Hvad kan der gøres ved grå stær?

HVERT år sker det for over en million mennesker. Det sker for dobbelt så mange kvinder som mænd. Som regel sker det i tresårsalderen, men det kan også ske for folk i enhver anden alder, ja endda for ufødte børn. Hvad er det vi taler om?

Om de mange der rammes af øjensygdommen grå stær. De fleste har hørt om sygdommen. Men hvori består den egentlig? Og hvis man er blevet ramt af den, er der da håb om at man kan få sit fulde syn tilbage?

Lad os begynde med at omtale selve øjet. Øjeæblet kan sammenlignes med et kompliceret filmskamera til optagelse af levende, tredimensionelle film i farver. Dets form er næsten som en kugle. Størsteparten af dets indre udgøres af glaslegemet; denne geléagtige substans er omgivet af en „hud“ der består af tre lag. Det yderste lag kaldes senehinden, det mellemste lag kaldes årehinden, og det inderste lag nethinden. Ingen af de tre lag når dog hele vejen rundt om øjeæblet; de har alle en åbning forrest på øjet.

På forsiden af øjeæblet går senehinden over i den krumme, glasklare hornhinde. Den har nærmest form som en lille skål der vender bunden udad og er anbragt lodret, altså forrest på øjet. Bag hornhinden findes regnbuehinden, som er den farvede del af øjet. Det er en tynd ringmuskel der i midten har et rundt hul, pupillen. I forbindelse med regnbuehinden er der to sæt muskler som kan ændre pupillens størrelse og derved kontrollere lys der trænger ind i øjet. Mellem hornhinden og regnbuehinden er der en klar væske, vandvæsken.

Det vil måske forbavse nogle at det egentlig ikke er øjet der ’ser’. Øjet bryder og samler lysstrålerne, hvorefter synsnerven (der udgår fra øjeæblets bagvæg) fører indtrykket videre til hjernens synscenter. Dette kan kun lade sig gøre på grund af en anden vigtig bestanddel som øjet har.

Lige bag regnbuehinden findes linsen, et gennemsigtigt legeme der er på størrelse med en aspirintablet. Linsen buer udad på begge sider, og sammen med hornhinden bryder den de lysstråler der rammer øjet og fokuserer dem på øjeæblets indre bagvæg, på nethinden, som jo er det inderste af øjets tre lag. Ved hjælp af en gruppe muskler der er fastgjort til linsen kan dennes form ændres så man kan „stille skarpt“ på genstande i forskellig afstand. Et tværsnit af linsen ville vise at dens runding eller krumning bliver stærkere, jo nærmere den genstand er som personen betragter.

Grå stær i forbindelse med alderdom

Det er her i linsen at sygdommen grå stær optræder. Den ytrer sig ved at linsen begynder at blive uklar og måske til sidst bliver helt uigennemsigtig. Sygdommens latinske navn, „cataracta“, kommer af et ord der betyder „vandfald“. Oldtidens læger forestillede sig at lidelsen skyldtes vand der gled ned foran linsen og slørede synet.

Nogle mener at grå stær er en eller anden form for vækster der optræder på eller i linsen. Dr. David K. Berler gør imidlertid opmærksom på at dette ikke er tilfældet: „Grå stær er ikke nogen form for vækster eller nydannelser i øjet; det er blot en ændring i den normale linses klarhed.“ Hvordan opstår denne ændring?

Alle detaljerne kendes ikke. Men sygdommen optræder hyppigst hos ældre mennesker. Man må forstå at øjets linse ikke er hård og uforanderlig som et stykke glas; den er et levende organ hvis celler fornys hele livet igennem. Dens celler er ordnet i lag, på samme måde som et løg. Når nye lag dannes, bliver de underliggende lag sammenpressede, tørrede og stive. Efterhånden som tiden går, kan proteinerne i linsens inderste, kernen, undergå nogle forandringer, hvorved kernen bliver gul, brun eller undertiden helt sort. Det kan også ske at fibrene i de mange cellelag der omgiver kernen, svulmer op eller bliver forvredne, så der opstår hulrum med ansamlinger af væske og affaldsstoffer. Alt dette er med til at bremse eller sprede lyset, så patientens syn bliver sløret.

Andre årsager

Grå stær optræder dog ikke blot på grund af alder. Årsagen kan også være en forstyrrelse i legemets evne til at optage sukker. En undersøgelse har vist at sukkersygepatienter har fire til seks gang større risiko for at få grå stær end folk af samme alder og køn som ikke har sukkersyge. Hvad skyldes dette? En artikel i Scientific American for december 1975 fortæller at sukkersyge medfører et større indhold af glukose i vandvæsken i det forreste øjenkammer. Derved opstår der en kemisk reaktion som frembringer alkoholstoffet „sorbitol“ i selve linsen. Den medfølgende trykforøgelse i linsen bevirker at dennes fibre optager væske fra øjenkamrene. Fibrene bliver derved opsvulmede og er til sidst ikke længere gennemsigtige.

Grå stær kan også opstå som følge af pludselige kostændringer som har ført til mangel på vitaminer og andre stoffer som er vigtige for ernæringen. Endelig kan sygdommen opstå ved direkte slag på øjet eller ved at øjet bliver ramt af en skarp genstand som forskubber eller beskadiger linsen. En bog der hedder Living with Your Eye Operation fortæller at grå stær desuden kan opstå som følge af „ultraviolette stråler, røntgenstråler, infrarøde stråler (varme) og andre former for stråling, deriblandt mikrobølger fra ovne, radaranlæg og diatermi“. Bogen foreslår derfor at man tager tætsluttende specialbriller eller i det mindste solbriller på når man har at gøre med højfjeldssole eller andre apparater der kan udsende stråler som er farlige for øjnene.

Kan varig beskadigelse af synet undgås?

Ingen kan være sikker på at han eller hun ikke vil få grå stær, men der er alligevel visse ting man kan gøre for at begrænse synsbeskadigelsen til det mindst mulige. Hvad kan man gøre?

I de fleste tilfælde kan man hæmme sygdommens udvikling ved at sørge for at ens kost indeholder rigeligt med A-vitaminer, B-vitaminer (især B₂-vitaminer, riboflavin) og C-vitaminer. Diabetikere bør sørge for at deres sygdom kommer under den rette behandling. Hvis sygdommen bliver behandlet som den skal, kan patienten i mange tilfælde undgå de komplikationer der fører til grå stær.

Når man nærmer sig den alder hvor denne øjensygdom som oftest optræder, er det klogt at få sine øjne undersøgt af en specialist. I det amerikanske blad U.S. News & World Report giver dr. Carl Kupfer, som er leder af National Eye Institute i U.S.A., nogle råd i et interview:

„Vi går ud fra at alle børn ved fødselen får en øjenundersøgelse som kan fastslå om der er nogen medfødte fejl. Det næste må blive en undersøgelse når barnet er mellem 3¹/₂ og 4¹/₂ år gammelt. Hvis der så ikke er nogen problemer, foreslår jeg at man venter til barnet træder ind i puberteten.

Hvis man derefter ikke mærker symptomer på nogen vanskeligheder, tror jeg ikke man behøver en rutineundersøgelse før man når op midt i fyrrerne. Fra da af bør man, indtil man er omkring tres, konsultere sin øjenlæge mindst hvert andet år, fordi man vil få brug for at skifte briller efterhånden som man ikke mere kan se alt hvad der er tæt på.“

Har De for nylig fået deres øjne undersøgt?

Den almindeligste behandling af grå stær går ud på kirurgisk fjernelse af den slørede linse. I nogle tilfælde kan man dog udsætte operationen i temmelig lang tid og alligevel have et nogenlunde godt syn i mellemtiden. Der kan således være sjældne tilfælde hvor det angrebne område ikke er ret stort og befinder sig midt på linsen; lægen kan da ad medicinsk vej udvide pupillen, hvorved der trænger mere lys ind gennem linsen, så man kan ’se rundt omkring’ det angrebne område på midten. I andre tilfælde, som også er meget sjældne, er det linsens kanter der er angrebet, mens midten stadig er klar. Da kan man, ved hjælp af særlige briller eller kontaktlinser, rette det meste af lyset mod midten af linsen.

Hvad så hvis der ikke er anden udvej for at redde synet end at få linsen fjernet ved en operation? Er det en farlig og smertefuld operation? Hvor stor er muligheden for at man vil få en nogenlunde god synsevne igen?

„Vellykkede i otteoghalvfems procent af tilfældene“

„Grå stær-operationer er de mest vellykkede operationer til forhindring af blindhed,“ siger bogen Living with Your Eye Operation. „I dag er grå stær-operationerne vellykkede i otteoghalvfems procent af tilfældene. Et udtryk for hvor mange der vælger denne løsning, er at der hvert år i De forenede Stater udføres en kvart million operationer af denne slags. . . . Omkring femogfirs procent af alle der opereres for grå stær, får normalt syn igen (4/6 eller bedre).“

Selve operationen er ikke særlig smertefuld. Patienten bringes i mild bedøvelse, en tilstand hvori han er vågen men rolig og afslappet. Derefter gives der nogle små indsprøjtninger som skal bedøve øjenmusklerne. Så indleder kirurgen den operation hvorved den angrebne linse skal fjernes. Hvordan foregår dette?

Først føres øjenlågene helt tilbage; lægen foretager nu et lille buet indsnit der hvor senehinden (den hvide del af øjet) møder den øverste del af regnbuehinden. Så kan hornhinden foldes ned, hvorved der gennem pupillen bliver direkte adgang til linsen. I nogle tilfælde fjernes samtidig en lille del af regnbuehinden. Med et særligt enzym opløses de såkaldte „zonulatråde“, linsens ophængningstråde, så det bliver muligt at fjerne linsen.

Der er forskellige metoder til at tage linsen ud. Nogle gør det ved hjælp af en slags pincet. Andre læger benytter en frysespids, et instrument hvis temperatur i spidsen holdes nede på omkring minus 10 grader Celsius. Linsen fryses fast til instrumentets spids og følger med ud, uden at gå i stykker. Når linsen er fjernet fyldes det tilbageværende rum med en saltvandsopløsning, som medvirker til at øjets form og dets indre tryk bevares.

Ved en anden metode til fjernelse af linsen bruger man en særlig sonde der skærer ind igennem selve linsen. Dr. Berler forklarer det sådan: „Sonden vibrerer 40.000 gange i sekundet, gennemborer det stær-ramte område, hvis dele suges tilbage gennem et meget tyndt rør. Gennem et andet rør fyldes væske ind i øjet, så der foregår en konstant cirkulation med tilførsel af væske og udsugning af affaldsdele.“ En fordel ved denne metode er at den vibrerende sonde kun behøver et ganske lille indsnit i øjet. Dette kan lukkes med et enkelt sting, og patienten kan måske blive udskrevet fra hospitalet samme dag eller få dage efter.

Efter operationen

Men når øjets linse er blevet fjernet på grund af grå stær, mangler man naturligvis en linse der kan samle lysstrålerne og danne et billede på nethinden. Hvordan kan linsen erstattes?

Det letteste er måske at bruge en særlig slags briller til erstatning for linserne. De er imidlertid meget tykke og meget tunge, og desuden forstørrer de alting mellem 25 og 30 procent, så de får tingene til at se ud som om de er tættere på end de er. Desuden er der ret stor forvrængning langs glassets kanter. Hvis man med disse briller på ønsker at se op eller ned eller til siden, må man bevæge hele hovedet, og ikke blot øjnene.

Med kontaktlinser er dette problem stort set afhjulpet. De forstørrer ikke nær så meget som brillerne; og eftersom de er anbragt direkte på hornhinden, flytter de sig sammen med øjnene, så man ikke behøver at flytte hovedet nær så meget som når man bruger brillerne.

Nogle har endda fremstillet særlige plasticlinser som kan anbringes direkte inde i øjet, dér hvor den rigtige linse oprindelig var. En anden type plasticlinser kan sættes lige foran regnbuehinden. Plasticlinserne har imidlertid den ulempe at de ikke kan ændre form så øjet kan stilles skarpt på genstande i forskellig afstand.

Føler De at Deres syn er ved at blive sløret? Kan der være tale om grå stær? Hvis det er tilfældet, betyder det langtfra at De givetvis vil miste synet. Der er meget man kan gøre for at hjælpe, og i sidste instans kan en forholdsvis simpel og smertefri operation og anvendelse af et par linser gengive Dem et godt syn. Det er umagen værd at besøge en øjenspecialist.

[Diagram på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Regnbuehinden

Hornhinden

Linsen

Vandvæske

Glaslegemet

Senehinden

Årehinden

Nethinden

[Diagram på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Øjets linse (forstørret)

Kerne

Affaldsstoffer i cellelagene omkring kernen

Grå stær kan opstå enten i linsens kerne eller i cellelagene omkring kernen