Når ægtefæller slår hinanden — hvad ligger der bag?

VOLD i hjemmet er så almindeligt at mange af os har set hvilken skade det kan udvirke. En nabo eller arbejdskammerat bærer måske et af de typiske tegn på virkningerne af et familieopgør — blå mærker og skrammer, der kun delvis skjules bag mørke briller, en højhalset sweater eller en kraftig make up. Måske tænker du: ’Hvordan er hendes (eller hans) ægteskab? De elskede da hinanden dengang de blev gift. Hvad er der sket?’

Ja, hvad ligger der bag når ægtefæller slår hinanden? Hvem er den skyldige? Er det hovedsagelig manden? Hvilken atmosfære i et hjem giver anledning til vold? Er der ydre omstændigheder som spiller ind? Hvad kan vi rent praktisk gøre ved det? Lad os se.

Hvilken type mand er det der slår sin kone?

Mange sætter vold i hjemmet i forbindelse med bestemte typer af mennesker. De giver ofte billedet af den almindelige arbejder — truckføreren, havnearbejderen eller skraldemanden — der efter fyraften smutter ind på stamcafeen, tager sig nogle genstande og stavrer hjem, rede til kamp. Den type findes der også mange af, som vi så det i Connies og Glorias tilfælde.

Men hvis du tror det kun er den type der øver vold i familien, tager du fejl. „Vold i familien,“ stod der i tidsskriftet Parade for den 16. oktober 1977, „går på tværs af race, stand og miljø. Det er et udbredt fænomen, og det forekommer lige så tit i den højere som i den lavere middelstand.“ Bogen Wife Beating: The Silent Crisis påpeger:

„De der arbejder sammen med kvinder der bliver slået, kan berette om ofre blandt kvinder der er gift med læger, sagførere, professorer, ja endda med præster. Ifølge dr. Gelles’ undersøgelse af ægtefællers mishandling af hinanden, foregik der mest vold i de familier der havde de højeste indkomster.“ — S.7.

Hvordan kan det være at vold i hjemmet kan ødelægge familier af alle samfundslag — og gør det? Der er en dybere årsag, som de fleste sociologer overser. Hvis du er bekendt med den, vil det hjælpe dig til at besvare spørgsmålet, hvad enten du tænker på din egen familie eller på nogle af dine nære venner eller slægtninge.

Den ældste beretning vi har om familielivet, Bibelens beretning, viser at det første ægteskab var fuldkomment. Da Adam og Eva blev gift var de syndfrie. De var fuldstændig ligevægtige i deres tanker, handlinger og følelser. Under de omstændigheder kan der ikke have været vold i familien, vel? Med tiden blev de imidlertid ulydige mod Gud, og var nu ufuldkomne. Gud så frem i tiden, og han sagde til kvinden at en af følgerne af deres ulydighed ville blive denne: „Til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!“ (1 Mos. 3:16) Ja, de fleste kvinder ville nære så stærkt et ønske om at få en mand, at de endog villigt ville finde sig i at han var undertrykkende og brutal. Årtusinders historie bekræfter denne medynkvækkende sandhed. Jehova Gud forudså også at mange ægtemænd, i deres uligevægt som følge af ufuldkommenhed, ville gå til yderligheder i deres egenskab af overhoved, og slå og tyrannisere deres kone. Fællesnævneren er altså i alle tilfælde af vold i hjemmet: menneskelig ufuldkommenhed.

Det er vigtigt for os at erkende at vi alle nedstammer fra dette første menneskepar og har arvet en ufuldkommen menneskenatur. (Rom. 5:12) Derfor er kimen til at øve vold nedlagt i os alle — rig som fattig, ulærd som højt uddannet. Men hvad får den til at spire og blomstre? Frustration, alkohol, manglende kommunikation, jalousi og følelsen af usikkerhed eller af at være vraget, er som næringsmidler der får voldskimen til at spire. Men før vi ser på hvad der kan gøres ved disse faktorer, vil vi se hvordan nogle af dem giver anledning til vold i mange familier i dag.

Den frustrerede mand — voldsmand?

En læge har peget på en faktor der meget ofte udløser vold i hjemmet. Han siger: „Jeg tror vi må se hustrumishandling i sammenhæng med et samfund der er fuldt af frustration og spændinger. Vi lever i en usædvanlig tidsperiode med meget stor arbejdsløshed og økonomisk spænding. Disse former for pres sniger sig uvægerlig ind i familien.“

Lad os overføre dette på hvad der sker i hverdagen. Vi kan forestille os en anspændt ægtemand der vender hjem fra arbejde. Han var måske træt da han gik på arbejde om morgenen, der kan have været trafikpropper, eller bussen eller toget kan have været overfyldt. Kunderne eller chefen har måske skældt ham ud hele dagen, og han har måttet bide det i sig. Når han så endelig kommer hjem, møder der ham straks et par grædende børn eller en kone der helt berettiget har noget at beklage sig over, noget hun har set frem til at gøre ham opmærksom på. Hvad sker der? Somme tider eksploderer hans frustration og anspændthed og ender med vold. Af angst for at miste sit arbejde kunne han ikke lange ud efter chefen, og trafikpropperne kunne han heller ikke få ram på. Men ve hans kone eller hans børn! „En mand kan ikke være bekendt at græde, selv om han er ude af ligevægt,“ sagde en ægteskabsterapeut. „Det er mere mandigt at knalde næven gennem væggen. Men uheldigvis gør konen det somme tider ud for væg.“

Hvis du er ægtemand, kan du så se dig selv få udløsning for din frustration på denne måde? Hvis du er hustru, kan du så forestille dig din mand reagere så voldsomt? Ville der ikke have været nogle ret alvorlige konflikter imellem jer inden det skete?

Den gnist der kan sætte volden i gang er måske i sig selv blot en bagatel: Maden er ikke færdig til tiden, konen erklærer at hun melder sig ind på et studenterkursus, eller hun siger at hun ikke har lyst til at gå i seng med ham. Hendes anspændte og uligevægtige ægtemand føler måske at hun derved undergraver hans myndighed. Han får et raserianfald, der ender med vold.

„Den sindige er rig på indsigt,“ står der i Ordsprogene 14:29, „den heftige driver det vidt i dårskab.“ Mange mænd har forstået sandheden i dette ordsprog og følt sig skamfulde efter at have slået deres kone. Har manden blot én gang givet luft for sin ophobede anspændelse og slået sin kone eller sit barn i vrede, følger der som regel flere problemer efter. Den første gang han slår dem kan sammenlignes med et brud på en dæmning; det kan ende med at en flom af grusomheder vælter ind over familien.

To jurastuderende har interviewet ofre for hustrumishandling og offentlige embedsmænd der beskæftiger sig med problemet. Hvad fandt de ud af?

„Det at en hustru bliver slået synes ikke at være et uheldigt engangsfænomen men et symptom på kroniske vanskeligheder. [95 procent] af de kvinder de talte med blev slået første gang i det første år af deres ægteskab, og angrebene lod til at komme oftere og oftere og med større og større voldsomhed efterhånden som årene gik. Havde de fortsat uhindret, kunne det have endt med døden. . . . Almindeligvis var det et forholdsvis lille irritationsmoment der satte slagsmålet i gang — det virkede tydeligt nok som en katalysator for et dybere stikkende raseri eller en gammel skuffelse.“

Ægteskabets første år er særlig kritisk fordi der kan opstå vanskeligheder som parret ikke er forberedt på. Samtidig med at ægtefællerne prøver på at tilpasse sig hinanden, føler manden nu en større økonomisk byrde. Og hvis konen bliver gravid føler manden sig endnu mere belastet, samtidig med at det måske vækker uvilje eller jalousi hos ham at se at hun er så begejstret og går så højt op i noget der medfører at han får mindre opmærksomhed.

Spiritus — årsagen?

Ofte spiller alkohol ind. En statistisk undersøgelse gav følgende resultat: „I 60 procent af tilfældene havde voldsmanden altid drukket når han gik til angreb.“ Lederen af et tilflugtscenter i Washington, D.C., siger at drikkeri spiller ind i 80 procent af de tilfælde hvor en hustru bliver slået.

Men er spiritus den egentlige årsag? Måske ikke altid, men ofte. Angående forbindelsen mellem drikkeri og det at slå konen, bemærker psykologen dr. Lenore Walker: „Det bruges muligvis som undskyldning, men en direkte årsag og virkning synes der ikke at være.“ Bibelen siger dog utvetydigt: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ (Ordsp. 20:1) Har du ikke lagt mærke til at alkohol har en tendens til at mindske hæmningerne, så folk bliver støjende eller ubeherskede? Når en ægtemand der er utilfreds eller vred på sin kone giver sig til at drikke, sker det altså lettere at han griber til vold. Dr. Richard J. Gelles har studeret problemet, og han siger:

„Drankeren kan benytte sin fuldskab som en ’fritime’ hvor han ikke er ansvarlig for sine handlinger. Alkohol kan også tjene som undskyldning . . . der er skam ikke noget i vejen i familien, nej det er ’spiritusdjævelen’ der bærer skylden.“

Er der noget vi kan lære her angående indtagelse af alkoholiske drikke?

Kommunikation eller næveslag?

Ægtefæller der tyr til fysisk vold har givetvis ofte en alvorlig svaghed når det gælder at meddele sig til andre. De har svært ved at give udtryk for deres følelser, også stærke følelser som jalousi, ensomhed, usikkerhed og frygt. „Selv om vi lever i et meget talende samfund,“ siger sociologen Sherod Miller, „har de færreste af os lært hvordan man taler sammen om ømtålelige emner.“

Dette er især et problem for mænd. „En væsentlig årsag til vold i hjemmet,“ siger Jan Peterson fra National Congress of Neighborhood Women, „er at mænd ikke kan kommunikere med kvinder uden med fysiske midler.“

Hvis en mand imidlertid kan lære at give udtryk for sine følelser på en behersket måde, og ikke under vredesudbrud og banden, vil det have en langt bedre virkning på familien end hvis han griber til vold. Oldtidens kong Salomon sagde: „Af sin munds frugt nyder en mand kun godt, til vold står troløses hu.“ — Ordsp. 13:2.

Selv om man almindeligvis mener at kvinder har lettere ved og er mere tilbøjelige til at tale om deres følelser, viser kendsgerningerne at mange hustruer bidrager til kommunikationsproblemet. Familievejlederen Paul Shaner bemærker at den hustru der bliver slået, ofte driver magtspil ved at tie manden ihjel. Nogle kvinder påstår ganske vist, siger han, at deres tavshed skyldes frygt for at sige det forkerte, „men manden optager det som magttaktik“. Shaner drager denne konklusion: „Disse to mennesker har ikke talt sammen, har ikke virkelig kommunikeret med hinanden gennem meget lang tid.“ Vi der er gift gør klogt i at spørge os selv om kommunikationen er som den skal være i vores familie.

Griber kvinder til vold?

Det er ikke usædvanligt at høre om mænd der slår deres koner, men er der også kvinder der slår deres mænd? Ja, det er der og endda så mange at de mærkbart øger problemet vold i hjemmet.

„Den forbrydelse der sker oftest uden at blive anmeldt, er ikke hustrumishandling,“ siger sociologen Suzanne Steinmetz. „Det er mishandling af ægtemanden. . . . Når der ikke er tale om at bruge de helt store fysiske kræfter, men blot om at daske til, slå eller skubbe, viser det sig at der ingen virkelig forskel er på mænd og kvinder. En af grundene til at vi har fænomenet hustrumishandling er ikke at mænd er mere aggressive; de synes blot at være fysisk stærkere og i stand til at gøre mere skade.“

Man hører ikke så meget om ægtemandsmishandlinger, for hvor mange mænd bryder sig om at henvende sig på politistationen eller blot at ringe dertil, og over for en djærv overbetjent indrømme: „Min kone slår mig“? Men der er altså mange kvinder der slår! Manden er ofte lille, ældre, spinkel eller syg. Og selv om han er stærk nok til at forsvare sig, gør han det måske ikke fordi han er ridderlig eller fordi han er bange for at tilføje sin kone alvorlig skade hvis han virkelig bruger sine kræfter.

Nogle kvinder som højlydt fordømmer mandens voldsomhed glemmer den skyld de selv har. En kvinde opdager måske at hendes mand sætter penge i banken i sit eget navn og ikke på en fælles konto. Under det skænderi der opstår, slår hun til ham. Nogle uger senere er det måske hende der gør noget forkert; hun bander ham måske langt væk eller afslår at have kønslig forbindelse med ham, og i sin vrede slår han hende. Sandt nok er det måske hendes krop der bærer mærker efter slag. Men har de ikke begge to været årsag til volden? Tænk på tilfældet med Connie der stod omtalt på side 6. Når en hustru bliver voldsom kan det virke som en gnist der fremkalder en eksplosion.

Hvordan reagerer en kvinde hvis hendes mand, der er stærkere, mishandler hende? Sørgeligt nok griber hun i mange tilfælde det nærmeste hun kan få fat i og bruger det som våben — en krukke, en vase, en kniv eller en ildrager. Hør hvad der skete for Roxanne Gay, der var 157 centimeter høj og vejede 50 kilo. Ifølge aviserne havde hun gentagne gange tilkaldt politiet fordi hendes mand slog hende brutalt. Han, Blenda Gay, der målte 196 centimeter og vejede 120 kilo, var forsvarsspiller på fodboldholdet Philadelphia Eagles. Under et skænderi greb denne lille kvinde en kniv og stak manden i halsen. Politiet fandt ham liggende død, badet i blod.

Hvad kan der gøres?

Vi har nu set på en del af det der ligger bag problemet med at ægtemænd og hustruer slår hinanden. Vanskeligheden ligger egentlig i at mennesket er ufuldkomment, hvilket vil sige at vi alle er påvirkelige og kan gribe til vold. De mange spændingsmomenter vi møder i vore dages tilværelse gør det særlig nærliggende. Hvis man ikke kan beherske sine følelser men let bliver jaloux eller fornærmet, er man også udsat for at fare voldsomt op. Tit sker der vold i hjemmet under indflydelse af alkohol. Og vi har set at både mænd og kvinder gør sig skyldige i at mishandle ægtefællen.

Det er vigtigt at vi har indsigt i årsagerne til vold i hjemmet; men det er ikke nok. Da problemet er så udbredt må vi gøre noget positivt for at løse det eller afværge at det opstår. Tænk over følgende spørgsmål: Hvad skal man gøre når man bliver vred? Kan problemet sættes i forbindelse med alkohol, penge eller arbejde? Er skilsmisse den bedste løsning hvis volden allerede har holdt sit indtog og behersker vort hjem? Kan Bibelen hjælpe mennesker til at foretage gennemgribende forandringer i deres personlighed og i deres handlinger? De næste artikler behandler spørgsmål som disse.

[Ramme på side 10]

„Ved mord på ægtefællen var hustruen offeret i de 52% af tilfældene og manden i de resterende 48.“ — FBIs kriminalstatistik.

[Ramme på side 11]

„Nogle kvinder provokerer deres mænd. Dette kan man naturligvis ikke sige altid, men jeg tror at det sædvanligvis er tilfældet. Jeg har truffet en del ægtepar hvor kvinden havde slået manden flere gange før han slog igen.“ — Dr. Marguerite Fogel.