanti, idet endelsen -manti kommer fra det græske ord manteiʹa, der ifølge Bergs græsk-danske ordbog betyder „1) Spaaen, Spaadomsgave“. — Side 457.

Mange former for spådomskunst består i at man ser efter og fortolker tegn og varsler som man mener bebuder fremtidige begivenheder. Til denne kategori hører astrologien. Man påstår at solen, månen, stjernerne og planeterne indvirker på jordiske begivenheder, og man mener at hver stjernegruppe og hver planet udøver en positiv eller negativ indflydelse. Astrologerne kan lægge et „horoskop“, eller kortlægge himmellegemernes indbyrdes stillinger på det tidspunkt et menneske bliver født, og ud fra dette påstår de at de er i stand til at aflæse vedkommendes personlighed og skæbne.

Ved kiromanti søger man at læse menneskets fremtid ved hjælp af linjer og andre træk i vedkommendes hånd. Kiromanti synes at være nært forbundet med astrologi, man taler nemlig om håndens „bjerge“, der er opkaldt efter de syv planeter som oldtidens astrologer kendte.

Andre sandsigere arbejder ved hjælp af tarokkort. Disse sæt kort består af 22 tarokker (eller trumfer) og 56 nummererede kort. De nummererede kort er opdelt i fire farver. Hver farve tillægges en bredere betydning, mens hvert enkelt kort specificerer betydningen. Hvert kort fortolkes efter den betydning man har tillagt det, og denne betydning modificeres af de andre kort man får når kortene deles ud, trækkes af en bunke eller lægges på bordet.

Tarokkortene har også forbindelse med astrologi. I bogen How the Tarot Speaks to Modern Man hævdes det at de sandsigere der læser i tarokkort „baserer deres fortolkning af kortene på universets struktur, især på solsystemets struktur som det symboliseres i den hellige Kabbala“. Kabbalaen (en okkult jødisk lære) opdeler universet i tre elementer (ild, luft og vand), syv planeter samt de tolv stjernetegn, i alt 22 faktorer som svarer til tarokkortenes 22 trumfer.

Men der spås også på mange andre måder, for eksempel ved hjælp af teblade eller kaffegrums i bunden af en kop, ved de figurer der opstår når olie drypper ned i vand og ved hjælp af terninger eller dominobrikker.

Har spådomskunsten et videnskabeligt grundlag?

Finder disse forsøg på at læse et menneskes personlighed og skæbne ved hjælp af forskellige varsler støtte hos videnskaben? Det er der absolut intet der tyder på. I bogen The Biological and Social Meaning of Race siges der: „Tallet på de kombinationer af gener som et enkelt menneske kan arve er større end antallet af universets atomer.“ Et menneskes karaktertræk, dets tankebaner og de afgørelser som bestemmer dets fremtid påvirkes også af det miljø og den kultur det er vokset op i.

Kunne man forestille sig at der skulle være nogen forbindelse mellem ens personlighed eller fremtid og den kombination der opstår når et par terninger kastes (der er kun 36 mulige kombinationer), den måde teblade bundfælder sig på eller en hvilken som helst anden tilfældig foreteelse? Den kendsgerning at de nedarvede træk i ens personlighed fastlægges ved undfangelsen udelukker i øvrigt enhver „påvirkning“ fra himmellegemerne ved tidspunktet for ens fødsel.

Et andet problem er dette: På grund af den såkaldte ’jævndøgnsforskydning’ der er et resultat af at jorden slingrer svagt i rotationen om sin egen akse, krydser solen ikke længere ækvator i Vædderens tegn om foråret, men i Fiskenes tegn. Alle de traditionelle horoskoper med datoer for solens overgang fra det ene stjernetegn til det andet anbringer derfor solen i det forkerte stjernetegn.

„Konsekvensen heraf er indlysende,“ bemærker Christopher McIntosh i bogen The Astrologers and Their Creed. „Enten blev den astrologiske tradition forældet da jævndøgnsforskydningen begyndte at påvirke solens stilling i forhold til stjernebillederne, eller også har de egenskaber som man tillægger stjernetegnene overhovedet ingen forbindelse med stjernerne.“a

Naturligvis har de andre former for spådomskunst der er beslægtede med astrologien (som for eksempel anvendelsen af visse korttyper og læsning i håndens linjer), lige så lidt videnskabeligt grundlag som astrologien. Det er derfor at sandsigerne så ofte tager fejl.

„Men det er ikke altid de tager fejl,“ kunne man indvende. Det er sandt. Det hænder at sandsigere kan være forbavsende nøjagtige i deres forudsigelser. Men hvis deres metode ikke har et videnskabeligt grundlag, hvordan kan de da være så nøjagtige?

En mystisk kraft

Her er det interessant at høre hvad den kendte spåkvinde Jeanne Dixon, der til tider spår ved hjælp af kort, har sagt: „Jeg har overhovedet ikke forstand på at spå ved hjælp af kort. Jeg lader simpelt hen folk holde kortene for at jeg kan opfange deres vibrationer.“ Bogen Patterns of Prophecy (1973) udtrykker sig i samme retning i forbindelse med kiromanti: „Det lader til at kiromantikerne ikke modtager deres mystiske indtryk fra håndens linjer, men ved at berøre modparten og således etablere en psykisk kontakt. . . . flere tyske kiromanter var ikke i stand til at udtrykke sig klart om folks karakter når de kun fik lejlighed til at se et fotografi af vedkommendes hånd.“

Når sandsigere en gang imellem rammer plet, skyldes det derfor ikke himmellegemerne, kortspil, folks hænder eller andre varsler; deres held skyldes hovedsagelig en mystisk „psykisk kraft“.

Denne mystiske kraft spiller også ind ved andre af de metoder man benytter sig af for at opnå viden om det ukendte eller om fremtiden. Ved kleidomanti spår man for eksempel ved hjælp af en nøgle der hænger i en snor. Når man stiller et spørgsmål kan nøglen bevæge sig i cirkler eller svinge frem og tilbage som udtryk for ja eller nej, eller den kan give andre former for oplysninger. Nogle bruger andre genstande, for eksempel et pendul, i stedet for en nøgle. Til tider har man ved at holde sådan et pendul over et landkort været i stand til at finde frem til skjulte eller tabte genstande, eller til mennesker der var blevet borte. Man kender også tilfælde hvor et pendul har afgivet et budskab ved at man har holdt det over en cirkel med alfabetets bogstaver, hvorefter pendulet svingede frem og tilbage over bogstaverne og stavede sig frem.

’Ouija’-brættet arbejder efter et lignende princip. Det består af en plade hvorpå man har skrevet ordene ’ja’, ’nej’, ’farvel’, alfabetets bogstaver og tallene fra 1 til 10 i en lige linje. Oven på brættet anbringer man en hjerteformet plade der står på tre filtklædte ben. Når deltagerne anbringer deres hænder på denne plade, får en kraft den til at bevæge sig rundt på brættet hvorved den staver sig frem til ord og sætninger, og således oplyser deltagerne om ting de ikke vidste i forvejen.

Psykografen eller åndeskriveren arbejder på samme måde. Den består af en trekantet eller hjerteformet plade som kører på små hjul og er udstyret med en blyant som er rettet nedad. Hvis en eller flere personer anbringer deres fingerspidser på pladen, får en mystisk kraft den til at skrive.

Hvad er det for en kraft der kan sætte en sandsiger i stand til nøjagtigt at forudsige begivenheder, eller til at indhente oplysninger som ellers ville være utilgængelige for ham? Hvad får pendulet, psykografen og den trebenede plade på ’ouija’-brættet til at bevæge sig og derved afgive oplysninger som ellers ville være ukendte? Hvad sætter folk i stand til ved hjælp af en krystalkugle at forudsige fremtiden — til tider ret nøjagtigt — og til at beskrive ukendte fænomener? Den kraft der står bag må åbenbart være styret af intelligensvæsener. Videnskabsmænd og folk der giver sig af med psykisk forskning er ikke helt sikre på hvad denne kraft er. Kunne det betale sig at udforske denne mystiske kraft? Hvad med at „prøve blot en enkelt gang“ for at få sin nysgerrighed tilfredsstillet?

Den virkelige kraft bag spådomskunsten

Bibelen advarer alle som ønsker Guds godkendelse om at holde sig langt borte fra sådanne ting. I Esajas 1:13 (NW) kan vi læse om Guds syn på denne sag: „Jeg kan ikke tolerere overnaturlig magt sammen med højtidsstævne [til tilbedelse].“ I en kommentar til det hebraiske ord aʹwen, som her er gengivet med „overnaturlig magt“, skriver Johannes Pedersen, der er professor i semitiske sprog:

„Egentlig betyder ordet styrke, men efterhånden fik det hovedsagelig betydningen falsk styrke, magisk kraft, og har derfor alle syndens karakteristika.“ „[Det] hentyder til den falske styrke, handlinger som medfører ulykker, hekseri og magiske kunster.“ — Israel: Its Life and Culture, s. 431, 448.

Andre skriftsteder sætter „overnaturlig magt“ i forbindelse med spådomskunst. (1 Sam. 15:23; 4 Mos. 23:16-18; Jos. 13:22, alle efter NW) De mennesker der ønsker at Gud skal acceptere deres tilbedelse af ham, må holde sig borte fra sådanne kræfter, for de kommer ikke fra Gud. Hvor kommer de da fra?

I Apostelgerninger 16:16-18 viser Bibelen hvad der er kilden til en stor del af spådomskunsten:

„Og det skete mens vi gik til bedestedet at en tjenestepige med en spådomsånd kom os i møde. Hun plejede at skaffe sine herrer en stor fortjeneste ved at øve spådomskunst. Denne pige blev ved at følge efter Paulus og os. . . . Dette blev hun ved med at gøre i mange dage. Til sidst blev Paulus træt af det og vendte sig om og sagde til ånden: ’Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at komme ud af hende.’“

Efter at Paulus havde uddrevet denne „spådomsånd“ eller dæmon af pigen, så hendes herrer „at deres håb om fortjeneste var borte“. (Apg. 16:19) Hun havde mistet sin evne til at spå.

Af dette fremgår det tydeligt at Guds ord forbinder spådomskunstens okkulte kræfter med onde åndemagter, med overmenneskelige usynlige dæmoner. (Ef. 6:12) Derfor befaler Gud sit folk at holde sig fra enhver form for spådomskunst:

„Der må ingen findes hos dig, som . . . driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ — 5 Mos. 18:10-12.

Dette forbud gælder enhver form for spådomskunst, både fortolkning af varsler og anvendelse af „psykiske kræfter“.

Kan spådomskunst hjælpe Dem?

Vil noget som Gud direkte fordømmer i sit inspirerede ord kunne hjælpe Dem? Nej, tværtimod vil sandsigeri kunne påføre Dem alvorlig skade. Hvordan det?

The World Book Encyclopedia giver en af grundene: „Sådan en opfattelse kan fratage et menneske sin tro på sig selv og på sine evner. Det begynder at betragte sig selv som en brik på skæbnens skakbræt der ikke kan ændre sin bane. Sådan et menneske mister let sine ambitioner.“

Men endnu vigtigere er det at eftersom spådomskunst har at gøre med okkulte kræfter som Gud fordømmer, medfører det hans vrede, og mennesker der giver sig af med den slags er ’Jehova vederstyggelige’, hvilket fratager dem muligheden for at have et godt forhold til ham. (5 Mos. 18:12) Bibelen sætter også sandsigernes spådomme i forbindelse med dæmonpåvirkning, og folk der eksperimenterer med den slags risikerer at blive alvorligt generet af usynlige skabninger.

Der kommer derfor ikke noget godt ud af at opsøge sandsigere, eller at læse bøger og blade der er udgivet for at hjælpe folk med at udvikle deres psykiske kræfter. Det bedste kristne kan gøre er at følge de menneskers eksempel fra det første århundrede som Herren Jesus Kristus roste fordi de ’ikke havde lært „Satans dybder“’. — Åb. 2:24.

De der har forbindelse med spådomskunst og den slags gør vel i at efterligne følgende gode eksempel som fremhæves i Bibelen: „Mange af dem som havde fået tro, kom og bekendte og fortalte åbent om deres forehavender. Og en hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne.“ (Apg. 19:18, 19) Alle som gik over til kristendommen brød konsekvent med enhver form for spådomskunst.

Sandsigerne med deres psykiske evner kan ikke hjælpe nogen til at kende Gud og de krav han stiller til en religion som han kan acceptere. Sandsigerne kan heller ikke give pålidelig vejledning med hensyn til hverdagens problemer, eller give et sikkert håb for fremtiden. Sådanne oplysninger findes kun i Bibelen, som er „inspireret af Gud“. (2 Tim. 3:16; Sl. 119:105; Es. 46:10) Spådomskunst kan ikke føre til noget godt; det kan kun studiet af Guds ord.

[Fodnote]