Vi betragter verden

Tilbage til en bibelsk møntfod?

● Israel har for nylig fået ny møntenhed, idet man har skiftet pundet ud med en mønt der bærer samme navn som de betalingsmidler Abraham anvendte for næsten 4000 år siden. Abraham betalte „400 sekel sølv i gangbar mønt“ for et sted hvor han kunne begrave sin hustru. (1 Mos. 23:15-19) Den nye sekel, som svarer til cirka 1,40 kroner, er sandsynligvis langt mindre værd end dens navnefælle fra fortiden, selv om den er 10 gange så meget værd som det gamle israelske pund. Med en årlig inflation på over 100 procent var pundet efterhånden kommet helt ned på en værdi af omkring 14 øre. Selv om regeringen havde håbet på større tillid til den nye mønt med det bibelske navn, frygtede mange israelere „at den nye sekel ville falde lige så hurtigt i værdi som de gamle pund“, fortæller bladet Time. De har derfor „henvendt sig til arabiske valutahandlere i Israel for at få vekslet de nye penge om til amerikanske dollars, engelske pund og endda jordanske dinarer“.

Fare ved overisolering

● I et forsøg på at spare kostbar energi isolerer mange husejere alle vægge, lofter og gulve og tætner alle små huller og revner for at gøre deres huse tætte for træk og kulde. Imidlertid har man foretaget nogle forsøg i et sådant „forseglet“ hus, som bygherrerne påstod kunne opvarmes med en hårtørrer, og huset viste sig at have et problem. „Uden de små trækvinde med frisk luft udefra som ellers findes i de fleste huse,“ siger en rapport i bladet Science 80, „bliver luften dårlig indendørs.“ Der fandtes „store mængder formaldehyd i hele huset“, og radioaktiviteten indendørs var „100 gange større end uden for huset“. Artiklen omhandlede også et skandinavisk varmeudvekslingsapparat ved hjælp af hvilket luften i et hus kan udskiftes med et meget ringe varmetab.

’Verden i fare’

● „I begyndelsen af 1980erne står verden over for langt større samfundsfarer end den nogen sinde har gjort siden den anden verdenskrig,“ siger en nylig rapport fra Europas Uafhængige Kommission til behandling af Internationale Udviklingsspørgsmål. Kommissionen, hvis formand er tidligere forbundskansler Willy Brandt, erklærer desuden at „det er tydeligt at verdensøkonomien nu fungerer så dårligt at den ødelægger alle landes interesser både på kort og på langt sigt“. Londonavisen The Guardian bemærker at stemningen i rapporten „ikke er langt fra panik“, og siger desuden at „på trods af de virkelige farer der truer, byder man ikke på andet end lapperi og opsættelse“. Derefter advarer avisen: „Brandts forandringer må komme med det samme. Mon det kan nås?“

Velsmagende brændstof

● Brasiliens planer om at lade bilerne køre på alkohol i stedet for benzin, viser sig at have en ulempe. Folk har fundet ud af at alkoholen kan bruges til andet end biler. Brasilianernes foretrukne beruselsesdrik er et stærkt, romlignende bryg der kaldes „Cachaca“ og indeholder samme type sukkerrøralkohol som nu skal erstatte benzinen. Ifølge en talsmand for regeringens brændstofmonopol har mange brasilianere købt bilalkohol og fortyndet det — og dermed fået „Cachaca“ til en tiendedel af den normale pris.

Ørkenbekæmpelse med problemer

● Verdens ørkenområder vokser støt. Hvert år bliver et område på cirka halvanden gange Danmarks størrelse et bytte for den omsiggribende ødelæggelse af jorden. Problemet ligger i første række hos mennesket selv. Danskeren Jens Høgel, som er leder af ørkenbekæmpelsesafdelingen inden for FNs miljøprogram, siger at hovedårsagerne er overgræsning, træhugst, tilsaltning og klitflugt. Det er en ond cirkel. Når først man fælder træerne i et område, får området mindre regn end ellers, og vejen er banet for ørkenens fremmarch. Sidste år fik FNs miljøprogram et samlet bidrag på omkring 170 millioner kroner til sit arbejde, der blandt andet omfatter ørkenbekæmpelse. Dette beløb er dog helt utilstrækkeligt til det arbejde der skal gøres. Ifølge Jens Høgel skal der bruges op imod fem milliarder kroner om året indtil år 2000 hvis ørkendannelsen skal stoppes. En vanskelighed i denne forbindelse er at u-landene, hvor ørkendannelsen hovedsagelig foregår, er mere interesseret i udvikling end i bevarelse af miljø og naturressourcer. — Kristeligt Dagblad, 17. april 1980.