„Mor, jeg kan ikke klare mig uden dig“

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I SVERIGE

FØDSELEN er en stor omvæltning i et barns liv. Det kommer fra mørket ud i lyset og fra den væskefyldte fosterhinde ud i luften. Det begynder at trække vejret. Reflekser begynder at holde legemstemperaturen normal og jævn, og hjernen begynder at modtage nye indtryk som skal sorteres og arkiveres. Øjnene må vænne sig til lyset, og ørerne må vænne sig til nogle nye lyde. Føde skal nu indtages gennem munden.

Før fødselen tilpasses barnets udvikling af nogle love som knytter det til moderen. Er det fornuftigt at antage at disse love pludselig træder ud af kraft når barnet fødes? Mange forskere er enige om at moderen og det nyfødte barn påvirker hinanden på en harmonisk måde der synes at følge et bestemt mønster, en slags naturlov, som har stor betydning for barnets fortsatte udvikling.

Loven om den gensidige påvirkning

Lige efter fødselen begynder loven om den gensidige påvirkning at træde i kraft. Moderen ønsker instinktivt at holde barnet tæt ind til sig, og barnet søger hen til moderens bryst. Når barnets hage rører brystet begynder det at bevæge hovedet indtil munden finder brystvorten. Barnet åbner munden, sutter med tungen ligesom en pumpe og lukker munden igen. Synkemekanismen begynder at virke. At barnet begynder at die sætter nogle reflekser i gang hos moderen der bevirker at livmoderen og livmoderhalsen trækker sig sammen. Dette medvirker til at disse organer genvinder deres oprindelige form.

Nyfødte børn er ikke, som mange tror, passive eller dovne. Ligesom barnet ivrigt sutter mælk i sig, tager det energisk impulser og indtryk til sig fra sin omverden. Cellerne i nervesystemet formes efter de oplysninger som hjernen modtager og behandler. Det er meget vigtigt at det lille barn får den rigtige mængde og den rette form for oplysning, for den vigtigste periode i hjernens udvikling er svangerskabets sidste tre måneder og de første femten måneder efter barnets fødsel.

Når barnet bliver ammet og puslet modtager det mange vigtige oplysninger om noget af alt det der er uden for dets egen lille verden. På det tidspunkt er alle barnets sanser stimuleret. Barnet mærker moderens kropsvarme og fornemmer hvordan hun lugter. Ved hjælp af følesansen kan det mærke at hun er hos det. Barnet ser næsten hele tiden på hendes ansigt mens hun mader det. Det hører hendes stemme og hjertebanken. Barnets ligevægtsbalance stimuleres når det ammes — væsken i det indre øre sættes i bevægelse — en af de mange stimuleringer der er nødvendige for at hjernen kan udvikle sig på rette måde.

Barnet må også arbejde hårdt for at kunne sutte mælken ud af moderens bryst. Men dette lægger grundlaget for barnets evne til at koncentrere sig og holde ud, egenskaber som skal udvikles. Et spædbarn der giver for let op, sætter livet på spil. Her er moderen faktisk uundværlig.

Barnets synsevne

Et lille barns synsevne er meget større end man engang troede. Nye undersøgelser viser at det lille barns verden ikke er grå og tåget, uden konturer. Undersøgelser af nyfødte børn har vist at de foretrækker at fæste blikket på indviklede mønstrede flader fremfor på klare og jævne flader. Det viser sig også at et menneskeansigt er det mest stimulerende og attraktive for barnets øjne.

Psykologen R. L. Fantz har foretaget en omhyggelig undersøgelse af niogfyrre børn der var fra fire dage til seks måneder gamle, for at finde ud af deres visuelle interesser. Han fik dem til at se på forskellige ting, deriblandt et menneskeansigt. Resultatet? Alle børnene viste størst interesse for ansigtet. Fantz konkluderede: „Et medfødt kendskab til omgivelserne fremgår . . . af den interesse det lille barn viser for den slags former der senere vil hjælpe det i forbindelse med genkendelsen af genstande, social imødekommenhed, og orienteringsevne.“ Det ser altså ud til at vi lige fra fødselen søger efter det vigtige, stimulerende og betydningsfulde menneskeansigt.

Da pupilaktiviteten viser sig at være en målestok for hjernens intellektuelle og følelsesmæssige aktivitet, har man foretaget flere undersøgelser af pupilreflekserne hos små børn. En forsker fandt ud af at synet af moderens ansigt bevirkede den største udvidelse af pupillerne endog hos børn der ikke engang var én måned gamle. Det er ofte moderens ansigt som fremkalder det første smil, en reaktion som kun findes blandt mennesker og er et tegn på at hjernen har en god følelsesmæssig aktivitet. Tilsyneladende har moderen den meget vigtige opgave at give de tilskyndelser som medvirker til at modne barnets nervesystem.

Hørelsen

Det er ikke kun de synsmæssige indtryk af moderen der får barnet til at smile eller reagere på andre måder; lyden er også vigtig, og det er den kvindelige stemme der er den mest stimulerende. Derfor har moderens varme og rolige tale og hendes sagte nynnen stor betydning for barnet!

Når barnet græder tager moderen det instinktivt op, og for det meste vil hun holde det ind til sit venstre bryst. Så kan barnet høre hendes hjerte slå — en ting der også har betydning i barnets udvikling. Forskellige forsøg med børn viser at de der får lov til at lytte til et normalt bankende hjerte tager på i vægt, græder mindre og sover bedre end børn der ikke får lov til at høre sådanne lyde.

Kropskontakt og stimulering

At barnet føler moderens krop spiller tilsyneladende også en rolle i barnets udvikling. Børnepsykologen Anne-Marit Duve siger: „Da pupillernes aktivitet klart viser hvor meget hjernen arbejder, har vi grund til at tro at et stort mål af kropsstimulering, et stort mål af kontakt — ikke mindst kontakten i forbindelse med at barnet pusles og ammes — kan stimulere den mentale aktivitet, hvilket igen kan føre til bedre forstandsevner når barnet bliver voksent.“ Så når moderen tager barnet op, klapper det og bader og tørrer det, stimulerer hun det på en måde som senere vil blive af stor betydning for det.

Forældrenes indbyrdes enhed har stor betydning

Mange forskere er enige om at barnet må knytte sig meget nært til et menneske og danne et „en-til-en“-forhold med nogen for yderligere at kunne udvikle sig på alle livets områder. Det mest naturlige og biologisk set mest korrekte er at dette forhold dannes med moderen. Men der er enighed om at faderen spiller en mindst lige så vigtig rolle, selv om den er anderledes. Blandt andet har faderen den opgave at bruge sin almindeligvis større fysiske styrke og sine konstruktive åndsevner til at opbygge de forhold som er nødvendige for at gøre den nære forbindelse mellem moder og barn så effektiv som muligt.

Sådan var det før i tiden. Dengang tog moderen næsten altid sit barn med sig, lige meget hvor hun skulle hen. Hun bar det ofte, måske på ryggen, mens hun arbejdede. Hun løftede det op, vuggede det, omfavnede det, sang for det og holdt det ind til sit bryst. Faderen sørgede for familiens materielle fornødenheder og bragte familien de oplysninger og nyheder som den havde brug for.

Det er dette livsmønster som Bibelen siger at hebræerne havde. Moderen og børnene var på en ganske særlig måde knyttet til hinanden. De hebraiske mødre ammede deres børn indtil børnene var omkring tre, eller endog fem år. Efter at barnet var vænnet fra, begyndte faderen at tage sig af dets opdragelse og oplæring.

Men i dag er børn ofte mest sammen med babysittere, eller de er i børnehave eller på vuggestue. De tilbringer ikke størstedelen af dagen hos deres fader og moder men er mere sammen med andre mennesker. Er dette fornuftigt, hvis forholdene ikke ligefrem kræver det? Mange spekulerer på om dette livsmønster ikke har øget de mentale problemer, deriblandt depression, blandt børn. Børnepsykologen Anne-Marit Duve siger: „Kliniske undersøgelser tyder på at der ligger megen sorg og gærer i mange børn fordi de tidligt i livet har mistet deres vigtigste livsgrundlag — deres moder.“

Nylige undersøgelser tyder på at den kvinde der ønsker at få børn må acceptere sin rolle som moder, både for sin egen skyld og for børnenes. Der er ikke blot tale om et fysisk svangerskab og det at føde et barn. Tilsyneladende indtræder der et andet „svangerskab“, som forskerne kalder „det mentale svangerskab“, straks efter fødselen, og det fortsætter til barnet er fuldt udviklet. Dette „svangerskab“ har også forbindelse med moderen.

Moderen spiller ganske afgjort en meget stor og betydningsfuld rolle! „Mor, jeg kan ikke klare mig uden dig,“ er ingen overdrivelse. Det er klart at Skaberen, Jehova Gud, havde en hensigt med at give manden og kvinden hver sin rolle. Når deres respektive roller betragtes på rette måde, er forældre i stand til at give deres børn det bedst mulige grundlag for en god start i livet.

„Som barnet, der ligger mæt hos sin moder“

● At et barn føler sig fuldstændig trygt i sin moders favn, forstod David. David havde fuldstændig tillid til Jehova; han ’ventede på [Jehova]’. „Jeg har bragt mit hjerte til hvile og ro; som barnet, der ligger mæt hos sin moder, sådan er mit hjerte i mig,“ sang David. — Sl. 130:6; 131:2, Det gamle Testamente i ny oversættelse (Det danske Bibelselskab, 1977).